Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Handelsvirksomhed: Webshop/B2B med alt i materialer og tilbehør til kreativ undervisning og hobby.

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Leverandør til både privat, offentligt og erhverv.

Webshop fungerende som total leverandør med alt til hobby, design, sløjd, håndarbejde og billedkunst.

Virksomheden har rødder tilbage til 1980, hvor det startede som et enkeltmandsfirma, der solgte træ til skoler i Danmark, Grønland og Nordtyskland. Sidenhen har man opkøbt en virksomhed der vedligeholdte inventar og værktøj i sløjdlokaler og udbygget med en webshop, der er under stærk udvikling.

Generationsskiftet er aldersbetinget og virksomheden skal over tid flyttes fra dens nuværende fysiske lokation, da dette er i kombination med indehavers private bopæl.

Der er tale om en aktiv-handel, hvor der overdrages driftsmidler, varelager navn, hjemmeside (domænenavn, webshop mv.), betalingsmodul og kundekartotek.

Virksomheden er velkendt over hele landet, hvor der både sælges til skoler, institutioner, erhverv, private samt enkelte udenlandske institutioner. Størstedelen af omsætningen i dag, består af salg til skole og institutioner, hvor 92% af kunderne er tilbagevendende.
Det vurderes, at der ligger et stort potentiale i at dyrke det private segment, hvilket ikke har været nuværende indehavers fokus.

Nylige lovændringer på uddannelsesområdet (efteråret 2019) betyder, at salget til folkeskolerne uundgåeligt vil stige i 2020 og fremover.

Ejer er indstillet på, at medvirke i, under og efter overdragelsen, således virksomheden kan overdrages bedst muligt.

Afståelsessummen er 3.000.000 dkk., hvoraf varelager og driftsmidler udgør ml. 1-1,5 M.dkk.

Økonomiske nøgletal

Virksomheden har i flere år omsat meget stabilt for 4,6 M.dkk. årligt.

Virksomheden har præsteret en stabil - og stigende dækningsgrad, der i 2019 ligger på 46%.

Overskud før skat: 10.525 DKK

Markedsføringskanaler

Virksomheden markedsfører sig via hjemmeside (Google mv.) samt ved udsendelse af trykte kataloger til faste B2B og offentlige kunder.

Omkostninger

Virksomheden er drevet af indehaver med hjælp fra adhoc timelønnede medarbejdere på bla. distribution, pakning og forarbejdning af materialer.

Virksomheden er drevet fra indehavers private adresse, hvortil der er afholdt huslejeomkostninger.

Varelager på 714.300 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.
Inventar på 350.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Ideel køber

Den ideelle køber vil være en person eller virksomhed med forudgående kendskab til sortimentet - eller måske lignende aktiviteter/sortiment, hvorved der vil kunne skabes synergi og/eller vindes stordriftsfordele i sammenlægningen med eksisterende aktivitet.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
5366

Sælger kontaktet:
19

Følger annoncen:
12

Annonce id-nummer:
32131

Årsag til salg:
Generationsskifte

Annonce oprettet den:
05-12-2019
Udbudspris 3.000.000 DKK