Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Madamechic.dk - Online taskebutik sælges

Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Nordjylland
Gem annonce

Bliv iværksætter eller udvid din forretning med denne lækre webshop med smukke modetasker til kvinder.

Med denne shop er du i gang allerede fra første dag, og alt det besværlige opstartsarbejde er overstået.

I shoppen sælges der smukke mærkevarer tasker til den stilsikre kvinde, og der er gode leverandøraftaler med mærker som bl.a. Adax, Depeche, ReDesigned, Fjällräven, Valentino Bags, Guess, Markberg, DAY ét og Campomaggi, så du er allerede fra start sikret et godt og bredt sortiment i shoppen.

Økonomiske nøgletal

Nøgletal for 2023:
Omsætning kr. 3.184.409 + moms
Overskud før indehaverløn: kr. 402.527
Dækningsgrad: 37%
Overskudsgrad: 13%
Varelagerets omsætningshastighed: 4,4

Overskud før skat: 400.000 DKK

Produktet

I dag driver vi shoppen med stort fokus på kundeservice og troværdighed. Vi beskriver selv alle produkter, så vi sikrer så præcis og korrekt beskrivelse af varen, som muligt.

Der tilbydes i dag forsendelse via både GLS og Postnord, og kundekontakten foregår i dag primært pr. mail, hvor vi prioriterer en kort svartid.

Webshoppen er bygget op i Dandomain, og har en meget brugervenlig backend til produkt- og ordrehåndtering.

Markedsføringskanaler

Vi har markedsført os ved hjælp af email-marketing, SEO, Adwords og via Facebook & Instagram

I forhold til SEO, så har vi alene arbejdet med teksterne på sitet – så der ligger et stort potentiale her. Siden er fornuftigt indekseret og ligger på side 1, på rigtig mange relevante søgeord. Her vil man relativt nemt kunne opnå endnu bedre placeringer, ved arbejde med on-page optimering samt link Building.

I forhold til Adwords, har vi haft bedst succes med brug af Google Shopping kampagner.

Vi har ikke udnyttet de sociale mediers fulde potentiale, så her vil være et kæmpe vækstpotentiale samt muligheder for at reducere den procentuelle andel af omkostningerne til markedsføring.

Med i handlen følger egen facebookside med cirka 7.200 følgere, instagram profil med knap 1600 følgere og god nyhedsbrevsliste med mange abonnenter.

Omkostninger

Virksomheden kan sagtens drives fra privaten, som enten en deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse afhængig af ambitioner.

Vareindkøb foregår direkte hos de enkelte leverandører - nogle bestilles som express i sæsonen, mens andre bestilles ca. 6 måneder før levering. Betalingsvilkår aftales individuelt hos den enkelte leverandør, men vi har mellem 30-90 dages kredittid på nuværende tidspunkt.

Vi har også enkelte leverandører, hvor vi sælger deres produkter som dropshipping, og dermed ikke selv har lagerbinding på disse varer.

Af faste udgifter er der hosting og webshop-system og erhvervsforsikringer.
Emballage, fragt, gebyrer og annoncering er variable.

Aktiver

Webshoppen drives i dag fra vores egen ejendom i Aalborg.

Varelageret udgør pt. omkring tkr. 700 opgjort til indkøbspris. Lagerstørrelsen varierer, da der er tale om en on-going business.

I forbindelse med en handel forventes det, at køber indtræder i de fremtidige ordrer, som allerede findes hos leverandørerne. Der ligger pt. alene et minimum af leverandørordrer frem i tid, og du har derfor mulighed for selv at sætte dit præg på sortimentet fra start af.

Varelageret på ca. 700.000 kr. er ikke inkluderet i prisen. Og sælges til pålydende kostpris pr. overtagelsen.

Varelager på 700.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.
Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
881

Sælger kontaktet:
5

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
38324

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
26-05-2024
Udbudspris 250.000 DKK