Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 225.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Skruuk.dk - Kendt eksklusiv børnewebshop med god omsætning sælges

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Nordjylland
Gem annonce

Skruuk.dk er et eksklusivt børneunivers med salg af børnetøj, børnesko, legetøj, babyinteriør & børnemøbler i alderen 0-12 år. Webshoppen er en velfungerede og kendt webshop i Danmark, da Skruuk.dk på meget kort tid blevet et kendt brand. En årsag hertil er, at webshoppen blev lanceret samtidig med opstart af stor fysisk butik på 230 kvm i hjertet af Aalborg. Fra denne butik gik det hurtigt med at skabe en stor kundekreds via sociale medier, samt nyhedsbreve, hvilket spiller en stor rolle for omsætningen.

Du kan besøge en offline version af webshoppen her:
https://www.skruuk.dk/?live=1

Økonomiske nøgletal

Periode: 31.10.2018 - 31.10.2019:
Antal besøgende: 127.575
Oms. 2.741.000 DKK
Konverteringsrate: 2,07%
Gns. ordreværdi: 544 DKK

Produktet

Skruuk.dk sælger børnetøj, børnesko, legetøj, babyinteriør & børnemøbler i alderen 0-12 år. De mærker der forhandles på webshoppen er: Marmar, Wheat, FUB, Levis, Liewood, Cam Cam, Noa Noa, Mads Nørgaard, Petit by Sofie Schnoor, Bibs, Hevea, Angulus, PomPom, Bisgaard & diverse legetøjs brands.

Skruuk.dk har haft kundeservice som vigtigste parameter og vi har altid sendt pakker hurtigt ud med god service. Endvidere er hver pakke blevet sendt med personlig omhu og lækker indpakning. Kunderne har kun givet positivt feedback, samt anmeldelser på sociale medier og Google my business.

Der er blevet arbejdet meget med SEO optimering på sitet og webshoppen er opbygget af SUMOshop. En nem og overskuelig webshop med masser af investeringer på sites, så det er yderst brugervenligt. Systemet er nemt at arbejde i og der kan nemt ændres i moduler og opsætning til eksempelvis forskellige kampagner.

Markedsføringskanaler

Facebook og Instagram er brugt meget aktivt med fokus på inspiration og fremvisning af produktnyheder.
Engagement er styrket via tiltag som konkurrencer og sjove indlæg (Skruuk jokes).
Ved 10.000 følgere frigives mulighed for links i Instagram stories. Vigtig feature for at øge konverteringer på salg fra instagram.
Både Facebook og Instagram er opsat med mulighed for at tagge produkter fra webshoppen i opslag.

Annoncering
Annoncer kørt i samspil med digitalt bureau. Google Ads har kørt siden medio 2018 – Facebook/Instagram Ads opstartet ultimo 2018.

Google ads
Eksperimenteret med bannere, søgeads og Google Shopping. Vi har set den bedste effekt på Google Shopping og ”brandede Google Ads” med højkonverterende tekster (fx i kampagneperioder med rabat på sitet).
ÅTD spend: 67.787 DKK - Omsætning fra annoncer: 572.000,-
Gns tilbagebetaling på annoncer – 8,4x (højt!)
Bemærk at der ikke er kørt annoncer i ophørsperioden.

Instagram/Facebook Ads
Her har vi kørt annoncering mod nye målgrupper for at tiltrække ny trafik og remarketing/DPA – hvilke er annoncer rettet mod tidligere besøgende på sitet.
Vi har eksperimenteret med forskellige formater for at blive klogere på hvad der virker bedst på målgruppen.
Det er en effektiv strategi at køre annoncer mod besøgende, hvor de bliver vist specifikt, hvad de har kigget på tidligere. Denne type annoncering har givet 16x pengene igen (annoncekroner vs. omsætning). Det er en ekstraordinær høj tilbagebetalingsrate.
ÅTD spend/kroner investering i annoncering (JAN-AUG 19): 49.892 DKK – omsætning fra annoncer: 551.106 DKK.
Gns tilbagebetaling på annoncer – 11x (højt!)
Bemærk der ikke er kørt annoncer i ophørsperioden.

