Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 125.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Unikt NFC plakat koncept med indbygget specialudviklet influencer platform. Der er brugt 500 (!) udviklingstimer på portalen, som er meget kompleks og 99% automatiseret.

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Plakaterne afspiller automatisk kundens lyd, billede eller video, når man holder en tlf op til plakaten.

Moodstory.dk er en specialudviklet webshop / influence-platform, hvor kunden nemt kan designe sine egne plakater med lyd, video eller billeder, som automatisk afspilles, når der holdes en tlf op til plakaten via NFC (Near Field Communication) teknologien.

Strategien er primært salg via influencers. Netop derfor er der brugt ca. 500(!) udviklingstimer på platformen i alt. Hele influence-delen er 100% automatiseret fra influenceren opretter sig, generering af unikke rabtkoder / affiliate links, registrering af salg, månedsafregning til influencers, auto-mails, automatisk generering af CSV fil med liste over influencers / beløb / kontor osv. Alt er automatiseret, så du kun skal koncentrere dig om at kontakte influencers og markedsføre.

Hvis man skal have et bureau til at udvikle en portal magen til Moodstory.dk, så snakker vi hurtigt 3-400.000 DKK!

Fortjenesten ved salg af en 70x50cm plakat er flg.:
(detaljeret udregning længere nede i annoncen)

Salg uden influencer: 336 DKK ex. moms
Salg via influencer: 256 DKK ex. moms
Gns. fortjeneste ved blandet salg (halvdelen via influ. og halvedelen uden): 296 DKK ex. moms

Månedlig indtjening eks.:
Ved 3 "blandede" salg pr. dag: 27.084 DKK ex. moms
Ved 5 "blandede" salg pr. dag: 45.140 DKK ex. moms
Ved 10 "blandede" salg pr. dag: 90.280 DKK ex. moms

Så man kan holde en ganske fin løn, selv ved få salg pr. dag.


Der er pt udviklet 2 plakat modeller:

MODEL 1 - THE MOODSTORY
Kunden designer selv plakaten i vores plakatdesigner med eget billed, lyd og tekst.
Se her et eksempel hvor vi har lavet to plakater til ungernes bedsteforældre - der var ikke et øje tørt!

Se hvordan det virker (2 videoer):
https://youtu.be/m36Dd7Wx2es
https://youtu.be/bhaRUsVM2pM

Se hvordan man designer 'The Moodstory' plakaten
https://youtu.be/2j489IRfj3Q


MODEL 2 - THE ACHU STORY
Vores egen udviklede eventyr-fyr, dragen Achu. Idéen er tænkt som en go'nat historie, en fast hyggestund mellem forældre / barn hver aften inden sengetid. Der frigives automatisk et nyt afsnit hver dag. Første gang kunden holder sin tlf op til plakaten afspilles afsnit ét. Dagen efter afspiller plakaten så afsnit 2, dagen efter afsnit 3 osv...

Se hvordan det virker
https://youtu.be/0cVjMKtIB_8
https://youtu.be/aSUVCyhkaI4

Se hvordan man designer en Achu plakat
https://youtu.be/f_Ea-nOZk48

--------------------------------

Netop som vi launchede virksomheden, så røg vi ind i en skilsmisse, som har taget al overskud væk og vi har intet gjort siden. Min kone lavede et par opslag på Instagram og der er også signet 22 ambassadører op, men vi har ikke fået gjort yderligere, så derfor har man al mulighed for at ligge en strategi for virksomheden.

Alle vi har vist konceptet er vilde med det, så det har helt sikkert sin plads i markedet, men ja, omstændighederne gør, at det ikke bliver os, så kommer til at drive det. Men der er lagt SINDSYGT mange timer og kærlighed i virksomheden.

Økonomiske nøgletal

Indtjening ved plakatsalg

Kostpris 70x50 plakat
Papir 8 DKK
Blæk 10 DKK
Emballage 10 DKK
Gratis fragt 35 DKK
I alt 63 DKK

Vejl. udsalg inkl. moms 499 DKK (399 ex. moms)

Fortjeneste pr. plakat (solgt uden influencer): 399 - 63 = 336 DKK

Salg via influencer
10% rabat til kunden = 50 DKK (40 DKK ex. moms)
Belønning til influencer = 50 DKK (40 DKK ex. moms)

Fortjeneste pr. plakat (solgt via influencer): 399 - 63 - 40 - 40 = 256 DKK ex. moms

Fortjeneste ved 50/50 fordeling (uden- og via influencer): (336 + 256) / 2 = 296 DKK ex. moms

Indtjening pr. måned ved blot 3 "blandede" salg pr. dag: 296 * 3 * 30,5 (dage) = 27.084 DKK ex. moms
Indtjening pr. måned ved blot 5 "blandede" salg pr. dag: 296 * 5 * 30,5 (dage) = 45.140 DKK ex. moms

Som det ses, så kan man holde en løn hjemme ved blot 2-3 salg om dagen.

