Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Webshop med personlige gaver til hele familien - Omsætning på 289.296,65 kr. i 2021

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Anbefalet på Trustpilot, kendt på sociale medier og klargjort til international vækst

OPDATERING JUNI 2022: Grundet andet arbejde har shoppen ikke været vedligeholdt i et par måneder, og der har ikke været annoncer igang. Derfor det store fald i prisen. Hurtig overtagelse foretrækkes.

Citatshop er en velrenommeret webshop med salg af personlige produkter til hele familien. Webshoppens omdrejningspunkt er citater om familien, hvilket er en stor succes blandt vores kundegruppe bestående af primært mødre og bedstemødre i hele landet.

Webshoppen er etableret i 2020 og har oplevet en imponerende vækst gennem et stort fokus på optimering af webshoppens brugervenlighed, content og SEO. I dag er den største salgskanal derfor organisk (og dermed gratis) trafik samt den gratis annoncering der følger med deling af vores virale citater.

Foruden webshoppen medfølger der en nyhedsliste, en facebookside og instagram, og ikke mindst rettighederne til alle designs der er designet til webshoppen. Foruden den danske webshop er der netop lanceret en engelsksproget webshop, som kan udbygge den stærke vækst på det danske marked.

Denne virksomhed har en dropshipping aftale Det betyder at man ikke selv har varer på lager men de bliver afsendt direkte fra leverandøren når man modtager en ordre.

Økonomiske nøgletal

Omsætningen var 289.296,65 kr. i 2021. Dækningsgraden er ca. 60% afhængig af produktkategori. Der forventes grundet massive investeringer i SEO, content og både den danske og engelsksprogede webshop en overskudsgrad på under 20% i 2021. Disse investeringer forventes ikke nødvendige fremadrettet.

Omsætning år til dato er kun 37.331,80 kr., da der ikke har været annoncer eller organiske sone opslag i 2022.

Produktet

Webshoppen sælger produkter med personlige citater om familien og dens dagligdag. De mest populære produkter er kopper og t-shirts. De anvendte tryk er designet specifik til Citatshop, og de produceres og afsendes hos en samarbejdspartner i Tyskland. Der er derfor ingen likviditet opbundet i lager eller lign.

Der er ligeledes leverandører til den engelsksprogede webshop, som allerede nu producerer de første varer solgt på den nye webshop. Denne leverandør producerer og afsender på samme aftale.

Markedsføringskanaler

Der er i 2021 investeret markant i tekster og optimering af webshoppen, hvorfor størstedelen af salgene i dag kommer fra organiske (gratis) søgeresultater. Webshoppen er optimeret med fokus på mobilsalg, da mere end 64% af salget kommer fra mobiltelefoner.

Vi har i perioder haft aktiv annoncering på Google såvel som sociale medier, hvilket er en indsats der med fordel kan opskaleres i fremtiden. Produkterne i sig selv skaber dog god opmærksomhed på sociale medier, hvor vi ligeledes primært benytter organisk vækst. Særligt vores Instagram er velbesøgt og får mange kommentarer og tags.

Opsummeret har Citatshop.dk følgende salgskanaler:

- Trustpilot med 4,6 ud af 5 stjerner.
- Instagram der når ca. 30.000 konti pr. måned
- Facebookside med mulighed for skallering
- Nyhedsbrev med 1.700 modtagere
- Tiktok med proof of concept for produktbaseret annoncering

Sammenlignelige salgskanaler er oprettet for den enskelssprogede webshop der medfølger.

Omkostninger

Virksomheden er opbygget med fokus på at minmere de faste omkostninger, hvorfor disse udelukkende er drift og udvikling af webshoppen samt administration. Alle varer produceres af vores partner efter bestilling og faktureres til os bagudrettet. Omkostningerne fra varelageret er derfor 100% variable.

Det bør ligeledes bemærkes, at der i webshoppens levetid er refunderet under 10 ordrer grundet stor tilfredshed med de produkter vores samarbejdspartner producerer.

Shopsystem

Virksomhedens historie

Citatshop er oprettet med ønsket om at skabe en webshop der giver mulighed for at sætte lidt ekstra pris på familiens medlemmer. Det er ofte svært at finde gaver der er mere end standard, men rent faktisk beskriver noget af det unikke der er i ens familie. Det har vi sat os for at ændre med Citatshop.

Netop fordi familier er forskellige, har vi løbende tilføjet nye design i tråd med at de bliver ønsket fra vores kunder. Dette gør det muligt for os at skabe personlige produkter til store dele af markedet.

Svagheder/udfordringer

Dækningsgraden er lavere ved den valgte produktionsform end ved en hjemtaget produktion. Dette opvejes af at der ikke oparbejdes likviditet eller risiko i lageret, og der er altid mulighed for at hjemtage produktionen.

Stærke sider

Virksomheden har gode anmeldelser og er placeret i et marked hvor kunderne ønsker at benytte flere penge. Prisen er ikke det vigtigste for vores kunder når det handler om deres familie. Ligeledes er produktkataloget tilpas bredt til at kunderne ikke bare køber gaver til sig selv eller et enkelt familiemedlem, men til hele familien.

Ligeledes er virksomheden klargjort til international vækst. Der er oprettet en webshop på familyquoteshop.com, hvilken er klargjort med leverandøraftale og salgskanaler. Denne webshop udvider markedet til hele USA og sammenlignelige engelsksprogede lande, hvilket kan understøtte og hurtigt overstige den danske forretning.

Strategi

Strategien for virksomheden er at skabe produkter der føles personlige for den enkelte men taler til et stort, pengestærkt marked. Netop produkter og gaver til familiemedlemmer er noget som særligt forældre og bedsteforældre i høj grad prioriterer og dermed også er villige til at betale ekstra for.

Dette har vi leveret en proof of concept på det danske marked for, og der er derfor klargjort til international vækst. Det amerikanske marked er udset grundet volumen og sammenlignelige købsmønstre i målgruppen.

Ideel køber

Den ideelle køber er en der ønsker at overtage en veletableret virksomhed og slippe for den hårde periode med at introducerer produkterne til markedet og opbygge it-platformen. Alt dette er på plads i dag for både den danske og engelsksprogede hjemmeside. Samtidig er produktionsaftalerne med til at gøre det faktiske arbejde med drift minimalt.

Den perfekte køber kan derfor være en der ønsker at hellige sig til marketing og se webshopsne vækste, eller måske en familie der ønsker et sideprojekt der kan drives ved siden af deres arbejde og samtidig bidrage med ekstra penge hver måned.

Mulighederne er mange, og der bør på ingen måde forventes en fuldtidsstilling når produktionen er outsourcet. Samtidig betyder dette, at det kun er kundeservicen der stiger med vækst i virksomheden, og man derfor nemt kan mangedoble omsætningen til samme faste, lave omkostningsniveau.

Opstartshjælp

Det er vores store ønske at virksomheden kan blomstre under nye ejere, selvom vi desværre ikke har tid til at fortsætte i driften. Vi vil være behjælpelige med at vejlede til driften og hvordan alle systemerne fungerer. Dette kan være i en periode online efter eventuelt fysisk overdragelsesmøde.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1838

Sælger kontaktet:
14

Følger annoncen:
10

Annonce id-nummer:
34414

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
30-11-2021
Udbudspris 30.000 DKK