Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Opret en søgeagent og få en e-mail, når en relevant virksomhed kommer til salg

Magma Pizzaovn - Webshop med egne produkter

Nørreskov Huse, Vejle
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Pizzaovn til grill og tilbehørsprodukter med stor popularitet

Webshop med egne produkter af mærket MAGMA. Vi fører i alt 9 produkter, hvoraf vores pizzaovn til grill er hovedproduktet. Webshoppen startede i februar og vi har siden omsat for 275.000 kr. og har næsten udelukkende markedsført os gennem Instagram.

Projektet er kørt som deltidsprojekt, da vi begge har fuldtidsjob ved siden af og der er således et stort potentiale for at skalere op og udvikle.

Vi har en aftale med Danmarks største detailwebshop inden for "Hus/Have" som fører hele vores sortiment.

Virksomheden sælges pga. jobtilbud i udlandet. Alternativt søges partner(e) med erfaring i drift af webshop.

Kontakt os gerne på admin@magma-pizzaovn.dk

Økonomiske nøgletal

Omsætning (siden februar 2022): 275.000 kr.
Overskud: 0 kr.
Forventet overskud (ultimo 2022): 50.000 - 100.000 kr.

Overskud før skat: 0 DKK

Produktet

Vi fører følgende produkter indenfor pizzabagning, alle i eget brand/mærke - MAGMA:

- Pizzaovn til grill (kerneproduktet)
- Cover til pizzaovn
- Pizzaspade i aluminium
- Pizzaspade i bambus
- Pizza Turning Peel
- Pizza Cutter
- Pizzahjul
- Dej Cutter
- Pizzasten

Alle produkter og emballage har vores logo indgraveret/trykt.

Pizzaovne har vist sig overraskende populære og vores målgruppe er et segment som ikke er klar til at betale flere tusind kroner for at prøve sig af med god hjemmelavet pizza, men er mere end nysgerrig på den kæmpe forskel der ved at bage pizza på få minutter med høj temperatur.

Netop vores prisniveau gør også at pizzaovnen er en super gaveidé og ca. 1/3 af omsætningen er da også kommet i perioden omkring fars dag.

Markedsføringskanaler

Salg foregår gennem egen webshop og Frishop.dk

Vi har selv nærmest udelukkende markedsført os gennem Instagram annoncering og influencer marketing. En smule Facebook og SEM på eksperimenterende niveau.

Omkostninger

Vareindkøb: 269.000 kr.

Lagerleje: 1.000 kr. pr. md.
Hosting og webshop: 250 kr. pr. md.

Shopsystem

Aktiver

Labelprinter og printer: 2.200 kr.
Resterende varelager: 103.000 kr.

Varelager på 103.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.
Inventar på 2.200 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit inventar men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Vores koncept udspringer fra en oplevelse vi havde tilbage i 2019 på en sommerhustur. Her havde vi skaffet os en pizzaovn med gastilførsel og ville forsøge os med hjemmelavet pizza. Resultatet blev pizza med ubagt dej, men tilgengæld helt sort og forbrændt topping. Mange kasserede pizzaer senere begyndte det at gå bedre, og flere af vores pizzaer begyndte nu at være decideret spiselige. Men for at lykkes skulle pizzaovnen opvarmes 30-40 minutter før brug og mellem hver pizza måtte vi vente 10-15 minutter før pizzaovnen var ordentlig varm.

Før denne oplevelse har vi forsøgt os med pizzasten direkte på grill og her var vores oplevelse omvendt. Varmen fra pizzastenen er høj, men varmen forsvinder omkring pizzaen så snart låget fra grillen åbnes. Det betød ofte at bunden blev brændt før topping og skorpe nåede at få farve.

Nogle måneder senere får vi fat i det der i dag er Magma Pizzaovnen og oplever fordelen ved at bruge den effektive varme fra grillen til at holde en høj konstant temperatur inde i pizzaovnen. Her oplevede vi at pizzaovnen var fuldt opvarmet (300-400° C) efter 10 minutter, og at varmefordelingen var jævn og konstant, hvilket resulterede i perfekt afbagning, hver gang.

Siden da har vi fokuseret på at skabe Magma Pizzaovnen og de tilhørende produkter i serien, så vi kan dele vores oplevelse af, hvor fantastisk hjemmelavet pizza kan være.

Markedet

Efterspørgslen på pizzaovne er stor og alene på søgeordet "pizzaovn" er volumen fordoblet fra maj 2021 til i år.

Der er også konkurrence og de 2 store på det danske marked hedder Ooni og Cozze. Begge er dog anderledes i og med deres pizzaovn har direkte gastilkobling og brændere indbygget. Det betyder også at det prismæssigt ligger fra ca. 1.200 kr. og opefter. Vi henvender os, som nævnt, til et lidt andet segment.

Indenfor pizzaovne til grill findes der Firebox, La Hacienda og et par andre, men ingen som har opbygget et koncept omkring ovnen. I stedet er produktet en del af et større sortiment hos større detailwebshops.

Vi er således de eneste der har opbygget et koncept omkring pizzaovn til grill med dedikeret webshop og markedsføring, hvilket pt. er en stor konkurrencemæssig fordel.

Svagheder/udfordringer

- Populært produkt og derfor stor konkurrence
- Ikke kæmpe avance på selve pizzaovnen (30-40%) som følge af høj konkurrence - det er der dog på accessories
- Vi mangler at indfri potentialet ved e-mail marketing
- Ingen gensalgs tiltag implementeret

Stærke sider

- De eneste der har lavet et koncept ud af pizzaovn til grill
- Alle leverandøraftaler på plads
- Samarbejde med Frishop.dk og i dialog med et af DK's største varehuse
- Udelukkende 5-stjernede anmeldelser på Trustpilot

Ideel køber

Den ideelle køber(eller partner(e)) har erfaring med at drive webshops, samt effektiv markedsføring. Et godt forhold til pizza har de fleste nok, men evnen til at vække appetit og tage gode billeder gør en kæmpe forskel.

Opstartshjælp

Vi står selvfølgelig til rådighed gennem hele overgangsfasen og hjælper med alt hvad der er nødvendigt for en fair og grundig overdragelse.

Vores exit er ikke planlagt og kommer meget tidligere end håbet, og vi har derfor en kæmpe interesse i at dette projekt ender i kompetente hænder.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
54

Sælger kontaktet:
0

Følger annoncen:
0

Annonce id-nummer:
35294

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
05-08-2022
Udbudspris 495.000 DKK