Platformen er netop bygget med fokus på influencer salg, så hvis man tager kontakt til influencers, så er det jo dem, som skal generere salgene, hvorfor 5-10 salg om dagen indenfor overskuelig fremtid burde være realistisk.

Vi har ikke kontaktet nogle influencers (jo én vist), men der er 22 influencers som har signet op. Vi har dog ikke gjort noget som helst for at aktivere disse influencers, grundet de samme omstændigheder (skilsmisse), som gør, at vi vælger at sælge virksomheden.

Produktet

THE MOODSTORY plakaten

Kunden uploader sit eget billede af fx sit barn og en lydfil, det kunne være en hilsen til bedsteforældrene. Kunden kan selv style billedet med filtre, skrive egen personlig tekst, tilkøbe rammer mv.
Plakaten kunne så fx gives som en "hyldest" til bedsteforældrene, som nu vil høre en kærlighedserklæring fra barnebarnet, hver gang de holder deres tlf op til plakaten.

Det er bare ét eks...

Det kunne også være et billede af bruden som holder tale til manden ved brylluppet og som afspiller brudens tale, når man holder sin tlf op til plakaten.

Det kunne være til babyshower, hvor veninderne får taget et fælles billede og giver i gave og når den kommende mor holder sin tlf op til plakaten, så hører hun veninderne fortælle hvorfor netop hun bliver verdens bedste mor.

Mulighederne er mange!


THE ACHU STORY plakaten

Kunden designer selv Achu plakaten ved at indsætter billede og navn af sit barn, som gør det til en super personlig plakat, hvor barnet ser Achu som en god ven. Kunden kan selv style plakaten, så den passer ind i indretningen med de farver man måtte ønske.

Tanken er, at man bruger dagens nye afsnit som en fast lille hyggestund, når barnet skal sove. Det er et helt kort afsnit på 2min. Vores egne unger er helt vilde med at få lov at holde tlf'en op til plakaten og høre en lille hyggelig historie :) I kender det nok selv, når ungerne får smag for Gurli Gris, PawPatrol mv ;)

Konceptet kan udvides til et hav af ting. Det kunne være Far-jokes, hvor der afspilles en ny Far-joke hver dag, som dagens grin er sikret.

Det kunne være en "Dagens mentale quick-fix" plakat, hvor man laver et samarbejde med en livscoach, som uploader helt korte mentale-tips, som man kan lige kan høre på vej ud af døren, så man går dagen i møde med et godt sind.

Der er masser af muligheder!

Der er også leget lidt med en "Graviditets"-plakat, hvor den gravide mor kan holde sin tlf op til plakaten og få det daglige overblik over graviditeten, fosterets/barnets udvikling, funfacts om gravide og et dagligt tilbud tilpasset udefra kundens termin, som er angivet ved køb. Det kan bare fjernes fra siden, men det viser bare, at der er et hav af muligheder, hvis man tænker lidt ud af boksen.

Markedsføringskanaler

Det er hér filmen knækker!

Jeg kan kode og designe og udtænke koncepter, MEN jeg har intet begreb om hvordan man markedsfører en virksomhed.

Min kone har lavet et par opslag på hendes Instagram og det har kaster 22 ambassadører af sig, som har været inde og signe op, men de skal aktiveres og det har vi ikke fået gjort overhovedet.

Folk er VILDE med konceptet og med, at man kan få så personlig en plakat med lyd, når man holder sin tlf op til den. Det går rent ind hos alle, MEN der skal jo stadig hives fat i influencers / ambassadører og det har vi SLET ik gjort desværre og det giver jo sig selv, at hvis ingen hører om os, ja så kommer der ingen ind på siden :(

Omkostninger

Pt er der leaset en Canon ImagePRO 4000S storformatsprinter til 781 DKK om måneden, hvilket svarer til 2-3 plakatsalg OM MÅNEDEN, så ikke den store udgift. Leasingkontrakten kan overtages, hvis ønsket.

Ellers er det standard udgifter til Pensopay kort + mobilepay (betalingsløsning) til 149 ex. moms / md.
Hosting kan gøre helt ned til 37,50 DKK / md. hos Simply.com.

Shopsystem

Varelager på 5.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Virksomheden er startet, da jeg kunne se et stort uudnyttet potentiale i, at man kan komme følelser "ind" i en plakat. Jeg var i forvejen fascineret af NFC (Near Field Communication) teknologien og så kom jeg på idéen om, at kombinere den teknologo med personlige plakater.

Vi lavede selv et sæt med begge vores børn til bedsteforældrene og de fik begge tårer i øjnene, da de holde tlf op til plakaterne og hørte deres børnebørns stemmer med hver deres kærlighedserklæring - og så var jeg ikke i tvivl om, at det kunne noget.

Jeg er som sagt hobbyudvikler og jeg har smidt ca. 500 timer (ja, 500 timer!) i koden og designet. Skal du ud og have kodet en platform som Moodstory.dk fra bunden inkl. hele ambassadør / influencer delen, teknikken bag at håndtere NFC chips, plakatgeneratorer osv, så snakker vi nok 3-400.000 DKK minimum.

