Sejlerdating er en datingplatform hvor kærlighed og eventyr mødes for sejlere, bådejere og maritime sjæle.

Farvervej, Viborg
Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Med over 1000 medlemmer allerede har vi skabt Danmarks første niche datingplatform for sejlere.

Sejlerdating.dk er Danmarks første niche-datingplatform dedikeret til sejlere og bådentusiaster. Vi løser et veldefineret behov i markedet ved at forbinde singler, der deler en passion for livet på vandet, og skaber livslange forhold baseret på fælles interesser.

En niche-datingplatform, der skaber bedre matches  • Fokus på fælles passion: Vi matcher brugere baseret på sejlerlivsstil, værdier og interesser, hvilket øger chancen for varige forhold. 
• Hurtig og eAektiv matchmaking: Vores platform gør det nemt at komme i kontakt med relevante matches og planlægge den første date – måske på en sejltur. 
• Fokus på seriøsitet: Vi tiltrækker en målgruppe, der søger kærlighed med fælles værdier og interesser, hvilket skaber højere engagement og fastholdelse. Vi skaber et trygt og seriøst online-univers, hvor de føler sig hjemme.

Anerkendt af Dansk Sejlunion – Et stærkt kvalitetsstempel

Vi er anerkendt af Dansk Sejlunion, der ser potentialet i vores platform og ønsker at samarbejde med os. Samarbejdet med Dansk Sejlunion:  • Understreger vores troværdighed over for den danske sejlerscene. 
• Giver adgang til tusindvis af sejlere gennem sejlklubber og forbundets kanaler. 
• Åbner muligheder for fælles markedsføringsaktiviteter og medlemskampagner.

En skalerbar løsning med fokus på vækst og brugeroplevelse  • Smart matching-teknologi: Vores system er udviklet som til tilpasset standard datingsystem med en algoritme, der matcher brugere på baggrund af livsstil, interesser, alder, køn, maritim interesse m.m. 
• Swipe-baseret matchmaking – en hurtig, brugervenlig og velkendt interaktion. 
• Høj sikkerhed og verificerede profiler: Fokus på et trygt miljø, der øger brugernes tillid og fastholdelse. Vi har en simpel-onboarding proces, men alle profiler kommer til en bagvedliggende moderatorfunktion, hvor der er hurtigt og let kan sorteres mistænkelige profiler fra – både ved nyoprettelser og løbende. 
• Mobilversion: Dating hvor du er – Udviklet i responsiv-design, der tilpasser sig alle skærme.  Geobaserede matches – find sejlere i nærheden. 
• Eksklusive dating-events – skab naturlige mødesteder gennem single-sejlture og maritime arrangementer.

Kort sagt: Sejlerdating.dk er en målrettet, skalerbar løsning i et voksende marked for niche dating. Med et stærkt produkt, anerkendelse fra Dansk Sejlunion og et klart vækstpotentiale, er vi positioneret til at blive den foretrukne platform for sejlere, der søger kærlighed.

Regnskab

Afkastningsgrad
-101%
Soliditetsgrad
-295%
Likviditetsgrad
24%

Økonomiske nøgletal

• Udbudspris: 200.000 DKK + Royalty 10%
• Omsætning (2025): 42.232 DKK
• Antal ansatte: 0
• Selskabsform: ApS
• Stiftet: 2020

Regnskab

  • Omsætning:42.232 DKK
  • Ebitda: -1.897 DKK
  • Resultat før skat: -22.912 DKK
  • Balancesum: 7.149 DKK
  • Afkastningsgrad

  • Overskudsgrad

Markedsføringskanaler

• Egen etableret platform med eksisterende brugerbase
• Organisk synlighed i sejler- og bådmiljøet
• Adgang til relevante målgrupper via Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere
• Medieomtale i maritime medier og bådmagasiner
• Sociale medier med mulighed for videre skalering
• Direkte samarbejdsmuligheder med sejlklubber og maritime aktører
• Mulighed for medlemsbaseret abonnementsmodel
• Potentiale for events, single-sejlture og sejlerweekender som salgskanal
• Mulighed for partnerskaber, annoncering og affiliate-aftaler med maritime brands
• Internationalt potentiale via eksisterende tysk og engelsk version

Omkostninger

• Drift og vedligeholdelse af digitale platforme
• Software- og hostingomkostninger
• Markedsføring og trafikskabelse
• Administrative selskabsomkostninger
• Ekstern bistand til regnskab eller teknik efter behov

Aktiver

• Eksisterende ApS-struktur
• Registreret selskab med CVR-nummer
• Digital platform (Sejlerdating.dk) og webtilstedeværelse
• Facebook konto + Brochurer + Mindre Messestand med sider og tilbehør

Virksomhedens historie

Sejerdating.dk blev oprettet i virksomheden: SD Viborg ApS blev stiftet den 15. december 2020 som et dansk anpartsselskab med aktivitet inden for drift af internetportaler. Selskabet er etableret i Viborg og har været drevet i en enkel struktur uden ansatte.

