Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 35.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Platform for formidling af vinsmagninger (+ øl, gin, rom osv) til firmaer og private

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Hele landet
Gem annonce
Fantastisk mulighed for at skabe din egen virksomhed i en attraktiv branche!

Nu har du chancen for at overtage en virksomhed, som er klar til “takeoff”. Alt det tidskrævende og dyre forarbejde er lavet og konceptet er testet og virker.

Virksomheden er en online formidlingsplatform, som formidler smagninger (vin, øl, gin, rom osv) mellem private, foreninger og firmaer - og professionelle smagningseksperter i hele Danmark.

Med andre ord, så gør vi smagning enkelt og overskueligt!

En smagning kan ofte være en stor mundfuld, at skulle arrangere;

Hvor finder smagningen sted?
Passer tidspunktet mig?
Hvad med transport når jeg ikke kan køre hjem?

Det er blot et par af de problematikker, som ofte dukker op i forbindelse med en smagning.

Med vores platform har kunden nu mulighed for, let og overskueligt, at booke en smagning direkte hjem i egen stue til den næste middag med familien eller vennerne eller til firmafesten, uden at skulle tænke på noget som helst, andet end at hygge om sine gæster.

Det er de færreste, som tænker over, at en privat vin- eller gin/rom smagning er den perfekte opvarmning til en hyggelig aften med drengene, Girls Night eller lign. Man tænker ganske enkelt ikke over, at det er muligt - men det er det nu!


Hvordan fungerer det for kunden?

- Kunden (privat eller firma) udfylder sine ønsker og forventninger til smagningen i formularen på forsiden.

- Herefter sender vi forespørgslen i udbud blandt vores smagningseksperter, som så frit kan byde ind på de smagninger, som passer til netop deres ekspertise samt kalender.

- Når en smagningsekspert byder ind på en given smagning, så sender vi tilbuddet til kunden, som så kan godkende og booke direkte via hjemmesiden.

- Kunden betaler direkte via vores hjemmeside. Smagningseksperten bliver så afregnet dagen efter afholdt smagning - minus vores cut (gebyr) for at have formidlet kunden.

Vores cut ligger på 15% af den totale pris for smagningen. (inkl. evt. spisning)

Som udgangspunkt er det muligt for kunden at tilvælge tapas for +149,- pr. person. Det tilbyder stort set alle vores eksperter. Nogle tilbyder også anden spisning, men for overskuelighedens skyld, så har vi fra start valgt kun at have tapas på, men det er super nemt at tilføje andre former for spisning.

Kunden vælger også om de ønsker, at smagningen skal afholdes hos dem eller hos smagningseksperten.


Hvordan fungerer det for smagningseksperten?

Eksperterne angiver deres område ved oprettelse og modtager kun relevante forespørgsler indenfor dette område.

Der er lavet en side, som forklarer smagningseksperten, hvilke fordele der er ved at benytte vores koncept. Det er også på denne side, at eksperten kan tilmelde sig vores service.

Det er ganske gratis for eksperterne at benytte vores service (super salgsargument = win/win), de betaler kun, når de afholder en smagning. Eksperten beholder også selv al omsætning i forbindelse med smagningen (salg af vin/spiritus osv), så de 15% ender med at bliver en meget lille del af den samlede indtægt. Ingen af vores tilknyttede eksperter har heller brokket sig over gebyret på de 15%.


Sælger mission med konceptet

Idéen var, at gøre formidlingsplatformen til det åbenlyse valg, når man skal booke en smagning overalt i Danmark, hvad enten det er privat eller til firma.

Derudover var det sælgers plan, at udnytte de kunder, som kommer gennem “butikken”, med en form for salg af vin / spiritus. Hvis ikke selv man har mod på at sælge, så var det oplagt, at indgå et samarbejde med en eksisterende forhandler, hvor man tilbyder fx ‘Månedens vin’ via hjemmesiden eller nyhedsbrev. Kunne også være abonnement på “smagekassen” eller lign. Kun fantasien sætter grænserne her. Man får jo serveret en niche målgruppe, så det var jo oplagt, at bruge den til noget, når nu den alligevel kommer gennem butikken.


Med i handlen følger:

- Flot stilrent Wordpress website / WooCommerce webshop

- Betalingsløsning via Pensopay

- Shoppen tager alle gængse kort

- Facebookside med 53 følgere (kommet via de 4 dages annoncering). Ikke postet noget endnu.

- Instagram konto uden følgere. Ikke taget i brug endnu.

- Super fedt domænenavn både .dk og .com

- Hosting hos Unoeuro

- Samarbejdsaftaler med 19 smagningseksperter fordelt over hele Danmark. Der er ikke gjort alverden for at skaffe disse, blot lidt mails.

- Nyhedsbrev med 115 læsere


Hvorfor sælge?

Sælger er iværksætter med flere succesfulde virksomheder i ryggen. Dog er han hængt 120% op med sin nuværende softwarevirksomhed, hvorfor han har valgt at sælge denne formidlingsplatform fra, inden den får ordentlig luft under vingerne. Et salg på nuværende tidspunkt vil ligeledes give køber en super god mulighed for at forme virksomheden i netop den retning han/hun ønsker.

Virksomheden er helt ny og har derfor ingen omsætning endnu, men konceptet er testet af og det fungerer.

Sælger har lavet et par annoncer på Facebook for at teste konceptet og på de 4 dage annoncerne kørte, kom der 8 forespørgsler på smagninger, 7 nye smagningseksperter samt 115 nyhedsbrevstilmeldinger.

Testen fortæller, at kunderne synes om konceptet og ikke mindst, at der er et behov, samt, at de faktisk udfylder forespørgslerne.

Smagningseksperterne kan også se idéen/forretningen og tilmelder sig vores service. Der var ligeledes flere eksperter som bød ind på smagningerne.

Så længe de to ovenstående parametre er i orden, så er det blot at give den gas og få banket en sund forretning op. Om det skal være et stille og roligt iværksætter projekt eller det skal være en stor blomstrende forretning, det er helt og aldeles op til hvad køber har temperament og ambitioner til.

Gennemsnitsprisen pr. smagning har i den få dages testperiode været ca. 2.000,- og det har kun været private og uden tapas. Hvis man aktivt gør noget for at skaffe firmaer som kunder, så er der helt sikker en fin omsætning at hente, da firmaer har helt andre budgetter og langt flere deltagere.

Der er brugt rigtig lang tid på at bygge platformen, funktionel og ikke mindst grafisk. Sælger er grafiker og perfektionist. Det hele er bygget op i Wordpress / WooCommerce.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1576

Sælger kontaktet:
12

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
29025

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
28-11-2017
Udbudspris 35.000 DKK