Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 50.000 DKK

Søg lignende virksomheder

ilborsa.dk - Lækker webshop med modetøj til kvinder sælges - Overskud tkr. 127

Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Nordjylland
Gem annonce

Bliv iværksætter eller udvid din forretning med denne lækre webshop med lækkert modetøj til kvinder.

Med denne shop er du i gang allerede fra første dag, og alt det besværlige opstartsarbejde er overstået.

I shoppen sælges der lækkert modetøj og sko til den stilsikre kvinde, og med gode leverandøraftaler med mærker som bl.a. Coster Copenhagen, YAS, Superdry, Modström, Prepair, Kaffe, Pulz, YAYA, Minus, Six Ámes, Copenhagen Shoes, Nümph & Continue, er du sikret et godt og bredt sortiment i shoppen.

Økonomiske nøgletal

Webshoppen har eksisteret siden 2015, og har uden den store indsats præsteret følgende resultater de sidste 3 år:
2017: omsætning tkr. 409 - overskud tkr. 78
2018: omsætning tkr. 551 - overskud tkr. 36
2019 (1/1-31/10-2019): omsætning tkr. 734 - overskud tkr. 127
- alle tal er før ejerløn, skat og renter

Overskud før skat: 127.000 DKK

Produktet

I dag driver vi shoppen med stort fokus på kundeservice og troværdighed. I alle forsendelser medsender vi en nem og overskuelig returguide, så kunderne nemt og simpelt kan returnere eller ombytte deres køb. Udover at det for kunderne betyder, at det er nemt og enkelt, så har vi efter indførelsen af denne service også oplevet en væsentlig reducering i antallet af kundehenvendelser pr. mail og telefon omkring bytteregler mm.

Der tilbydes i dag forsendelse via GLS, og vi tilbyder kunderne telefoniske kundeservice fra kl. 11-13, og ellers klares alt pr. mail.

Integration med Miinto
Shoppen er via et specialudviklet feed fuldt integreret med miinto.dk. Omsætningen via miinto.dk er stabil og stigende over perioden. Alle varer som sælges ad denne kanal, sælges til fuld pris, og påvirker derfor meget positivt bruttoavancen. Der betales en rimelig kommission af alle salg på Miinto, og dette modregnes direkte i udbetalingen fra dem 2 gange pr. måned.

Webshoppen er bygget op i Dandomain, og har en meget brugervenlig backend til produkt- og ordrehåndtering.

Markedsføringskanaler

Vi har markedsført os ved hjælp af email-marketing, SEO, Adwords og via Facebook & Instagram

I forhold til SEO, så har vi alene arbejdet med teksterne på sitet – så der ligger et stort potentiale her. Siden er fornuftigt indekseret og ligger på henholdsvis side 1,2 og 3 på mange relevante søgeord. Her vil man relativt nemt kunne opnå endnu bedre placeringer, ved arbejde med on-page optimering samt link Building.

I forhold til Adwords, har vi haft bedst succes med brug af Google Shopping kampagner.

Vi har forsøgt os en smule med samarbejde med nogle instagrammere, som via try-outs og storys har markedsført vores site.
Vi poster dagligt opslag på både instagram og facebook, og har de sidste måneder haft en stigning i antal følgere på instagram.

Så vi er sikre på, at der uden tvivl kunne skabes mærkbar vækst ved øget fokus på SEO, samarbejde med blogger, remarketing og Instagram.

Med i handlen følger egen facebookside med knap 10.000 følgere, instagramprofil med 2350 følgere og nyhedsbrevsliste med omkring 3000 abonnenter.

Omkostninger

Virksomheden kan sagtens drives fra privaten, som en bi-beskæftigelse, indtil man vurderer at den er lønsom nok til at give den ønskede løn.

Varer solgt via miinto fratrækkes kommision og fragt, men modsat sælges stort set alle varer til fuld pris via denne portal.

Vareindkøb foregår hos flere leverandøre op mod 6-8 måneder før levering. Og hos enkelte er det i sæson med kun kort leveringstid.

Af faste udgifter er der hosting og webshop-system og erhvervs forsikringer. Emballage, fragt, gebyrer og annoncering er variable.

Aktiver

Webshoppen drives i dag fra vores lager i Aalborg.

Varelageret udgør pt. omkring tkr. 300 opgjort til indkøbspris. Hvor stor en del af lageret du ønsker af aftage kan aftales individuelt.

Lagerstørrelsen varierer, da der er tale om en on-going business.

I forbindelse med en handel for forventes, at køber indtræder i de fremtidige ordrer, som allerede findes hos leverandørerne. Der ligger pt. alene leverandørordrer frem i tid indtil maj 2020, og du har derfor mulighed for selv at lave din indkøb til næste sæson.

Varelager på 300.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.

Opstartshjælp

Vi står gerne til rådighed til oplæring i forbindelse med overtagelsen.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
3746

Sælger kontaktet:
9

Følger annoncen:
6

Annonce id-nummer:
32078

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
21-11-2019
Udbudspris 50.000 DKK