Vi har allerede skabt en solid base, men sejlerdating.dk har brug for yderligere kapital og opmærksomhed for at accelerere væksten:  • Brugerbase: Over 1.000 medlemmer, men vi skal konvertere flere til betalende brugere. 
• Synlighed: Vi har opnået fin omtale i maritime medier og bådmagasiner. 
• Partnerskaber: Stærke relationer til Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere. 
• SoMe-tilstedeværelse: Vi har skabt en acceptabel tilstedeværelse på sociale medier, men ønsker at udbygge den. 
• Henvendelse fra flere interessenter: Bl.a. Norsk Seilforening – den norske udgave af Dansk Sejlunion har henvendt sig med interesse for samarbejde i Norge

Fremtidige muligheder:  • Udvikling af en mobilapp, der kan øge brugerengagement og fastholdelse. 
• International ekspansion til Sverige, Norge, Tyskland og flere lande. 
• Skabe flere medlemsbaserede indtægter og nye indtægtsstrømme gennem fællesskabsaktiviteter. 
• Fællesskabsfunktioner på platformen, der fastholder brugerne, også efter de har fundet kærligheden.

Vi søger en ny ejer eller partner, der kan tilføre ny energi, kommerciel erfaring og kapital til at skalere forretningen. Med den rette strategiske indsats ser vi et betydeligt vækstpotentiale.

Det er muligt enten at overtage aktiverne (Sejlerdating.dk og alt tilhørende) eller selve selskabet SD Viborg ApS

Markedet

Sejlerdating.dk opererer i nichemarkedet for online dating med fokus på sejlere, bådejere og maritime livsstile. Platformen henvender sig til en målgruppe, hvor fælles interesse for sejlads og livet på vandet er et centralt matchkriterium.

Niche-dating er et marked, hvor en tydelig målgruppe og et stærkt fællesskab kan skabe høj relevans for brugerne. Sejlerdating.dk har allerede etableret sig i denne niche med over 1.000 medlemmer og en platform, der er udviklet specifikt til målgruppen.

Markedspotentialet rækker samtidig ud over Danmark. Platformen findes allerede på dansk, tysk og engelsk, hvilket giver mulighed for at udvide til andre stærke sejlernationer og maritime markeder.

Svagheder/udfordringer

Virksomheden har i dag en beskeden omsætning og et negativt resultat, hvilket betyder, at en køber ikke overtager en færdigskaleret forretning med dokumenteret indtjeningsstyrke.

Da der ikke er ansatte eller større organisation, vil meget afhænge af den nye ejers egne ressourcer og evne til at drive udviklingen. Der må også forventes behov for kommerciel afklaring, eventuel produktudvikling og opbygning af stærkere salgs- og marketingindsatser.

For køber er det derfor vigtigt at se casen som et udviklingsprojekt med potentiale snarere end en moden passiv investering.

Stærke sider

  • Etableret niche-datingplatform med +1.000 medlemmer
  • First-mover i et stærkt og passioneret nichemarked
  • Stærke relationer til Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere
  • Skalerbar digital forretning uden lager eller fysisk drift
  • Internationalt klar – platform på dansk, tysk og engelsk
  • Dokumenteret efterspørgsel – etableret brugerbase og medieomtale
  • Flere oplagte vækstspor: abonnementer, events og maritime partnerskaber
  • Lav organisatorisk kompleksitet – kan drives med få faste ressourcer
  • Færdigudviklet platform med matchmaking, geobaserede matches og moderation
  • Overtagelsesklart koncept med stort potentiale for kommerciel skalering

Strategi

Go-to-Market-strategi Vi har allerede gennemført de første markedsføringstiltag, men ønsker at skalere markant:  • Digital annoncering: Vi har testet Google Ads og Facebook-kampagner med gode erfaringer og ser potentiale i at skalere disse indsatsområder med et større budget. 
• Fysiske events: Vi har mulighed for at deltage på Dansk Sejlunions årlige event samt arrangere egne events, hvilket vil skabe synlighed og tiltrække flere medlemmer. 
• Brochuremateriale: Vi har allerede udviklet en brochure målrettet sejlklubber og forhandlere og ønsker at distribuere den bredere. 
• Samarbejde med sejlerorganisationer: Vi har stærke relationer til Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere, hvilket kan give direkte adgang til tusindvis af potentielle brugere.

Ideel køber

Den ideelle køber er en digital iværksætter, marketingprofil eller mindre investor, som ønsker en enkel og fleksibel indgang til markedet for internetportaler. Køber ser potentiale i at udvikle trafik, indhold, leadgenerering eller nichebaserede online services og har kompetencerne til at skabe vækst gennem fokus, teknologi og kommerciel eksekvering.

Opstartshjælp

Sælger kan bidrage med en smidig overdragelse af selskabet og den viden, der knytter sig til den nuværende drift. Det kan omfatte introduktion til virksomhedens historik, nuværende setup, eventuelle anvendte systemer samt overblik over driftens praktiske forhold.

Der kan desuden aftales en kortere overdragelsesperiode, hvor køber får hjælp til administrativ indkøring og afklaring af de vigtigste driftsrutiner. Omfanget af oplæring og support vil kunne tilpasses købers behov og den konkrete transaktionsform.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
19

Sælger kontaktet:
0

Følger annoncen:
0

Annonce id-nummer:
40948

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
18-09-2026
Udbudspris 200.000 DKK