Platform til salg af service/ydelser

Præstegårdens Mark, Aabybro
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Nordjylland
Gem annonce
Benyttet til freelance foto- og videografer hidtil

Vi har udviklet en online platform/markedsplads meget lign AirBnB/Uber ol., der gør det nemt at finde frem til professionelle ydelser. Platformen, som den er pt., har været målrettet foto- og videobranchen, hvor platformen gjorde det nemt og effektivt for virksomheder at finde frem til professionelle fotografer og videografer - vice versa.

Platformen har vi udviklet efter en større mængde brugertest af andre platforme/markedspladser. Dette har gjort, at vi har skabt en super brugervenlig brugergrænseflade, hvor brugerne hurtigt kan finde og sammenligne ydelserne og finde vigtig data, der er tilgængeligt.
Som platformen er pt., har det være direkte links over tilvores oversigt over fotografer, direkte link til vores chatsystem, oversigt over antal projekter fra start til slut osv.

Vores paltformen håndterer alle essentielle processer fra
- den indledende undersøgelsesfase, hvor man kan se profilsider med info om den enkelte
- chatsystem til direkte kommunikation mellem to de parter
- projektstyring indbygget med faser og automatiske, interne flows
- sikker fildeling og betaling
- Ratingsystem af den enkelte bruger fra kunden af
Dvs. alt hvad en markedsplads bør indeholde uanset branche: Fra indledende research, kommunikation, evt. projektoverførsel, betaling og rating.

Platformen er derfor et robust, digitalt værktøj, der hastigt kan optimere måden projekter af enhver art bliver realiseret på.

Økonomiske nøgletal

OBS: I omsætningen indgår også beløb fra soft-funding, hvilket kan give et skævt billede af omsætningen ift. salg osv.
Vi anbefaler derfor ikke at drage større konklusioner ud fra dette.

Nøgletal for 2023:
Omsætning: Omkring 300.000 Kr
Overskud: Omkring 50.000 kr
Overskudsgrad: 16.67%
Afkastningsgrad: 40%

Produktet

Produktet er en online platform designet til at effektivisere kontakt og projektstyring mellem virksomheder og professionelle. Hidtil har vi benyttet platformen indenfor foto- og videobranchen.

Platformen gør det nemt at finde, sammenligne og hyre professionelle produkter/ydelser/personer der matcher specifikke behov. Med integrerede funktioner som chat, filoverførsel og betaling i én samlet løsning, forenkler platformen håndteringen af projekter.

Ved overtagelse tilbyder vi en omfattende gennemgang af alle platformens funktionaliteter.

Platformen består af fire hovedsektioner:

Kunde-delen:
Kunder kan hurtigt oprette en profil og vil derefter få adgang til at se freelancere/personer og evt. pakkeløsninger, de tilbyder. Kunden kan enten kontakte freelanceren/personen direkte via chat eller vælge en af deres pakkeløsninger. Før projektstart vil kunden og freelanceren/personen aftale praktiske detaljer som pris og projektets omfang. Kunden kan også udbyde opgaver, hvor de beskriver et problem, de ønsker løst. Relevante freelancere/personer får automatisk besked via e-mail og kan byde ind på opgaven.

Freelancer-delen:
Freelancere/personer kan oprette sig på platformen og få godkendt deres portefølje af platformens administratorer. Herefter kan de oprette en porteføljeside for at fremvise materiale i form af billeder og videoer fra tidligere projekter, hvilket gør det nemt og effektivt at etablere en online portefølje. De har også mulighed for at byde ind på opgaver udbydt af kunderne.

Projekt-delen:
Når en aftale om et projekts omfang er på plads, kan kunden og freelanceren/personen starte projektet, hvor de kan dele filer såsom billeder og videoer. De arbejder sammen mod det færdige produkt, og når begge parter er tilfredse, afsluttes projektet, og betalingen igangsættes. Efter projektets afslutning kan kunden give en vurdering af freelanceren, der tilføjes til deres portefølje. Platformens administrator kan definere en procentdel af projektets indtægter, som tilfalder platformen afhængigt af forretningsmodellen.

