Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Fitness app sælges som lader fitnessmedlemmer finde en træningsmakker

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Fitness app som skaber forbindelse mellem nye træningsmakkere (Tinder-swipe-funktion).

Er du fitness-interesseret? Eller blot interesseret i at tjene penge? Så er vores fitness app måske noget for dig...

Wout ('Work out together') er en relativ ny fitness app, som på ganske kort tid har fået 400 brugere og 1300 matches. Disse tal er vel og mærke organiske, da ingen markedsføring endnu er udført.

Med tæt på 1000 fitnesscentre i danmark, vil en månedlig betaling fra hvert center på 200 kr. betyde en månedlig omsætning på 200.000 kr.

Alle forudsætningerne for succes er programmeret og designet. Wout mangler blot én som kan eksekverer og sælge.

Økonomiske nøgletal

Eftersom WAout blot er en app og endnu ikke en registreret virksomhed, har der selvsagt heller ikke været nogen omsætning.

Der er hverken brugt eller tjent penge endnu. Men, som nævnt tidligere, så er der rig mulighed for det, hvis man har lidt kapital til at smide ind.

Overskud før skat: 0 DKK

Produktet

Wout er en fitness app, som lader fitnessmedlemmer finde en træningsmakker - enten i deres eget center eller i andre.

Ligesom man kender det fra Tinder, så swiper man sig frem til en nye makker. Designet er simpelt og lækkert, hvilket gør wout interessant at bruge.

Når to personer har swipet, kommer de i kontakt med hinanden.

Der er en sjov lille funktion som hedder 'icebreaker'. Det er ét ord, emne eller lign. som man finder interessant og som virker som en slags icebreaker når man træner første gang.

Prisen er sat ned fra 35.000 kr. til 30.000 kr., da der skal laves en mindre opdatering, som forventes at koste 1000-1500 kr. Den nuværende programmør er bekendt med opdateringen og er klar til at hjælpe, når den rette køber er fundet.

Markedsføringskanaler

Som nævnt tidligere så er alle resultater opstået organisk. På nær en Facebook og en Instagram side, er der ikke blevet markedsført for app'en.

Det kan dog forventes at en intens marketing kampagne på de sociale medier vil resulterer i vækst.

I forlængelse af strategien for Wout, så må målet være, at få mange brugere fra specifikke centre og så derefter målrette sig mod det enkelte center.

Omkostninger

Der er kun omkostninger til Apple i form af 99USD hvert år, hvilket det koster at have en app i app store.

Aktiver

Dette er en software. En simpel app.

Virksomhedens historie

Som fitnessgænger har jeg både selv oplevet, samt observeret hvor mange mennesker der træner alene.
Ikke nok med at motivationen stille og roligt falder når man træner alene, så betyder det også at folk melder sig ud. Det er en løsning som fitnesscentrene hader. Derfor satte vi os for, at skabe en service, som i fremtiden kan hjælpe centrene med, at holde på deres medlemmer.

Markedet

Der findes to lign. services, som dog beskæftiger sig med flere andre sportsgrene. Det kan forvirre brugeren, hvorfor vi besluttede os for at fokusere på fitness. Det er et område som er rigelig stort til, at have en app kun til fitnessbrugere.

Svagheder/udfordringer

Den største svaghed har været, at ejeren af app'en desværre ikke har haft kapital til at markedsføre app'en.
Lige som i alle andre virksomheder, har det været en udfordring som ikke ser ud til, at blive løst lige foreløbig qua positionen som studerende.

Stærke sider

Wout er et moderene koncept, som anvender en af tidens mest populære funktioner - swipe.
Wout har et ekstremt stort potentiale, som via. små investeringer i nye brugere, kan udvikle sig til en stor og afgørende spiller i hele fitness industrien.

Der er ingen gæld eller lign. tilknyttet wout.

App'en er færdig programmeret og venter blot på, at blive eksponeret for tusindvis af potentielle brugere.

Strategi

Wout har været et lille projekt, drevet sideløbende med uddannelse. Derfor har strategien fra begyndelse været ganske beskeden. Men visionen har altid været enorm. Og derfor har vi også bygget en app, som har potentiale til, at blive en stor succes.

Selvom vi endnu ikke har udført en decideret strategi, så forestiller vi os, at man som kommende ejer start med, at få brugere ind fra ét center. Derefter henvender man sig til dét center og fortæller dem, at man har mange brugere fra netop deres center. Det vil overbevise centret om, at for at holde på deres medlemmer er de nødt til, at have den service som wout tilbyder.

Efter udførelsen på ca. 10-20 centre, vil andre centre naturligt komme til wout i stedet for omvendt.

Vision

Med den rette ejer, er målet for wout at blive en fast del af alle fitnesscentre i hele Danmark - og resten af verden.
Ideen bag wout er at fitnesscentre tilmelder sig, så deres medlemmer kan finde andre medlemmer at træne med.

Centrene betaler et beløb (VI tænker minimum 200 kr. pr. måned) for at være tilmeldt. For at skabe hurtig vækst, er det en god idé at få en sælger med på holdet, medmindre du selv er en god sælger.


Ideel køber

Den ideelle køber har flere penge til markedsføring end jeg (som studerende), da det naturligvis har vil give langt bedre forudsætninger for succes.

Derudover forestiller jeg mig, at den kommende ejer enten er sælger eller får en sælger med på teamet. App'en er lavet og optimeret. Hele produktionsfasen er overstået og vi bevæger os derfor ind i salgsfasen.

Opstartshjælp

Jeg vil være villig til, at opdele betalingen i tre faser.

Derudover vil i naturligvis få tilknytning til programmøren af app'en.

Sælger tilbyder finansering

Finansiering udbetaling:
30.000 DKK
Finansiering løbetid:
5 måneder
Finansiering renter:
0 %
Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
3968

Sælger kontaktet:
11

Følger annoncen:
6

Annonce id-nummer:
32748

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
12-07-2020
Udbudspris 30.000 DKK