Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Fleksibelt SaaS online booking system til servicebranchen

Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Systemet henvender sig til frisør, massør, terapeuter og lign.

Ungt SaaS online booking system med fine google placeringer søger nye kræfter.

Systemet henvender sig til forretninger i service branchen (Frisører, massører, terapeuter og lign.) og giver dem mulighed for at kunder kan bestille tid online via. deres egen personlige booking side. Kunder kan tilkøbe SMS'er eller have dem inkluderet i deres abonnement som hjælper deres egne kunder med at huske på de bestilte tider.

Booking systemet er udviklet med henblik på fleksibilitet for kunderne, og kræver på nuværende tidspunkt minimal support. Markedsføringen er passiv, hvilket betyder der ikke bliver kørt annoncer nogle steder, men trafik kun kommer via Google søgninger, eller henvisninger fra andre kunder. Udgifterne er minimale og der er et meget lille overskud. Forretningen som den er nu drives som hobby projekt.

Det har taget 2 mand på fuldtid ca. 10 måneder at udvikle.

Økonomiske nøgletal

Siden Juli måned 2018 har der ca. været en omsætning på 1250,- om måneden fra 6-10 abonnementer.

Virksomheden har tidligere haft private lån mellem ejere og virksomheden til diverse udgifter under opstart. Alle lån er blevet betalt af i Marts 2019.

Produktet

Produktet er en abonnements løsning som kunder betaler for at kunne benytte. Det hjælper dem i at kunne modtage online bestillinger/betalinger og den sender en påmindelse til deres kunder før deres booking for at undgå glemte aftaler (tabt omsætning).

Markedsføringskanaler

Der har kun været benyttet organiske Google placeringer hvor vi ligger i den gode ende på en del forskellige keywords (Side 1-2).

De nuværende kunder er kommet enten fra google eller ved kontakt i facebook grupper. Der er ikke blevet gjort noget ekstraordinært for at rekruttere.

Omkostninger

De faste udgifter omhandler server, email og SMS'er.

Server + backup: 150-200 månedligt
Email: 240 årligt
SMS'er: Variable. Der indbetales en saldo når den går lavt. Hver SMS koster ca. 16 øre.

Serveren kan skaleres til mange tusinde brugere før der skal tænkes på en opgradering.

Virksomhedens historie

Idéen opstod efter besøg hos flere frisører som ikke havde online booking. Efter at have undersøgt de eksisterende systemer på markedet blev vi klar over de manglede nye innovative idéer for at skabe et friskt pust til service branchen. Unikke idéer er skrevet ned, men vi har ikke haft tiden til at implementere dem endnu.

Markedet

Der er flere booking systemer på markedet, hvor enkelte er branche specifikke (Målrettet til f.eks frisør eller terapi). Vi har set mange specielle type virksomheder som kan gøre brug af et booking system på hver sin måde.

Markedet bliver kun større i takt med at vi ser et større generationsskifte mellem den gamle traditionelle frisør og de nystartede som er mere tilbøjelige til at adoptere ny teknologi.

På nuværende tidspunkt estimere vi markedet til at være 50-75 mio. i Danmark.

Svagheder/udfordringer

I modsætning til en traditionel webshop kan det være lidt sværre at konvertere et lead fordi de skal tilknytte sig en abonnements løsning.

Vi har efter undersøgelse og længere kontakt med flere kunder (Og potentielle kunder) erfaret at prisen spiller en stor rolle.

Systemet er bygget fra bunden og kræver derfor programmøre til at udvikle yderligere.

Stærke sider

Systemet er bygget til at kunne skaleres og har hele tiden haft fleksibilitet for kunden i mente.

Virksomheden er bygget på de nyeste teknologier og det er derfor let at finde freelancere til at udvikle. (Laravel PHP & Vuejs)

Alle nuværende arbejdsopgaver er beskrevet på engelsk i et online system såfremt der skal udenlandsk krafter på.

Strategi

Der ligger et halvt re-design klar, som laver designet om fra et Bootstrap tema, til Material design med Vuetify. Det er under udvikling og er med henblik på at gøre systemet mere brugervenligt.

Det har desuden været på tale at ændre den nuværende pris struktur for abonnementer.

Vision

Visionen er at lave et skalerbart system til alle brancher med værktøjer der kan gøre hverdagen lettere og skabe flere salg for kunden. Når der engang er styr på de helt basale ting til Danmark skal systemet udvides til flere lande.

Ideel køber

Den ideelle køber har midlerne til fortsat at udvikle systemet, og et gå på mod til at sælge abonnements løsninger.

Opstartshjælp

Vi vil være til rådighed på telefon og mail 3-6 måneder efter købet af virksomheden. Vi vil hjælpe med alt lige fra det tekniske setup, idéer til funktionalitet eller den viden vi har samlet omkring branchen.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2467

Sælger kontaktet:
9

Følger annoncen:
11

Annonce id-nummer:
31092

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
05-03-2019
Udbudspris 100.000 DKK