Komplet e-commerce koncept med fysisk plantesalg, gennemtestede leverandører og loyale kunder

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Sjælland
Gem annonce
Du overtager en veldokumenteret nicheforretning med webshop, fysisk plantesalg og gennemtestede leverandører. Et unikt destinationskoncept, hvor kunder gerne kører 50-75 km for personligt at udvælge eksklusive middelhavsplanter og krukker.

Veldokumenteret nicheforretning, der kombinerer e-handel med en unik fysisk købsoplevelse, hvor kunderne selv udvælger deres oliventræer, middelhavsplanter og krukker. De seneste 12 måneder har virksomheden omsat for 3,9 mio. kr. inkl. moms fordelt på 1.442 ordrer. Samtidig med at den fysiske forretning tiltrækker kunder, som gerne kører 50-75 km for at opleve sortimentet. Den nye ejer overtager et gennemtestet koncept med loyale kunder, stærke leverandørrelationer og et betydeligt udviklingspotentiale.

Økonomiske nøgletal

Dokumenteret omsætning seneste 12 måneder: 3.892.967 kr.
Historisk dokumenteret omsætning: 16.848.030 kr.
Historiske ordrer: 5.406
Gennemsnitlig ordreværdi: 3.152 kr.
Salgsfordeling: 53 % fysisk butik · 45 % webshop

Den fysiske butik og webshoppen understøtter hinanden og skaber et veldokumenteret omnichannel-koncept. Virksomheden har de seneste år kun arbejdet i meget begrænset omfang med betalt digital markedsføring, hvilket giver en ny ejer et betydeligt dokumenteret vækstpotentiale gennem en målrettet indsats på blandt andet Google Ads, Meta og e-mailmarketing.

Produktet

Der tilbydes et nøje udvalgt sortiment af eksklusive middelhavsplanter, oliventræer, palmer, krukker og tilbehør til private boligejere. Konceptet kombinerer e-handel med en fysisk udstilling, hvor kunderne kan opleve og personligt udvælge deres planter og krukker inden køb. Virksomheden hjælper kunder med at skabe unikke uderum og terrasser med kvalitetsprodukter, professionel rådgivning og en købsoplevelse

Markedsføringskanaler

Omkostninger

Virksomheden har været drevet som en integreret del af en større koncern og har derfor delt en række fælles omkostninger som administration, lager, personale, markedsføring og øvrig drift med koncernens øvrige aktiviteter. Omkostningsniveauet vil derfor i høj grad afhænge af den nye ejers setup og eksisterende organisation. En køber med egne lagerfaciliteter, personale eller butik vil kunne opnå betydelige driftsfordele ved at integrere shoppen i den eksisterende drift.

Shopsystem

Aktiver

Handlen omfatter webshop, domæner samt den tilhørende nyhedsbrevsdatabase på ca. 5000 modtagere. Der medfølger ikke bygninger eller øvrige fysiske aktiver, hvilket giver den nye ejer fuld frihed til at integrere forretningen i eksisterende faciliteter eller etablere konceptet på en ny lokation.
Varelager er en mulighed at købe med helt eller delvis. Aftales nærmere

Varelager på 250.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Virksomheden blev etableret ud fra en passion for middelhavets planter og ønsket om at gøre det muligt for danske boligejere at skabe den samme stemning og atmosfære i egne haver og på terrasser. Fra begyndelsen var ambitionen ikke blot at sælge planter, men at tilbyde kvalitetsprodukter, professionel rådgivning og en købsoplevelse, hvor kunderne kunne opleve og selv udvælge deres planter.

Gennem årene er der investeret betydelige ressourcer i at opbygge et stærkt leverandørnetværk med fokus på kvalitet, leveringssikkerhed og langsigtede samarbejder. Samtidig er der udviklet et koncept, hvor webshop og fysisk salg understøtter hinanden og giver kunderne mulighed for både at handle online og besøge virksomheden for at finde det helt rigtige træ eller den rette krukke.

Resultatet er en veldokumenteret nicheforretning med et stærkt brand, loyale kunder og et koncept, som er gennemtestet gennem mange år. Nu er tiden kommet til at lade en ny ejer bygge videre på det fundament og føre virksomheden ind i næste fase.

Ideel køber

Virksomheden er særligt interessant for et havecenter, en planteskole, et gartneri, en blomsterhandler eller en eksisterende e-commerce virksomhed, der ønsker at udvide med et veldokumenteret koncept inden for eksklusive middelhavsplanter og krukker.

Forretningen kan drives som en selvstændig virksomhed eller integreres i en eksisterende organisation, hvor lager, personale og administration allerede er etableret. Det giver en ny ejer mulighed for at realisere betydelige synergier og videreudvikle virksomheden med begrænsede investeringer.

Opstartshjælp

For at sikre en tryg og effektiv overtagelse tilbyder vi en grundig overdragelse af virksomheden. Den nye ejer introduceres til leverandører, indkøbsprocesser, webshop, daglige arbejdsgange og de rutiner, der er opbygget gennem årene.

Vi tilbyder desuden løbende sparring via telefon, e-mail og online møder i en aftalt periode efter overtagelsen. Omfang og varighed tilpasses den nye ejers behov og aftales som en del af handlen.

Vores mål er, at den nye ejer får den bedst mulige start og hurtigt bliver fortrolig med både driften og konceptet.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
36

Sælger kontaktet:
0

Følger annoncen:
0

Annonce id-nummer:
39959

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
08-07-2026
Udbudspris 175.000 DKK