Mobilspil baseret på "Bilkort" til iPhone og Android

Ansatte
Ikke oplyst
Flytbarhed
Ikke flytbar
Gem annonce

Alt efter hvilken "årgang man er", husker mange "Bilkort" fra enten 70'erne, 80'erne eller 90'erne. Det er et koncept, som endnu ikke er set i en vellykket digitaliseret udgave. Vi har udviklet et mobilspil baseret på ”Bilkort” til iPhone og Android i et flot grafisk miljø inspireret af designstilen Art Deco, som havde sin storhedstid i 20’erne og 30’erne.

Gameplayet fungerer således, at kortene fordeles ligeligt mellem to spillere. En tilfældig spiller starter, og vælger en kategori på kortet – f.eks. hestekræfter. Værdien af denne kategori sammenlignes med modstanderens. Vinderen af runden får modstanderens kort, og får lov til at vælge en kategori i næste runde. Den spiller som vinder alle kortene eller har flest kort når tiden er løbet ud, har vundet.

De fotos som foreløbigt er inkluderet i mobilspillet, og som fremgår af det vedlagte billedemateriale, er leveret af Bilmagasinet efter aftale.

Økonomiske nøgletal

Det som sælges er et aktiv, og ikke et selskab, som består af alt kode, grafisk materiale og immaterielle rettigheder som vedrører mobilspillet. Mobilspillet er endnu ikke lanceret, og har derfor ingen omsætning.

Der er foreløbigt afholdt omkostninger på +45.000 kr. til udvikling af spillet eksklusiv den investerede tid fra projektleder og grafiker (De afholdte omkostninger kan dokumenteres såfremt køber ønsker dette). Mobilspillet indeholder desuden en vellykket lydside, som er leveret af Asilia Media, hvilket er et anerkendt bureau inden for lyddesign i København.

Til de kortspil som indeholder biler, har Asilia Media optaget lyde af rigtige biler - specifikt til dette mobilspil. Det samme gælder for de kortspil som indeholder motorcykler, hvor Asilia Media har været forbi et motorcykelværksted for at optage lyd.

Markedet

Markedet er "markedet for mobilspil". Dette marked er det hurtigst voksende marked inden for spilindustrien (andre markeder inden for spilindustrien kan nævnes: spillekonsoller, computerspil m.m.). Ikke overraskende... vi kan godt lide at kigge på vores smartphones.

Omsætningen i mobilspil skabes typisk via annoncer eller via køb af diverse ekstra features fra en in-app shop.

Svagheder/udfordringer

Da der endnu ikke er nogen vellykket digitaliseret udgave af "Bilkort" er det vanskeligt at vurdere markedets størrelse og målgruppens kendetegn. En mulighed er at gå efter decideret bilinteresseret personer - alternativt kan vælges en bredere målgruppe.

Det engelske brand "Top Trumps" udbyder et mobilspil, men det er ikke særlig vellykket. Top Trumps målgruppe er børn og indholder bred vifte af spilkategorier såsom dyr, biler og fodboldspillere.

Stærke sider

- En spændende business-case for den rette køber
- Mobilspillet er allerede præsenteret til to danske potentielle leverandører af fotos/billeder, som er positivt indstillet over for ideen og konceptet. Der er således et potentielt samarbejde her, som køber kan følge op på.
- Mobilspillet er allerede præsenteret til en større dansk virksomhed, som har udvist interesse for et samarbejde (navnet på virksomheden kan oplyses ved henvendelse)

Ideel køber

Det estimeres at mobilspillet er +90% færdigudviklet. Det der mangler at blive færdigudviklet er primært multiplayer-funktionen.

Den ideelle køber kan eksempelvis være:

1) En som kan kode, og som kan videreudvikle spillet og få det lanceret
2) En økonomimand/iværksætter/projektleder som kan sammensætte et team, og få videreudvikle spillet og få det lanceret

Årsagen til at jeg har valgt at sælge er, at jeg har flere projekter kørende, og må derfor "skære fra".

Ønsker du en præsentation af mobilspillet kan det naturligvis arrangeres.

Opstartshjælp

Det tilbydes at udvikleren, bosiddende i KBH-området, gennemgår koden med køber.

Spillet er udviklet i kodesproget #C (udtales "C Sharp").

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
5332

Sælger kontaktet:
6

Følger annoncen:
12

Annonce id-nummer:
31668

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
29-07-2019
Udbudspris 25.000 DKK