Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Pris for webshop kom med et bud - Dansk smykkebrand - Omsætning d.d. 1.280.667,71

Christians Brygge, København V
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Smykkebrand

KOKUZZ Copenhagen er et dansk smykkebrand, som vi har skabt tilbage i 2019.
Missionen var simple. Sælg flotte smykker til kvinder i 20'erne og 30'erne til en god pris.
Vi ville udfordre kvalitet og pris, da vi mener at alle kvinder har ret til at klæde sig på med flotte smykker.
Vi har også lavet en reklamevideo der fortæller om vores mission. Se den nederst på vores webshop.

Allerede et halvt år efter vi var startet op, blev vi inviteret af produktionsholdet bag Løvens Hule, United TV. Men vi takkede nej, da ingen af os havde lyst til at stå foran hele Danmark og få en af løverne med, selvom vi vidste at det kunne få det hele til at eksplodere.

Vores målsætning var at sælge for 1 mio. kroner, hvilket vi har opnået pt.

Vi har udelukkende solgt B2C, selvom vi har gået med tanken om at sælge B2B, så kom vi aldrig i gang med det. Men der kunne være et stort potentiale fx ved at lave en aftale med Heroines, som sælger for flere danske smykkemærker.

Grunden til at vi sælger denne virksomhed, er, fordi vi har en 2. virksomhed vi har startet op og det går rigtig godt, men vi kan godt mærke, at der ikke er tid til 2 virksomheder der er i god drift.

Der følger et varelager med som har en slagsværdi af ca. 150.000 - 200.000 kr. Bemærk, at beløbet ændrer sig løbende i takst med indkøb og salg.

Følgende domæner, som er redirected til kokuzz.com, følger med:
kokuzz.dk
kokuzz.se
kokuzz.de
Derfor er der mulighed for at udvide til vores nabolande. Det kan nemt opsættes med Shipmondo, som vi allerede bruger.

Økonomiske nøgletal

2019
Omsætning uden moms i alt 3.127,48
Dækningsbidrag i alt -28.231,53
Resultat før skat -36.819,58


2020
Omsætning uden moms i alt 386.263,65
Dækningsbidrag i alt 228.631,10
Resultat før skat 28.548,29

2021
Omsætning uden moms i alt 300.748,02
Dækningsbidrag i alt 182.650,88
Resultat før skat 7.612,35


Tallene for 2021 er i virkeligheden lidt højere, da vi har haft en sen start på ApS, grundet sen afslutning på tidligere enkeltmandsvirksomhed.

Produktet

Vores smykker bliver lavet af en professionel smykkeforhandler i Kina. Vi har lavet stikprøver og alle smykker er som de fremstår ift. materialer.
Vi har vores eget mærke registreret hos Ædelmetalkontrollen med vores eget navnestempelbevis, så det kun er os der må bruge dette.
Tag et kig på vores webshop og se hvad vi sælger.
Vores leverandør har en produktionstid på ca 30 dage. Uanset hvor meget man bestiller. De giver ingen kredit.
Vores smykkeæsker bliver lavet og trykt i Jylland af WestPack, som altid leverer kvalitet.

Markedsføringskanaler

Vi laver markedsføring gennem Facebook Business Manager, hvor vi når ud til vores kunder på Facebook og Instagram. Derudover laver vi løbende opslag og stories.

Vi har ikke investeret i GoogleAds eller andre sociale medier.

Både på "Sildebens halskæde" og "Sildeben halskæde" ligger vi nr. 1 på google. Det er virkelig fedt, da det er en af vores mest sælgende produkter der hurtigt bliver udsolgt.
Det er organisk ranking. De tager noget tid at komme derop på udvalgte søgeord.

Vi har altid gjort vores bedste for at få gode anmeldelser på Trustpilot. Vi har altid gjort vores bedste ift. leveringstid og god kundeservice.

Omkostninger

Faste udgifter.
Forsikring: ca 380 for lovpligtig erhvervsforsikring
Pensopay betalingsløsning: 157
Shopify: ca 2.000 kroner årligt
Erhvervskonto Lunarway: 4.250 årligt
Navnestempel: 2055 årligt

Beløbene er uden moms.

Shopsystem

Aktiver

Lageret kræver kun 4 skuffer, da det er smykker, som ikke fylder meget. Papkasserne kan være i en skuffe, hvis man bestiller lidt hjem af gangen, hvorfor et hjemmekontor er muligt. Derudover skal man bruge en printer og en computer.

Varelager på 25.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Vores mission er, at ændre tingenes tilstand så alle kvinder får mulighed for at se godt ud, uden det skal koste en formue og uden at gå ned på kvalitet.
Vi vil sætte fokus på at se chic ud ved at blive det førende brand for kvinder i Danmark, der ønsker at udtrykke deres indre og ydre skønhed.

Markedet

Ifølge Dansk Industri har 63% danskerne handlet i kategorien tøj, tasker eller smykker på en 3 måneders interval. I Danmark har vi handlet for mere end 140 mia. kr. sidste år. Og E-handlen er kommet for at blive. Det gælder om at hoppe med på bølgen mens den er i vækst.

Ideel køber

Den Ideelle køber er en person der vil løfte virksomheden til nye højder. En person der vil sparke røv. Gå All-In. Vi har drevet denne webshop med ca. 1 times arbejde i gennemsnit om dagen. Den person vi vil sælge til, har en plan om at mangedoble omsætningen ud fra et godt fundament.

Opstartshjælp

Vi hjælper i de første 30 dage både fysisk møde, telefonisk og over e-mail.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2850

Sælger kontaktet:
13

Følger annoncen:
11

Annonce id-nummer:
34723

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
23-02-2022
Udbudspris 49.000 DKK