Ift. tilbagebetalingsrater er det værd at bemærke at mange digitale bureauer stolt viser kampagner frem, hvor de kan bryste sig af 5-6x pengene igen.
Stort potentiale i at geare annoncering og tiltrække flere besøgende.
Stort erfaringsgrundlag at bygge videre på. Evt. i samspil med Skruuk’s nuværende digitale bureau.

SEO
Der er arbejdet med Søgemaskineoptimering på Skruuk.dk.
Fokus har været på varebeskrivelser, metatekster og en god sideopbygning.
Der er potentiale i at fokusere endnu mere på SEO – herunder ekstern linkbuilding, mere indhold på siden såsom blogging (opstartet men ikke publiceret), og teknisk optimering.

Andre marketingtiltag
Skruuks marketingtiltag har været mangeartede og omfatter fx:

Kampagner
Tilbudskampagner – Happy Days afholdt 2 gange i 2019 – med særlige rabatter (ala Goodie days hos magasin)
Fødselsdagskampagner – særlige rabatter og happenings/konkurrencer både i butik og online
Open by night – rabat I butikken og online.
Konkurrencer – fotokonkurrence om årets gladeste baby og diverse konkurrencer hvor man kan vinde produkter fra butikken.
Loyalitetsklub
10% rabat på den første ordre ved tilmelding til nyhedsbrev
Nyhedsbrevsmodtagere betragtes som loyalitetsmedlemmer, og de forkæles med særlige rabatter før andre. Dvs i udsalgsperioder eller op til kampagnedage vil nyhedsbrevsmodtagere altid få adgang til rabatterne en dag før alle andre (dermed også sikre sig at varerne er på lager).

Der er gjort mange tanker ift. udvikling af loyalitet konceptet – der rummer et endnu større potentiale. Vi ser fx flere eksperimentere med abonnementsløsninger og rabatklubber mod månedlig betaling.

Nyhedsbreve
2000 tilmeldte
Heraf 800 nye tilmeldinger siden marts 2019 – efter indførelse af struktureret kampagneplanlægning og aktivt fokus på nyhedsbreve (tilbyder fx 10% på ordre ved tilmelding).
Sleeknote implementeret til håndtering af tilmeldinger og aktive pop-up-kampagner på tværs af sitet.
Nyhedsbreve håndteres i Mailchimp.
Email-automatisering sat op til pleje af nye subscribers.
Åbningsrater mellem 25-55%
Der genereres et væsentligt salg på denne kanal.

Events:
- Skruuk har haft et samarbejde med en jordemoder, som har afholdt events i butikken – fx foredrag om emner som ’fødsel uden kemi’ eller ’amning’.
- VIP aftener – presale for nyhedsbrevsmodtagere (både online og fysisk)
- Babyshower – forkælelsesevent for den gravide og hendes veninder.

Der er potentiale i at tænke over hvordan disse events kan overføres til den virtuelle verden – fx livestreaming på facebook, youtube kanal, blogging - eller afholdes som arrangementer hos ’værtsmødre’ eller i lagerfaciliteter.

Omkostninger

Sumoshop(webshop): 998 DKK per måned i abonnement.
Fragtaftale forhandles med Post-nord, Bring eller anden.

Aktiver

Vi sælger webshoppen samt de sociale medier samt nyhedsbrevsmodtagere.

Instagram: 9500 followers
Facebook: 6600 followers
Nyhedsbrev: 2000 modtagere

Opstartshjælp

Vi er åbne for at hjælpe køber i opstartsfasen, med brug af systemer samt med at skabe kontakt til leverandører.
Der medfølger en del markedsførings materiale med Skruuk logo.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
3178

Sælger kontaktet:
19

Følger annoncen:
15

Annonce id-nummer:
32479

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
30-03-2020
Udbudspris 225.000 DKK