Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Stærk hjemmeside inden for Website support, WordPress, Prestashop, SEO med mere!

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Jeg har solgt mine services via denne hjemmeside de sidste 5 år.

Vil du sælge hjemmesider og shops som WordPress og Prestashop, samt generel support, kan du med denne hjemmeside komme i gang hurtigt.

Du vil fra dag et få løbende henvendelser uden at skulle investere i dyre AdWords eller anden marketing.

Hjemmesiden ligger godt på Google på en masse relevante søgeord, og der er potentiale til mere endnu.

Siden har DR65 (Ahref trafik3500+), og har 5000 organiske besøgende om måneden, se billede over annoncen. Sælger editorials (betalt indhold/passiv indkomst) for mellem 3 -10 000 kr. om måneden, dette er også et område man kan gøre mere ud af.

OBS! Det er hjemmesiden, hoveddomæne, støttedomæner og video materiale der er til salg. Det er ikke firma/kunder der er til salg!

Økonomiske nøgletal

Da jeg har firma i Thailand og haft et par ansatte har jeg solgt mine timepriser meget lavt i snit 200 kr. i timen til faste kunder. Men du kan få langt mere ud af det med danske timepriser.

Produktet

Jeg har via hjemmesiden de sidste 5 år primært solgt
- WordPress sider
- Prestashops
- Support abonnementer
- Generel support pr. timebetaling

Men også AdWords og SEO

Samt det sidste 14 måneder solgt Editorials/Artikler

Markedsføringskanaler

95% af mine kunder har fundet mig via organisk søgning på Google, og resten henvisninger fra eksisterende kunder.

Jeg har de sidste 5 år lavet mere end 200 WordPress sider og 50 Prestashops, SEO og AdWords, samt tusindvis af supportsager.

Omkostninger

Du kan drive firmaet foran din computer. Jeg startede med Freelancere og så ansatte jeg billig, men god arbejdskraft i Thailand.

Vil du bruge freelancere, så regn med ca. 100 kroner i timen for en dygtig og pålidelig freelancer. Sæt dine timepriser til 500 + kroner i timen, og du har grobunden for en solid virksomhed.

Du skal have et par webhoteller til at udvikle på, men det koster heller ikke al verden.

Aktiver

Domæne: websitesupport.dk DR65, 5000+ organiske besøgende pr.måned (se billede senere i annoncen)

AMP hjemmeside med masser af indhold der ranker.

Der hører flere SEO støttende domæner med i købet.

Jeg har en del videomateriale til annoncering facebook, linkedin m.m.

Virksomhedens historie

Gennem mange år med salg af hjemmesider med mere, fandt jeg ud af at der var stor henvendelse for selve den tekniske support af hjemmesiderne, da der er mange bureauer der laver hjemmesiderne og shopsne, men de driver ikke supporten.

Når folk vil købe en ny hjemmeside eller shop, så vil de have den bedste shop til den billigste pris, men når tingene ikke virker, så vil de gerne betale med det samme for at få det fikset hurtigst muligt.

Derfor skiftede jeg til selve den tekniske support, og af den vej har jeg fået rigtig mange faste kunder ind. Som oftest skifter en fast kunde ide/hjemmeside hvert andet eller tredje år, men derimellem har de brug for løbende support og udvikling.

Derfor blev websitesupport.dk en succes!

Markedet

Generel website support er der masser af brug for, så det er bare om hvilke systemer man vil supporterer.

Eksempelvis inden for WordPress er der masser at lave, selv om Wix og lignende, faste koncepter tager en bid af markedet, er der mange af deres kunder, som løber panden mod en mur, og alligevel ender op med en WordPress‐løsning. Det har vi set igen og igen!

Svagheder/udfordringer

Opererer du med support, så hav nogle helt faste koncepter, og tag lidt mere for det end du først vil.

Det er rimeligt hårdt at arbejde med support og mikse det med fast udvikling, nogle uger ser alt stille ud, og så kommer der en milliard ting ind på samme tid. Men det kan lade sig gøre, specielt hvis man er et godt team. Min udfordring var at finde en god dansk projektleder som kunne aflaste mig, så jeg kunne fokusere på at føre firmaet til næste niveau.

Stærke sider

Masser af power på hjemmesiden, ranker godt på google på gode søgeord, og kan sagtens få endnu bedre placeringer med en indsats.

Kigger du i værktøjer eks. i ahref. er der mange små søgeord som de ikke kender, men som har få gode søgninger præcis for denne virksomhed eks. "hjemmeside support" 1, "website support" 1, "wordpress ekspert" 2 "seo optimering priser" 2 osv.

Gode trustpilot reviews.

Godt marked med masser at lave!

Strategi

Fokus på at tilbyde omgående support. Mere end 50% af alle kunder man løser en opgave for, lille som stor, kommer igen.

Så når at en shop eller hjemmeside er nede, og du fikser det for en virksomhed, og du løser det indenfor rimelig tid, så husker de dig til næste gang.

Vision

Du kan forme virksomheden som du vil!

Ideel køber

Har du styr på hjemmesider, og kan måske endda programmerer, så kan du få kunder fra dag et.

Jeg anbefaler dog hjemmesiden til et team, da min største udfordring har været at selv skulle have alle kasketterne på.

Opstartshjælp

Jeg vil gerne hjælpe til via email.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1760

Sælger kontaktet:
12

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
32313

Årsag til salg:
Helbred

Annonce oprettet den:
30-03-2020
Udbudspris 80.000 DKK