Affiliate hjemmeside (fokus på gaveinspiration)

Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Sjælland
Gem annonce
Affiliate hjemmeside med fokus på gaveinspiration. Tilføjer og vedligeholder automatisk nye produkter. Skabt fra bunden så drift, vedligehold og udvikling er så nemt som muligt. CMS er Wordpress.

Kunne et færdigbygget affiliate site være en spændende udfordring for dig? Godegaveideer.dk er en køreklar platform, som skal inspirere sine læsere til at vælge de rette gaver.

Godegaveideer.dk er kodet fra bunden af mig selv, så vi har fuld kontrol over udvikling, vedligehold og drift af hjemmesiden. Det er dermed let at tilføje nye produkter, vælge hvilke sider produktet skal vises på samt tracke hvilke produkter, der genererer kliks, omsætning osv.

Det er nemt og hurtigt at tilføje nye gaver. Vi har koblet CMS'et op til en række productfeeds fra udvalgte partnere. For at tilføje nye produkter er det eneste vi skal gøre, at tilføje et det ID, som produktet har hos den gældende partner. Herefter sørger vores setup for dagligt at opdatere priser på produkter. På den måde sikrer vi os, at priserne er opdaterede og giver den bedste brugeroplevelse. Det er ikke noget problem at tilføje productfeeds fra nye samarbejdspartnere og dette kan gøres på få minutter.

Jeg har valgt at begrænse mig til færre projekter, hvorfor jeg vælger at sælge Godegaveideer.dk. Godegaveideer.dk er kodet med henblik på at gøre det let for webredaktører at navigere i CMS'et, tilføje indhold, tilføje produkter og meget mere.

Så leder du efter et affiliate projekt, der har det fundamentale på plads og du kan bestemme retningen for siden? Så er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Økonomiske nøgletal

På nuværende tidspunkt er der ikke nogen omsætning, da siden endnu ikke genererer nævneværdig trafik.

Overskud før skat: 0 DKK

Omkostninger

På nuværende tidspunkt er der omkostninger for 360 kr. om året eks. moms til betaling af wehbotel.

Markedet

Godegaveideer.dk befinder sig i et marked med stort potentiale. Jeg tør godt sige, at langt de fleste danskere fra tid til anden køber gaver til folk, de holder af. Det kan for mange være svært at komme på idéer til en gave, som man skal give. Derfor er den online søgevolumen stor.

Min ambition var selv at opbygge sitet til at rangere højt på organiske søgeord. Antallet af potentielle samarbejdspartnere er også stort, da samarbejdspartnere potentielt kan være alle virksomheder, der sælger til virksomheder eller private. Såfremt virksomhedens produkt kan ses i et gaveformat, er der mulighed for samarbejde.

Svagheder/udfordringer

Da potentialet er stort, er der naturligvis også konkurrence på markedet.

Stærke sider

Godegaveideer.dk skiller sig ud fra flere lignende affiliate sider, da sitet har en filtreringsfunktion, som brugerne kan interagere med. I stedet for blot at præsentere en liste med 100+ produkter, har jeg udviklet en funktion, hvor brugerne kan indtaste nogle ønsker til gaverne, hvorefter produkterne vil blive tilpasset brugerens ønsker.

Ydermere er Godegaveideer.dk udviklet fra bunden af mig selv, så siden nemt og hurtigt kan tilpasses vores ønsker. Til den fremtidige køber står jeg naturligvis til rådighed ifm. eventuelle ønsker om hjælp, sparring eller lignende.

Ideel køber

Den ideelle køber er en person eller en virksomhed, som ønsker at kaste sig over et færdigudviklet projekt uden at betale for mange penge for en anden løsning.

Den ideelle køber kan være en person/virksomhed, som ikke har programmeringskompetencer, men blot en ambition og ønske om at drive og udvikle et online projekt. Men den ideelle køber kan også være en person/virksomhed, som har programmeringskompetencer og selv kan tilpasse sitet yderligere.

Så kort sagt kan den ideelle køber være:
- en redaktør/online skribent
- en person med iværksætterdrømme, som ønsker at starte med et online projekt uden store, faste omkostninger
- en person på udkig efter et fritidsprojekt, som har potentiale til at blive et fuldtidsprojekt
- en programmør som ønsker at sætte sit eget præg på et online, indtægtsgivende projekt

Opstartshjælp

Såfremt jeg finder den rigtige køber, står jeg naturligvis til hjælp ifm. overdragelsen af projektet. Allerede inden en evt. salgs-/købsaftale står jeg naturligvis klar til at svare på spørgsmål om projektet. Så hvis du er i tvivl om dele af opsætning og hvordan sitet fungerer, vil jeg naturligvis svare på dette.

Efter en evt. salgs-/købsaftale står jeg også til rådighed, så vi sikrer os, at overdragelsen sker på den mest optimale måde. Når sitet er overdraget vil jeg også fortsat være tilgængelig og kunne svare på spørgsmål. Er der små dele af sitet, som køber ønsker ændret, vil jeg ikke være afvisende overfor en eller et par timers arbejde. Jeg ønsker at sikre mig, at både jeg selv og køber er tilfreds med handlen.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1736

Sælger kontaktet:
7

Følger annoncen:
4

Annonce id-nummer:
36376

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
30-06-2023
Udbudspris 20.000 DKK