For at gøre en lang historie kort, så kom der en skilsmisse i vejen, netop som vi lancerede konceptet og det har gjort, at jeg ikke har overskuddet til at lancere det ordentligt desværre :( Så håber virkelig, at der er en anden, som vil skabe al den glæde, som ligger og venter derude.

Markedet

Markedet flyder med "ligegyldige" plakater, men folk køber dem alligvel i ét væk. Der bliver brugt masser af penge på boligen i dag og folk vil gerne skille sig ud.

Vores plakater er unikke og fyldt med kæmpe betydning og bliver ved med at give, hver gang man rører dem med tlf. Det gør indtryk på modtageren.

Folk bliver solgt at det personlige billede kombineret med den personlige lyd og så betyder de 4-500 kr ikke alverden.

Svagheder/udfordringer

Det er et nyt koncept, så det skal jo vises til folk og her har der stort set intet været gjort, udover lige de første par dage. Til gengæld kan nyhedsværdien og "wow"-faktoren jo bruges positivt, ved at vise konceptet og få kontaktet nogle influencers.

Stærke sider

Konceptet er unikt. Ingen andre spillere på markedet.

Det taler til følelserne og rammer virkelig modtageren. Folk bruger gerne 500,- på en personlig gave, som gør indtryk.

Platformen er bygget til influence marketing og alt er automatiseret. Jo flere plakater en influencer sælger, jo mere tjener de. Det eneste de skal gøre er, at vi en plakat og dele en kode. Konceptet kræver ikke en masse forklaring. Hvis en modtager ser en influencer holde en tlf op til plakaten og hører lyden, så forstår de fuld ud konceptet med det samme.

Det er perfekt som gave og med et fornuftigt prisleje til gave...det kunne være...

Til bedsteforældrene, hvor barnet fortæller hvorfor de elsker bedsterne.

Til faren på fars dag, hvor barnet siger "Jeg elsker dig far!" eller modsat til moren.

Kunne være et billede af bruden, som holder tale til gommen og så afspilles talen, når man holder tlf op til plakaten.

Der er et hav af muligheder.

Strategi

Alle steder vi har vist konceptet, er folk vilde med konceptet. Strategien var, at sælge via influencers, men det er vi aldrig kommet igang med, trods det, at der allerede er 22 ambassadører tilknyttet. Vi røg ind i en skilsmisse, netop som vi startede konceptet og har siden intet gjort desværre.

Skulle jeg overtage virksomheden i dag, så ville jeg hive fat i en 20-30 influencere selv og tilbyde dem en gratis plakat (kostpris inkl. gratis fragt 68kr / stk) og så får de jo så 50kr pr. salg de genererer, ligesom deres følgere får 10% rabat.

Jeg ville få nogle af disse influencers til at køre nogle Giveaway's og bygge en god Instagram / Facebook. Drive noget trafik til siden og så få sat noget re-targeting op (pixel er installeret, men vi har ik gjort yderligere desværre).

Har ikke forstand på marketing, men mon ikke der kunne gøres en masse på Google også.

Jeg ville dog bare fokusere på influencers og så få skabt noget opmærksomhed via af deres store netværk.

Mange har sagt, at børnehistorien 'The ACHU Story' er en super fed idé og at den helt sikkert burde gøres opmærksom på, så det var nok også et sted jeg ville ligge fokus.

Vision

Det altoverskyggende mål med virksomheden var, at få skabt en masse smil og glæde rundt om i landet. Selv med blot en 3-5 salg om dagen kan man lave en fornuftig månedsløn, så ingen tvivl om, at hvis man gør det helhjertet og holder sig udenom skilsmisser, så kan man, udover at skabe glæde hos alle modtagerne, også skabe en fornuftig forretning, specielt når man tænker på hele den specialudviklede influencer del, som er indbygget i platformen.

Ideel køber

Platformen er testet og fungerer super godt. Alt er automatiseret, så den perfekte køber ville være en som har lysten til at arbejde med influencers.

Det tager 5 min at klargøre en plakat i Illustrator, så hvis ikke selv du har kendskab til Illustrator, så skal du lige alliere dig med en som kan skifte billede / tekst, men det er nemt at lære.

Man kan jo også snildt smide "almindelige" plakater på shoppen og kombinere med NFC plakaterne. Det kunne også være, at du bare ville igang med en alm. plakatshop og ville droppe NFC delen. Her kan man jo også bruge hele influencer delen og skabe en fin platform med "almindelige" plakater. Det ville dog være ærgerligt ikke at udnytte den fede vinkel som NFC bringer til konceptet :)

Opstartshjælp

Jeg vil selvfølgelig gerne stå til rådighed med opstartshjælp indenfor rimelighedens grænser :)

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1317

Sælger kontaktet:
8

Følger annoncen:
2

Annonce id-nummer:
33814

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
01-06-2021
Udbudspris 125.000 DKK