Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 170.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Lukrativ automatiseret webshop med over 100.000 kr. i overskud

Hibiscusvej, Odense V
Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Køb nu og få julehandlen med. Jeg er villig til at lytte til bud.

Webshop med fokus på salg af populære byplakater i 3 størrelser og 5 farvevarianter.
Der samarbejdes med et trykkeri, som står for trykning og afsendelse af plakater, så du skal ikke røre en finger, andet end at skaffe kunder i butikken. Trykkeriet printer, sætter i ramme(hvis kunden har tilkøbt ramme) og de afsender i firmaets navn.
Omsætning på ca. 230.000 kr. de seneste 365 dage, uden at bruge en krone på annoncering.
Dagligt har jeg i gennemsnit max brugt 30 min. på webshoppen og markedsføring.
Der er enormt mange muligheder, hvis man selv vil stå for print og afsendeles af plakaterne.
Det er noget jeg har fravalgt, da jeg ikke har mulighederne for dette.

Økonomiske nøgletal

Omsætning for de sidste 365 dage: 228.000 kr.

Avance i procent: 22% - 58% afhængigt af produkt
Dette kan optimeres meget, hvis man finder et billigere trykkeri eller vælger at printe og afsende plakaterne selv.

Overskud de sidste 365 dage: ca. 100.000 kr

Webshoppens præcise konverteringsinformationer kan sendes ved oprigtig interesse for køb.

Overskud før skat: 100.000 DKK

Produktet

Der sælges byplakater i 5 farvevarianter og 3 størrelser. Der er over 300 forskellige danske byer på webshoppen. Udover det er der mulighed for at tilkøbe rammer til plakaterne.

Markedsføringskanaler

Markedsføringen af plakaterne har indtil videre været salgsopslag i div. grupper på Facebook samt en mindre del på virksomhedens Facebook-side, Instagram og nyhedsbreve.
Dette har fungeret virkelig godt. Der er i gennemsnit for hele året højest blevet brugt 30 min om dagen på at lave opslag i grupper.
Der har ikke været brugt penge på annoncering, hverken på Facebook eller Google. Er du en haj til annoncering, eller har du de rette kontakter, er der rigtig gode muligheder for stort vækstpotentiale.
Følgere på Instagram: 147
Følgere på Facebook: 76
Tilmeldt nyhedsbrev: 913
Trustpilot: 66 anmeldelser (4,7 stjerner)

Omkostninger

Der ikke nogen faste omkostninger udover nedenstående. For hver plakat der sælges, går noget af indtægten selvfølgelig til trykkeriet, der står for print og afsendelse. Resten går til dig.

Variable løbende omkostninger til trykkeri
Shopify - 312 dollars årligt
Hjemmesidedrift - 900 kr. årligt
Gebyrer o.l. fra indløsningsaftale

Shopsystem

Virksomhedens historie

Jeg startede webshoppen i 2021, da jeg syntes, at det kunne være sjovt og interessant at designe og sælge byplakater.
Jeg har altid interesseret mig for hjemmesider, salg og webshops, så det var naturligt for mig at prøve af.
I begyndelsen havde jeg mange forskellige plakater. Alt fra plakater til børneværelset, stuen, verdenskort, osv., men jeg fandt hurtigt ud af, at det var byplakaterne der var sjovest at lave, og dem der var mest interesse for.
Derfor blev fokus hurtigt lagt på byplakater alene, og det har fungeret super godt.
Jeg har brugt lang tid på opsætning af hjemmeside, at gøre alle filer print-klar, og i det hele taget gøre det så automatiseret som muligt.
Udover denne webshop, har jeg to andre webshops, et arbejde som skolelærer og så er jeg i gang med uddannelse. Dette er grunden til, at jeg slipper virksomheden nu. Jeg mangler desværre tiden til at få webshoppens virkelige potentiale vist frem.

Markedet

Markedet for byplakater er stort, og det vil være det i lang tid endnu. Der er en stor målgruppe, der ikke har kendskab til byplakaterne endnu. Plakaterne vil være oplagt til kunder, som flytter og gerne vil have en plakat af enten deres nye eller gamle by.
Udover dette, er byplakaterne også en oplagt gaveidé, hvorfor salget til Black Friday, julen og andre mærkedage har været rigtig positivt.
Der er konkurrenter på markedet, som også sælger byplakater. Så vidt jeg er orienteret, har konkurrenterne ikke nært så stort udvalg af byer på deres hjemmeside, samt færre udgaver og farvevarianter.

Svagheder/udfordringer

Byplakater er en nice to have-ting, og det kan mærkes i disse inflationstider.
Dette kan dog ikke mærkes mere, end at jeg har god succes med de kampagner, der har kørt på webshoppen.

Stærke sider

Udvalget af plakater er stort, og jeg har mange farvevarianter i mange størrelser. På webshoppen er det også muligt, at man som kunde kan tilkøbe ramme, og at denne bliver monteret inden levering.
Priserne er yderst konkurrencedygtige sammenlignet med konkurrenterne.
Der er yderst store muligheder for den rette køber, der har kompetencer inden for annoncering.
Alle plakater er gjort klar til print, så køber får et kæmpe digitalt varelager, der er super nemt at tilgå.
Hvis køber er interesseret er der mulighed for at få plakater med fra tidligere projekter. Fx populære stadionplakater som også udbydes på andre webshops.

Ideel køber

Den ideelle køber har kendskab og kompetencer inden for annoncering, seo og evt. har mod på at printe og sende plakaterne selv.
Indtil videre har jeg outsourcet den del, da jeg i forvejen har et fuldtidsjob og et par andre webshops også.

Køber behøver ikke at have den store viden inden for webshops, da alt er gjort køreklar. Køber skal stå for at få kunder indenfor i butikken. Når der er et salg, behøver køber ikke foretage sig mere, da trykkeriet står for resten.

Dermed er webshoppen en oplagt mulighed for vedkommende, der gerne vil have en fuldstændig køreklar webshop, som allerede generere et fint overskud. Samtidig er der mulighed for at dreje på knapperne, og derved øge omsætning og indtjening markant.

Jeg har ikke brugt lang tid på salgsopslagene i grupperne, dog har der de seneste 365 dage været over 38.000 besøgende på webshoppen.

Opstartshjælp

Jeg hjælper gerne køber godt i gang i opstarten.

Sælger tilbyder finansering

Finansiering udbetaling:
25.000 DKK
Finansiering løbetid:
24 måneder
Finansiering renter:
5 %

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2439

Sælger kontaktet:
10

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
35629

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
13-11-2022
Udbudspris 170.000 DKK