Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 1.300.000 DKK

Søg lignende virksomheder

5 stjernet webbureau til salg - 5.4 mio kr. i omsætning de seneste 3 år.

Herstedvang, Albertslund
Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Hjemmesider og webshops med solid og velplejet kundebase

Mediastyle har leveret hjemmesider og webshops siden 2005 og er en velkendt spiller på webbureau markedet med et godt omdømme og en solid kundebase.

Du får en solid og velplejet kundebase med referencer som Postnord, Plum, Resurs Bank, Nomeco, Ordrupgaard, Nestlé m.fl. 50% af forretningen er abonnements drevet inklusiv hosting og populær plugin shop.

Webbureauet har en flot Trust score på 4,8 stjerner på Trustpilot og et særdeles godt omdømme https://dk.trustpilot.com/review/www.mediastyle.dk

Mediastyle er et flagskib indenfor Open Source CMS og er specialister indenfor Wordpress og Woocommerce.

Økonomiske nøgletal

Omsætning 2018 - kr. 2.729.147.
Fokus blev herefter lagt på søsterselskabet, og alligevel giver de faste kunder i Mediastyle en omsætning på 1.741.942 i 2019, og kr 1.062.754 sidste år.

Produktet

Mediastyle er eksperter indenfor levering af hjemmesider og webshops i Open Source CMS såsom Wordpress og Woocommerce. Mediastyle leverer ydelser i form af webarbejde, webprogrammering, klippekort, opdateringsaftaler, grafisk arbejde, plugins, konsulentarbejde mm.

Mediastyle leverer egen hosting til kunderne som er inkluderet i købet.

Mediastyle udvikler også populære plugins til f.eks. Wordpress og udbyder dem gennem sin egen plugin shop med det velklingende domænenavn https://plugins.dk Her er især GLS plugin populært.

Mediastyle driver også på vegne af Postnord en specifik shop (portal) webshop til Postnord kunder, hvor der ligger nogle ret lukrative kunder.

Markedsføringskanaler

Mediastyle har et stødt flow af organiske henvendelser via hjemmeside, gode renomé, organisk søgning på Google eller word-by-mouth. Der leades også en del kunder via andre lead-kanaler og gode relationer. Mediastyles kunder bliver som regel hos Mediastyle over længere tid (min. 2 år), hvor de løbende får udviklet nye opgaver, har abonnementer og får udviklet andre nye hjemmesider eller webshops.

Mediastyle har til bonus info et langvarigt samarbejde med Postnord TPL om udvikling af Postnord webshops til deres kunder . Der kommer løbende nye kunder ind på løsningen med direkte opsalg af Postnords sælgere.

Mediastyle er på de sociale platforme såsom Facebook og LinkedIn og udgiver nyhedsbreve. Mediastyle har et flot omdømme hos Trust pilot med 5 stjerner.

Omkostninger

Mediastyle ApS har ingen ansatte og benytter sig udelukkende af eksterne konsulentydelser. Vareforbrug 2020 = kr. 878.000
Der er ingen husleje, da al administration foretages af eksterne konsulenter.
Salgsudgifter vedr. Google ADS 2020 = kr. 2.900. Dette dækker al den marketing der har været i 2020.
Administrationsudgifter dækker Revisor, Advokat, økonomisystem E-conomic og div. internt administrationssoftware. I 2020 = kr. 49.000
Afskrivninger i 2020: En enkelt debitor blev hensat til tab, - pengene blev indrevet via Fogedretten i 2021.
Tab i 2020 = kr. 27.000
Afskrivning på udviklingsomkostninger 2020 = kr. 16.700

Aktiver

Mediastyle ApS drives af eksterne konsulenter og har derfor ingen aktiver, lokaler eller andet.

Virksomhedens historie

Mediastyle blev stiftet i 2005 eftersom at multimedie uddannelsen havde 65% arbejdsløshed og efterspørgslen på hjemmesider blev større og større. Den gang blev hjemmesider udviklet fra bunden i HTML og Flash (animationsprogram). De repetitive opgaver efterspurgte et Content Management System (CMS).

