Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 99.998 DKK

Søg lignende virksomheder

LADOP.dk - Ladere til elbiler - Omsætning på 469.525 DKK - Vækstet 100% organisk gennem god SEO

Gubsøhøjen, Silkeborg
Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Komplet shop med egne ladestander til elbiler med løbende abonnement

Køb dig til en virksomhed der har hele fundamentet på plads, god omsætning og et marked i kraftig vækst!
Med denne virksomhed får du et komplet system af lader til elbil, webshop og trofaste kunder der betaler abonnement hver måned.

Virksomheden er vækstet 100% organisk (uden betalt markedsføring) til der hvor den står nu med løbende henvendelser og køb uden tidligere kontakt med kunder. Dette skyldes et fantastisk produkt til en god pris der produceres i tæt samarbejde med fabrik. Det skyldes helt sikkert også et marked der kun bliver større og større hver dag.

Der er investeret meget tid i systemer, integrationer og smarte features der nu er fuld funktionsdygtige og meget skalerbar.

Der er etableret et rigtig godt partnerskab med fabrik der løbende giver live-support samt eksterne handelsplatforme der giver leads til kunder flere gange dagligt.

Med engagement og gå-på-mod kan der etableres en stor spiller på markedet som leverandør til det voksende elbilsmarked.

Økonomiske nøgletal

Seneste år:
Netto omsætning = Solgt ladere til en værdi af 469.525 DKK
70 aktive kunder med abonnement á 98 kroner = 6.860,- om måneden

Hver kunde kan returnere laderen ved endt abonnement eller betale 1500,- for at beholde den = 70 kunder x 1.500 = 105.000 DKK i aktiver hos kunderne.

Lader indkøb: 4750 incl. fragt mm.
Lader salg + restkøb = 6500

Eftersom lader indkøbes for omkring knap 5000 og opstart på abonnement koster kunden 4999 er der næsten intet overskud på det initielle salg af lader. Som beskrevet giver kunden 98 kroner i abonnement for at få mulighed for refusion af den strøm de anvender.
Såfremt de måtte ønske at beholde laderen efter endt abonnement kan kunden betale yderligere 1495 kroner og beholde lader til fri benyttelse eller så kan laderen sendes retur til LADOP uden nogen form for tilbagebetaling. På den måde er der potentielt også for 105.000 kroners værdi ude i garagerne, når de måtte afslutte abonnementet.
Sendes lader retur kan den i stedet anvendes til næste kunde.
Derved et meget snævert overskud på salget i starten, som gennem abonnement øges.

Vi har kun fået en enkelt opsigelse på vores 2 år i operation. Det er altså en kunde-retention på over 98%.

Der er i dag en gæld på ca. 100.000 DKK som resultat af dyrt indkøbte ladere i starten af LADOPs levetid (få antal og flyfragt). Dog er det vigtigt at slå fast at der ligger for mindst 105.000 i værdi hos kunderne - såfremt kunderne vælger at købe laderne fri. Stopper de blot abonnementet uden at købe fri, sendes laderen retur og kan derved "sælges" igen.

Overskud før skat: 0 DKK

Produktet

Vi sælger en ladeløsning til private elbilsejere inklusiv strømrefusion.
Kunden køber et abonnement som inkludere en lader. Vi overvåger kundens forbrug, og kan refundere en strømafgift tilsvarende til den mængde strøm som kunden lader. Denne afgift kan kun gives til virksomheder - vores forretningsmodel består så i, at vi betaler denne refusion videre til kunden.

Ladestanderne har indbygget elmåler, 4G, smarte features og app, som gør at vi kan styre, supportere og give kunderne refusion for den strøm de måtte bruge på elbilen.
Kort sagt køber kunderne en hurtig lader til hjemmet hvor de mod et fast lav abonnement i praksis får halv pris på strømmen.

Markedsføringskanaler

Virksomheden er vækstet 100% organisk gennem god SEO
De seneste 3 måneder er virksomheden blevet vist 236.000 gange på Google som følge af gode søgeord inden for blandt andet søgninger på Ladere med refusion.

Virksomheden modtager ellers dagligt leads gennem samarbejdsplatformen Monta.app. Pt er der ca 4 leads hver eneste dag, og er tiltagende.
Derudover findes en lang række affiliate sites som lister forskellige ladeudbydere. Her kommer løbende besøgende på site og kontakt.

Omkostninger

15% af abonnement til platform for monitorering og support af ladere
Ingen husleje da der drives forretning fra privaten

Der anvendes på nuværende tidspunkt simkort i laderne for at sikre god internetforbindelse. Dette leveres af TDC’s m2m afdeling. Dette koster 30 kroner på lader pr måned. Dette kan undlades i langt de fleste tilfælde da laderne har indbygget wifi der kan anvendes til forbindelse. Der er valgt at benytte 4G ud fra den betragtning at det kræver mindst mulig involvering fra os og mulige fejl fra kunde som kræver support.

Der skal tegnes ny forsikring. For dækning af transport af ladere fra fabrik, alt omkring risiko hos kunder og normale forsikringer: ca. 8.000 årligt - kan formentlig forhandles billigere.

Shopsystem

Aktiver

I skrivende stund 18 ladere på lager fordelt på både 11kw og 22kw ladere.

Få ekstra reservedele
Ingen anden inventar

Varelager på 71.600 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.

Markedet

Markedet er i rivende udvikling og der kommer dagligt mere efterspørgsel.
Elbiler er fremtiden.

Svagheder/udfordringer

Den største udfordring er umiddelbart at skabe den fornødne volumen til at stort overskud i virksomheden. Man skal over en vis tærskel af brugere, før en abonnementsløsning skaber en større profit. Markedet er dog i en enorm vækst, og da der bogstavelig talt kommer nye kunder i markedet hver eneste dag, mener vi der er en god mulighed.

Stærke sider

Et stærk visuel platform med utrolig mange gode features i produktet til en god pris. Der er endda rum til at hæve prisen for stadig at holde sig konkurrence-dygtig.

Strategi

Der er senest indkøbt 50 lader i en forsendelse, hvilket gav en indkøbspris på ca. 4750 per lader incl moms, told og fragt. Såfremt der måtte laves større ordre er priserne til forhandling.
Man kan med fordel også tilbyde flere produkter på hjemmesiden. Blandt andet Ladekabler til brug ved ladning i byen og backup lader til normal stikkontakt ved nødstilfælde.

Opstartshjælp

Vi giver fuld support i overdragelsesperiode og efterfølgende for at sikre fuld indsigt i produkt og marked.
Vi er kun ude på at sikre en god og sund forretning for fremtiden og vil derfor stå til rådighed for sparring.

Sælger tilbyder finansering

Finansiering udbetaling:
50.000 DKK
Finansiering løbetid:
10 måneder
Finansiering renter:
0 %

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2524

Sælger kontaktet:
20

Følger annoncen:
6

Annonce id-nummer:
34539

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
06-01-2022
Udbudspris 99.998 DKK