Administrator-delen:
En administrativ sektion giver overblik over brugere, projekter, og opgaver. Her kan administratorer også generere fakturaer.

Tekniske specifikationer:
Platformen er udviklet med ASP.NET Core + Razor Pages og Entity Framework Core, med Azure til filhåndtering. En teknisk gennemgang af projektets komponenter er tilgængelig ved overtagelse.

Markedsføringskanaler

Virksomheden har været markedsført udelukkende organisk, dvs. ved ikke at bruge betalt annoncering.
Det har været i form af SEO og organisk på sociale medier.

Vi har hjulpet 50 virksomheder på landsplan - både store, nationale virksomheder såvel som nye startups, der ønskede overskuelighed i branchen. Dette er gjort ved en struktureret indsats via primært SEO.

På trods af at vores markedsplads/platform var en lille spiller i foto- og videobranchen, så opnåede vi hurtigt højere placeringer ned mange af vores konkurrenter.

OBS: det nuværende domæne: visutask.dk følger ikke med i salget. Det er hele fundamentet som frontend og backend, vi sælger.

Virksomhedens historie

Vi startede i 2021 med en fælles drøm om at udvikle en online platform, der kunne forbinde freelancere med kunder inden for foto- og videobranchen. Baggrunden for denne beslutning lå i vores egne oplevelser og frustrationer med manglen på en pålidelig og brugervenlig platform, hvor kreative professionelle i freelancebranchen kunne matche med ideelle kunder og omvendt. Det har været en rejse fyldt med udfordringer og læring, hvor udfordringerne endda har styrket vores overbevisning om platformens potentiale.

Platformen har været ekstremt tidskrævende at opbygge. Bl.a. har vi foretaget over 50 brugertests på begge sider af platformen, dvs. kunder og freelancere/leverandører. Derudover har vi undervejs stødt på mange fejl, som vi har måtte fikse. Vores platform fik et større opdatering til en version 2.0, og denne er vi meget stolte af. En platform, der kan gør sig gældende som markedsplads indenfor mange kunde/leverandør-forhold uagtet af branche.

Vi er dog nået til et punkt, hvor vores livssituationer har ændret sig, og vi ikke længere har den nødvendige tid til at dedikere os fuldt ud til at drive platformen som en virksomhed. Trods mange opmuntrende tilbagemeldinger fra brugere og samarbejdspartnere, har vi indset, at vi må give slip for at give platformen den bedste chance for succes.

Vi håber derfor, at en ny ejer vil se den samme værdi og potentiale i vores arbejde og være i stand til at føre denne platform ud på det danske marked med den dedikation, platformen fortjener.

Det er vores ønske, at platformen vil fortsætte med at vokse og blive en uundværlig ressource for både kunder og freelancere/leverandører. Hvilken branche der er i, der op til dig at bestemme. Vi har i hvert fald gjort alle funktionerne klar ved vores online platform!

Markedet

Vi vurderer ikke det er relevant at kommentere på markedet. Vi sælger selve platformen bag en markedsplads. Platformen har hidtil fungerer inden for foto- og videobranchen, men det kunne lige så vel være i en helt anden branche med et behov for en platform til at forbinde kunder og leverandører.

Svagheder/udfordringer

Platformen har krævet meget tid i udviklingen, hvilket vi nu er kommet over. Dette har hæmmet vores vækst i starten, men har slutteligt gjort, at vi havde et stærkere produkt end konkurrenterne.
Man skal dog være opmærksom på at en markedsplads/platform kræver at man har både 1. kunder samt 2. freelancere/leverandører.

Stærke sider

Vi har fået opbygget et meget stærkt teknisk fundament, der fører kunden fra indledende undersøgelse, kommunikation, aftale om projekt, projektstyring, betaling/fakturering og rating.
En stærk platform, der kan danne fundament for en markedsplads indenfor mange brancher.

Opstartshjælp

Ved køb vil vi stå til rådighed den første måned efter overtagelse. Her vil vi være tilgængelige efter aftale til at sparre og forklare de forskellige dele af platformen til en anden udvikler.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1411

Sælger kontaktet:
4

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
38226

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
22-05-2024
Udbudspris 95.000 DKK