Mediastyle udviklede derfor sit eget CMS-system i 2006. Så kom CMS-systemet Drupal og blev hurtigt indført i produktionen af hjemmesider i 2007. Mediastyle brandede sig som det første webbureau i Danmark som et Open Source Webbureau med et værdisæt om Open Heart - Open Mind - Open Source. Altså at imødekomme kunderne med et åbent sind og give dem en yderst fleksibel administration af hjemmesiden. Den filosofi lever stadig i webbureauets ånd i dag :)

I 2008 udvidede Mediastyle sin produktflade med Joomla CMS og shop-systemer som Magento og Prestashop. Da Wordpress udkom havde ingen troet at dette blog-system skulle vise sig at blive verdens mest anvendte Open Source CMS-system. Mediastyle tog hurtigt Wordpress i produktion og senere shop-udvidelsen Woocommerce. Mediastyle er i dag et specialiseret Wordpress webbureau.

Mediastyle har udviklet et utal af hjemmesider og webshops, og er derfor et velkendt navn i webbureau branchen. Mediastyle indgik tilbage i 2008 et samarbejde med Postnord om udvikling af intranet webshops til lukrative kunder såsom Novo Nordisk, Pfizer, P&G, Nestlé, Resurs Bank m.fl. hvor størstedelen stadig er kunder i dag.

For et webbureau er det vigtigt for sit omdømme at have nogle solide referencer. Det har Mediastyle gennem troværdige og stabile webløsninger opbygget for Nomeco, Plum, Ropox, Næstved Kommune m.fl. Mediastyle udvikler både til små og store kunder, og 50% af forretningen er i dag baseret på en solid abonnementsbase herunder hosting, løbende vedligeholdelse mm. Dertil også en plugin-shop under det lukrative domæne plugins.dk

I samarbejdet med Postnord og webshops generelt blev behovet for integration og automatik større og større. Derfor udviklede Mediastyle et integrations SaaS firma, som over tid har vokset sig til en selvstændig Gazelle virksomhed som tager fokus, hvorfor et salg af Mediastyle er blevet aktuelt.

Rejsen har været spændende og lærerig, og der er massere at bygge videre på. Håber at Mediastyle kan finde sig den rette ejermand, som kan se ideen i at bygge videre på dette fantastiske 5 stjernede Open Source Webbureau flagskib :)

Markedet

Der er efterhånden høj konkurrence i webbureau branchen. Open Source CMS har bevirket at mange selv kan udvikle deres egne hjemmesider og webshops. Så der skal en del markedsføring til for at hente nye kunder.

Mediastyle har den fordel at have opbygget sin egen faste kundebase, som egentlig betyder at forretningen kan køre rundt af sig selv uden den store marketing. Det betyder også at webbureauet lever godt af sit gode omdømme med 5 stjerner på Trust Pilot.

Mediastyle får en del organiske henvendelser fra Google, og via sine gode lead kanaler. Med den rette markedsføring kan leads lynhurtigt etableres, og blande sig i kampen med de store webbureauer.

Mediastyle har særligt fokus på Wordpress som er det mest populære CMS system på markedet, og dermed også store muligheder for høj kundetilgang.

Svagheder/udfordringer

Mediastyles svaghed p.t. er manglende fokus på vækst grundet at fokus ikke er 100% på dette. Status er faktisk at Mediastyle ikke prioriterer markedsføring p.t. grundet at resurserne ikke er til det.

Med den rette køber kan der lynhurtigt etableres marketing for hurtig kundetilstrømning og bygge videre på Mediastyles gode omdømme.

Stærke sider

Mediastyles gode omdømme er helt klart et kæmpe plus. Et webbureau som har klaret skærene gennem så mange år, har en kæmpe troværdighed og erfarings grundlag at bygge på.

Mediastyle har fundet ind til kernen af sine kerneydelser og skåret alt unødvendigt fra, som kan forstyrre enhver forretningsdrift. Der er ryddet op i alle hjørner således at det er en velskåret og tillidsfuld kundebase man får adgang til.

