Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Køreklar og velfungerende webshop klar til videreførsel af kaffeentusiast - Omsætning 2021: 2.602.127 kr.

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Høj Trustpilot score; 4,8 ud af 5,0 - Nettoomsætning på 3,9 mio. kr. (Feb20 - Jul22)

Køreklar og velfungerende webshop klar til videreførsel af kaffeentusiast.

MoccaJoe.dk er stiftet og drevet af kaffeentusiast, købmand og ecommerce veteranen Lasse, som har ønsket at udbrede sit kendskab til kaffe og viderebringe inspiration. Derfor finder du også opskrifter og guides hos MoccaJoe, for vi stræber efter at alle skal have muligheden for at blive den bedst mulige hjemmebarista. Vi har igennem webshoppens levetid hele tiden udforsket markedet og været nysgerrige på, hvordan vi kan forbedre oplevelsen for vores kunder. Hos MoccaJoe finder du derfor alt fra maskiner til sjove gadgets, man ikke kan leve uden.

Tiden er nu kommet til at give stafetten videre til en ny kaffeentusiast, som ønsker en køreklar webshop som let kan videreudbygges og vækstes inden for de nuværende eller nye kategorier.

Da vi først og fremmest er købmænd, bistår vi også i at overlevere de gode leverandøraftaler, som er opbygget og en vigtig del af succesen ved webshoppen.

Det fysiske lager er i dag beliggende i Jylland, men kan let flyttes og videreføres. Der er mulighed for tilkøb af nuværende lagersystem, som sikrer let håndtering og høj kvalitet på leverancer. Lagersystemet er et komplet WMS system med returportal, varemodtagelse, håndterminal og let opsætning af egne lokationer.
Den daglige kundeservice håndteres i dag af en kundeservice partner, som betyder at du får hænderne frie til at koncentrere dig om væksten af virksomheden, men som let kan overtages, hvis du hellere vil klare kundekontakten selv.
Shopløsningen er Shopify og er derfor lige til at gå til, med de muligheder der er for videreudvikling og support af systemet.
Markedsføring er i dag primært via sociale medier og en stor og loyal kundedatabase.
Du får derfor en nøglefærdig virksomhed med en eksisterende kundebase, som er klar til at blive drevet videre fra dag 1.

Se webshoppen på www.MoccaJoe.dk

Virksomheden ønskes sælges, da ejerne har fokus på andre projekter.

Økonomiske nøgletal

B2C-webshoppen åbnede februar 2020 og har i perioden frem til 1. juli 2022 en nettoomsætning på 3,9 mio. kr.

År til dato (2022)
Gennemsnitlig ordreværdi inkl. fragt: 349,73 kr.
Gennemsnitlig samlet ordreværdi pr. dag: 3.275,49 kr.
Antal enheder pr. ordre: 2,7
Gennemsnitlig samlet antal ordre pr. dag: 9,65
Total antal ordre: 1.861

År Omsætning inkl. moms og fragt
2020 694.425,11
2021 2.602.127,82
2022 t.o.m. 12/7-22 632.169,37

Produktet

Fuldt funktionel og velkørende webshop med salg af kaffe, kaffeudstyr og andre relevante artikler. Der er i shoppens levetid løbende investeret i automation af ordreflow, bogføring samt marketing.
Temaet er derudover specialdesignet med udgangspunkt i Impulse temaet.

Markedsføringskanaler

SEO
MoccaJoe har en Ahrefs DR på 10 og 1300 organiske søgeord hvoraf 100 befinder sig på side 1. Der har tidligere været investeret i linkbuilding, men køber kan med en lignende indsats hurtig skabe positive resultater.


Markedsføringskanaler
MoccaJoe.dk markedsføres på Facebook, Instagram og Google Shopping.

MoccaJoe.dk har en exceptionel høj rating på 4,8 ud af 5 stjerne på Trustpilot ud af 416 anmeldelser. God kundeservice har altid været et primært salgsparameter.

Omkostninger

Virksomheden har et fysisk lager i Aulum, men skal flyttes til købers adresse.
Der kan dog også laves pakkeaftale med Sælgers pakkecenter, samt øvrig outsourcing af virksomhedens drift via Zellert.com.

Indkøb af produkter sker efter behov og bestilles direkte hos leverandører i Danmark og Europa. Leveringstid er ofte 2-3 hverdage fra bestillingen.

Løbende nøgleomkostninger dækker bl.a.:
Shopsystem/CMS (Shopify plan $79 pr. måned + gebyr)
Lagersystem.dk WMS (899,-) – Tilkøbspris 5.000,- (System og håndterminal)
Ekstern kundeservice (1.995,- abonnement + forbrug)
Kundeservicesystem ($38 pr. måned)

Shopsystem

Aktiver

Eksisterende varetager; ca. 50.000 kr.

Varelager på 50.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

MoccaJoe er en idé, vi længe har gået og brygget på og i 2020 lancerede vi endelig vores webshop. Lasse, som er hjernen bag virksomheden, er en mand med mange jern i ilden og derfor udvider vi også meget ofte vores udvalg, så det altid er up to date med, hvad kunderne ønsker. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at danskerne er glade for kaffe og vi er glade for at viderebringe inspiration. Derfor finder du også opskrifter og guides hos MoccaJoe, for vi stræber efter at alle skal have muligheden for at blive den bedst mulige hjemmebarista. Vi udforsker hele tiden markedet og vi er nysgerrige på, hvordan vi kan forbedre oplevelsen for vores kunder. Hos MoccaJoe finder du derfor alt fra maskiner til sjove gadgets, man ikke kan leve uden.

Vi er en del af OneShopping, som er en større markedsplads for webshops. Vi synes selv, at vi har benene solidt plantet i den jyske muld, så hos os kan du forvente ærlighed, gennemsigtighed og ikke mindst sort kaffehumor. Det er vigtigt for os, at vores kunder kan mærke den personlige forbindelse, om end den foregår elektronisk. Derfor må du heller aldrig tøve med at skrive eller ringe ind til os. Vi brænder for god kundeservice og vi har aldrig for travlt til en telefonisk sludder over en kop kaffe.

Markedet

B2C Webshop, Danmark.

Strategi

Relevant sortiment, god kundeservice til skarpe priser.

Ideel køber

Virksomheden er en nøglefærdig løsning, som er klar til at blive drevet videre umiddelbart efter overdragelsen. Dog skal varelageret flyttes til købers eget lager.

Det er den perfekte iværksættervirksomhed for en person, der drømmer om at kaste sig ud i at have sin egen webshop med et stort vækstpotentiale på det danske marked.

Opstartshjælp

Vi bistår med overlevering til ny ejer. Hvilket inkluderer overlevering af processerne med ordrebehandling og ordrepakning samt en god gennemgang af systemet, betalingsplatformen, ordresystemet og lignende, hvis det ønskes.

Ønskes decideret e-commerce outsourcing aftale til fremtidig drift, kan dette evt. aftales via Sælgers virksomhed Zellert.com.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1852

Sælger kontaktet:
15

Følger annoncen:
7

Annonce id-nummer:
35227

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
14-07-2022
Udbudspris 125.000 DKK