Velfungerende rammevirksomhed med WEBSHOP til salg!
Jeg begyndte i 1992 med en rammevirksomhed og engroshandel med billeder til møbelbranchen og havde på et tidspunkt seks fuldtidsansatte.
I 2004 valgte jeg at starte en webshop og besluttede samtidig at stoppe med engrossalget for at fokusere fuldt ud på den nye forretning. Det viste sig at være en rigtig god beslutning, og siden da har jeg udelukkende koncentreret mig om webshoppen.
Nu har alder og helbred fået mig til at tage beslutningen om at sælge mit livsværk.
De sidste seks år har jeg ikke haft ansatte, bortset fra en periode, hvor jeg havde en praktikant 12 timer om ugen.
Økonomiske nøgletal
Generelt har virksomheden været præget af sund økonomi og vækst. Som det fremgår af teksten er det under pres - grundet helbred og alder - det er fortsat en sund virksomhed med velfungerende webshop og masser af potentiale.
ALL TIME HIGH🥇:
Omsætning 📅2016 dkk 2.316.000
Dækningsbidrag 📅2019 52%
Res. før afskrivninger 📅2020 24%
Produktet
Hos Skinnerup Rammer kan du finde en ramme der tiltaler dig og opfylder dit behov. Vi fører rammer i alle slags farver, størrelser og materialer. Alle vore rammer er med ægte glas. Vi er stolte over at levere kvalitetsrammer til den laveste pris. Da vi køber store partier ind, kan vi samtidig få den højest mulige kvalitet til den laveste pris.
Vi tilpasser til alle mål, rum og materialer til HELE Danmarks befolkning.
Skinnerup Rammer har eget værksted og egen import af rammelister fra nogle af Italiens førende listefabrikker, hvilket gør det muligt, at præsentere nogle yderst attraktive priser og en meget høj kvalitet.
Vi har arbejdet med rammer og indramning siden 1992.
Vi samarbejder med flere forskellige kunstnere, hvilket gør det muligt, også at levere specielle original malerier i både størrelse og farver efter kundens ønsker.
Markedsføringskanaler
Jeg markedsfører webshoppen på Google, Facebook & nyhedsbreve, ligesom der er en henvisning til TrustPilot, hvor vi har rigtig fine anmeldelser som vi IKKE betaler for og som er verificeret via køb på webshoppen, så det er RIGTIGE anmeldelser.
Vi har rigtig mange faste kunder: B2C, B2B, offentlige institutioner, museer m.v.
Omkostninger
→Virksomheden har ingen ansatte i dag - men kan sagtens skaleres med hjælp fra ansatte
→Markedsføring (paid) udgør cirka 18% men med rette omsætning bør det være cirka 8%
→Forsikring udgør cirka 13.000/år
→Diverse IT (webshop/regnskabsprogram etc.) omkostning cirka 17.000/år
Da virksomheden skal flyttes til ny ejers adresse er der ikke medtaget lokaleomkostninger. Dog kan nuværende ejers ejendom også erhverves i et samlet køb.
Aktiver
Virksomheden drives fra en nedlagt landbrugsejendom, hvor der er etableret værksted og lager i den ene længe. Der er brug for ca. 250-300 m2 til værksted og lager.
Ejendommen kan også erhverves ved henvendelse til sælger.
Virksomhedens historie
Jeg grundlagde virksomheden i 1992, efter at have sagt mit job som pensionsrådgiver op i et af de store pensionsselskaber. Min baggrund er som uddannet maskinarbejder, så jeg har altid været vant til at arbejde med mine hænder. Samtidig har jeg også haft en naturlig evne for salg og været topsælger.
Inspirationen til virksomheden opstod, da jeg besøgte en god bekendt, der drev en lille rammevirksomhed. Jeg sagde til ham, at hvis han kunne leve af det, så kunne jeg også. Samtidig var en stor rammevirksomhed gået konkurs og var i gang med at sælge ud af varelager og inventar – en oplagt mulighed for at komme i gang.
Der var meget nyt at lære, men jeg fik uvurderlig hjælp fra nogle af mine leverandører, når jeg stod med udfordringer. Den gode relation til mine leverandører har fulgt mig lige siden, og jeg har gennem årene forhandlet mig til fordelagtige priser og leveringsbetingelser. Selv i dag kan jeg stadig ringe til dem og få gode råd, når jeg har brug for det.
Svagheder/udfordringer
Markedet virksomheden opererer i er rigtig godt. Folk elsker at indrette og billeder betyder mere og mere i skabelsen af det rette arbejdsmiljø for medarbejdere. Jeg har desværre været ramt af svigtende helbred på grund af min alder og derfor er der brug for nye kræfter til at drive virksomheden tilbage til storhed. Prisen er sat herefter.
Virksomheden kan enten drives som enkeltmandsforetagende (med medarbejdere) eller som en del af anden virksomhed med lignende aktiviteter (indretning, interiør, reklame, kunst, forlag, glarmester, etc.). Kun fantasien sætter grænser.
Her er alt du behøver for at komme i gang.
Stærke sider
Vi er eksperter i alt, der vedrører indramning – også når det gælder store ordrer. Vi har stået for komplette indramningsløsninger til flere hoteller og virksomheder og ved, at der er et stort marked for den rette person, der forstår vigtigheden af kvalitet og rettidig levering.
Hos os har det aldrig handlet om at være billigst, men om at levere den bedste kvalitet og opbygge tillid hos vores kunder. Derfor har vi bevidst valgt kun at sælge rammer med ægte glas – aldrig plastik, akryl eller lignende alternativer.
Ideel køber
En ny ejer med hænderne rigtigt skruet på, og samtidig gerne være salgs- og serviceminded. Har du god forståelse for SoMe, Google, etc. og de muligheder der ligger i paid og SEO markedsføring så er du godt på vej.
Jeg bruger i snit ca. 25-30 timer om ugen på værkstedet og administration.
Opstartshjælp
Jeg brænder stadig væk meget for webshoppen og det er IKKE lysten men fysikken der er begyndt at trykke. Så en ny ejer kan regne med, at jeg i en nærmere aftalt periode, vil være behjælpelig ved overtagelsen, da jeg kun ønsker, at mit livsværk skal køre videre og udvikle sig i positiv retning.
Beliggenhed
Få hjælp af en virksomhedsmægler