Et dedikeret og velskåret Wordpress webbureau er absolut det ypperste indenfor webbranchen i dag. Mediastyle har en stor palette af ydelser (full-service) at tilbyde kunderne og har altid et stødt flow af webopgaver. Så selvom der egentlig ikke gøres det store, så kører forretningen rundt af sig selv med den eksisterende kundebase.

Til bonus info er Mediastyles hjemmeside i gang med at blive opdateret til nyeste Wordpress version med fokus på Google optimering. Med denne opdatering bliver sitet endnu mere brugervenligt og søgemaskinevenligt, hvilket kan give yderligere vækst i kundetilgangen.

Plugin siden plugins.dk er også i gang med at blive opdateret til en shop. Sitet går fra at håndtere samtlige bestillinger og abonnementer manuelt til at det kører automatisk med kortbetaling mm.

Alt i alt får man et professionelt webbureau med en solid kundebase inklusiv hosting via MShost.dk og plugin shoppen plugins.dk

Strategi

Strategien 2021 er at opdatere mediastyle.dk + plugins.dk og fortsat at levere gode ydelser til vores faste og nye kunder. Vi udnytter virksomhedens styrke ved at koncentrere os om de opgaver som webbureauet er bedst til at levere, og ikke tage forstyrrende opgaver ind som kræver for mange nye resurser.

Mediastyles fokus er fortsat på levering af Wordpress/Woocommerce ydelser. Hjælp, support, klippekort, hosting, alm. webopgaver, webprogrammering.

En af strategierne for 2021 har også været at få alle abonnenter over på automatisk kortbetaling, hvilket er realiseret.

Vision

Visionen har altid været at følge med den konstante webudvikling. At følge tidens trends og levere en solid og fremtidssikker webløsning til kunderne. Webmarkedet er konstant skiftende og nye trends kommer til, men kan være en døgnflue. Visionen er således fortsat at kunne navigere på farvandet indenfor webudvikling og specialisere sig endnu mere indenfor Wordpress udvikling. Dette er også en af årsagerne til at Mediastyle har udviklet plugins.dk som har uanede muligheder for at beskrive trends indenfor plugins og udgive gene plugins til den store kundemasse.

Ideel køber

Den ideelle køber har erfaring indenfor webbranchen og kan se de mange muligheder som Mediastyle tilbyder. Køber kan se eksekverings potentialet i webbureauet og kan omdanne det til nye kundesegmenter. Køber har fokus på yderligere vækst og brænder for webudvikling og kunder.

Det er helt op til køber hvor meget tid han vil lægge i driften. P.t. drives webbureauet af 2-3 eksterne webfolk som kører fint rundt. Kommer køber med den rette tilgang, kan der uden tvivl eksekveres effektivt på både den eksisterende kundebase og nye kunder.

Opstartshjælp

Sælger stiller sig til rådighed for en god overdragelse af virksomheden. De første 3 måneder efter overdragelsen hjælper sælger gerne køber vederlagsfrit med overlevering af kunderne. Altså bidrager med forklaring omkring kundeforholdet, hvilke ydelser vi leverer, hvilken relation vi har til kunden og anden brugbar info. Også gerne med sparring til hvordan køber kan opsælge ydelser.

Alt afhængigt af hvad køber efterspørger står sælger til rådighed for sparring. Også efter de 3 måneder, men hvor der evt. skal aftales nærmere omkring vilkårene. Er der brug for teknisk assistance til kunderne, aftales dette nærmere.

Sælger udtræder af virksomheden, med mindre andet aftales.

Færdiggørelse af opdatering af mediastyle.dk samt plugins.dk er også inkluderet.

Sælger tilbyder finansering

Sælger har ikke valgt at oplyse vilkår for finansering, dette aftales ved nærmere henvendelse.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2216

Sælger kontaktet:
11

Følger annoncen:
0

Annonce id-nummer:
33787

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
20-05-2021
Udbudspris 1.300.000 DKK