Webshop med bæredygtige produkter, omsætning og et stort leverandørnetværk

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Inklusiv varelager, domæne, gode leverandøraftaler med nationale og internationale producenter

Velfungerende (responsive) webshop med et stort leverandørnetværk med godt afkast på varerne. Shop, design samt al markedsføring og tracking er opsat af professionel, således webshoppen er lige at gå til.

Salget er især målrettet kvinder i alderen 30-45 år, og der er særligt salg til området nord for Aarhus. Den gennemsnitlige ordreværdi pr. kunde er på 305,68,-.

Webshoppen har været live siden februar, og der har været stor interesse på både Facebook og Instagram. Flere influencers har efterspurgt samarbejde, men dette er endnu ikke igangsat.

Økonomiske nøgletal

Virksomheden har endnu ikke haft et helt regnskabsår, og derfor er de økonomiske nøgletal meget usikre. Fokus har været på at opbygge varelager og udbrede kendskab ved hjælp af markedsføringindsatser. Pt geninvesteres alt det tjente i virksomheden.

Overskud før skat: 0 DKK

Produktet

Webshoppen har fokus på bæredygtige, veganske og naturlige produkter. Webshoppen sælger varer inden for kategorierne: køkken, til farten, velvære, opbevaring, interiør, børn & håndklæder. Fokus er på at gøre det nemt at leve grønt og bæredygtigt.

Der er pt samarbejdsaftaler med både større og mindre producenter - og listen udbygges fortsat. Samtlige samarbejdsaftaler overdrages.

Markedsføringskanaler

Via Trustpilot, sociale medier, Google Ads, SEO og omtaler hos kunder

Omkostninger

- 49 kroner til betalingsløsning (MobilePay)
- 325 til Sleeknote (indsamling af e-mailadresser) - kan fravælges
- Desuden er der omkostninger til markedsføring - kan fravælges / vælger selv beløbbet

Desuden er der indkøb af varer, men der ligger ikke nogen aftaler om hvor ofte, varerne skal købes. Pt indkøber jeg udelukkende, når der er udsolgt, og derfor løber det rundt.

Shopsystem

Aktiver

Varelager til en værdi af lidt over 15.000,-

Varelager på 15.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Jeg har en baggrund fra et webbureau, og da min hustru havde et stort ønske om at blive selvstændig, byggede jeg en webshop op til hende. Vi har en stor kærlighed for bæredygtighed, green living og en kemikaliefri verden. Derfor valgte vi, at dette skulle være fokus i shoppen.

Vi begyndte for alvor at åbne op i februar 2020, men grundet Corona fik jeg ekstra travlt på mit arbejde, og havde derfor mindre tid til markedsføring og webarbejde. Desuden blev min kone ansat i sin drømmestilling, og derfor blev arbejdet med shoppen yderligere nedprioriteret.

Det er dog et marked med stort potentiale, og jeg kan se, at adskillige konkurrenter er meget dårlig til markedsføring og webarbejde. Derfor ser jeg et hul på markedet, hvis man går ind i det med den sjæl og passion, som shoppen fortjener.

Markedet

Markedet for bæredygtige og naturlige produkter er stadigt stigende. Der findes én stor konkurrent på markedet, samt en række mindre, som har meget dårlig markedsføring og webshops.

Købekraften hos målgruppen oplever jeg som høj ift. øvrige brancher, da det primært er kvinder omkring storbyer i alderen +25-45 år, som køber.

Det er veluddannede kvinder, der træffer bevidste valg omkring deres liv og fremtid - de ønsker at leve en hverdag fri for skadelige stoffer, og de ønsker ligeledes at deres børn ikke udsættes for unødvendige kemikalier. I deres optik kan der ikke sættes pris på sundhed, og derfor køber de hellere bæredygtige sugerør til 130,- end de billige til under 10 kroner i Brugsen.

Svagheder/udfordringer

At drive en webshop med succes er tidskrævende, og man skal turde give noget af sig selv. Jeg oplever generelt med de webshops, jeg arbejder med, at man opnår den største succes ved at trække på sin egen person. Derfor er den største udfordring at finde vejen til, hvordan man gør dette med succes.

Desuden har webshoppen ikke eneforhandling, og det gør, at samtlige produkter også findes andre steder. Det stiller krav til, at man skal skille sig ud på andre måder. Fx ved hjælp af god kundeservice (webshoppen har kun 5 stjernede anmeldelser på Trustpilot).

Stærke sider

Som jeg ser det, har vi den bedste markedsføring på det bæredygtige webshopmarked. Desuden har webshoppen udelukkende 5-stjernede anmeldelser på Trustpilot, og vi står meget stærkt i området nord for Aarhus.

Den stærkeste side er helt klart, at webshoppen er bygget op af en professionel, og derfor spiller både Google Ads, Facebook&Instagram-annoncering, Google Analytics, SEO, Tracking osv. Det er her, at 9/10 konkurrenter fejler, og eftersom det allerede er sat op, er det ikke noget, en ny ejer behøver at bekymre sig om at have styr på.

Ideel køber

Den ideelle køber er en person, som selv går ind for bæredygtighed og naturlige produkter. Desuden forestiller jeg mig, at det er en person, der forstår at udnytte de muligheder, som særligt Instagram har ift. influencer-aftaler, stories og lignende. Det er klart via Instagram, at vi har vores primære interaktion med målgruppen.

Webshoppen er sat så nemt op, at man hurtigt kan opdatere og lægge nye varer ind, så derfor kræver det ikke nogen stor teknisk forståelse. Produkttekster og billeder leveres af vores leverandører, men helt ideelt set vil den nye ejer også selv have lyst til at skrive personlige tekster, der ikke findes andre steder.

Opstartshjælp

Jeg overdrager virksomheden med manual til, hvordan webshop og markedsføring fungerer.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
3713

Sælger kontaktet:
30

Følger annoncen:
26

Annonce id-nummer:
32686

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
22-06-2020
Udbudspris 50.000 DKK