Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Createdby-animation.com - Animationsbureau med høj dækningsgrad

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Gode referencer, fin omsætning og stort potentiale

Uanset om du arbejder med søgemaskineoptimering, Facebook-annoncering eller en tredje online markedsføringskanal, er der ét element, du ikke må glippe: Animationsvideoer.

Branchen for animations- og explainervideoer er enorm. Videomateriale kan nemlig bruges af alle - lige fra enkeltmandsvirksomheden til det store aktieselskab. Vi har allerede haft en del gode kunder, som vi har indhentet via Facebook's og LinkedIn's lead annoncer til en ekstrem lav pris, som har givet os en høj dækningsgrad.

Oveni dette har vi en række aftaler med flere forskellige speakere, som vi har fået specielle priser på og vi har tilknyttet en tekstforfatter til de helt store opgaver.

Økonomiske nøgletal

jan/18 - feb/19
Omsætning: 87.000 DKK
Dækningsgrad: 80%

Vi har ikke haft et overskud endnu, grundet en dyr aftale, som vi lavede med et markedsføringsbureau helt i starten. Udover dette har vi også for nyligt investeret i en ny, præsentabel og professionel hjemmeside, hvilket har kostet os en del. Hvis der er spørgsmål til dette, må du/I meget gerne skrive til os. For eftertiden vil man dog kunne opretholde og skabe et overskud, da disse kapacitetsomkostninger ikke længere påvirker regnskabet.

Eksempel på indtjening for en video:
- Salgspris ca. 20.000 kr.
- Pris for en kunde: 1.500 kr. (500 kr. pr lead hvor vi lukker cirka 33%)
- Voice over til en video: 1.500 kr.
- Ca. indtjening pr. video: 17.000 kr.

Vi har haft omkring 15 kunder til dags dato.

Produktet

Vi sælger skræddersyede animations- og explainervideoer som bliver lavet i et program, der er nemt at lære. Med en animationsvideo er det altså muligt at tilpasse videoen så den passer 100% ind i kundens markedsføring.

Animationsvideoer bliver brugt mere og mere som markedsføring. De animerede figurer springer i øjnene med deres unikke træk, og de kan både optræde humoristisk, neutralt eller informativt, alt efter behov. Forbrugerne er trætte af reklamer i dag. Derfor søger de i højere grad underholdningsværdi, når de ser videoer på de sociale medier. Er videoerne spændende eller giver modtageren værdi, vil de hurtigt glemme reklame elementet i videoen. Derudover kan video være effektivt både til at fastholde brugerens opmærksomhed og danne overblik over, hvad virksomheden kan hjælpe kunden med.

Explainer videoer er en effektiv måde at præsentere din forretning på. Med figurer og symboler kan du nemt og effektivt vise hvilken forskel du kan gøre for forbrugeren, samtidig med at du simplificerer ellers komplicerede processer eller koncepter. Dine koncepter bliver brudt ned til
hverdagssituationer, som brugeren kan relatere sig til. På den måde fastholder du brugerens
interesse, mens du giver et solidt overblik over jeres ydelser og hvilke pains I sætter fokus på.

Alle virksomheder som benytter sig af online markedsføring har brug for kvalitets content til annoncering og explaining. Her spiller det ingen rolle at bruge 20.000 kr på skræddersyet materiale, hvis virksomheden har et seriøst “spend”. Ja, så er det faktisk tåbeligt ikke at bruge penge på materiale - og det ved de fleste virksomheder godt. Derfor er det ofte nemt at overbevise kunden om at de har behov for en animationsvideo.

Markedsføringskanaler

Vi har benyttet os af SEO og en smule Google Ads, men har primært indhentet vores kunder gennem annoncer på LinkedIn og Facebook med 138 følgere.

Link til Trustpilot: https://dk.trustpilot.com/review/createdby-animation.com

Omkostninger

Kapacitetsomkostninger:
-Domæne og hosting
-Animeringsprogram
I alt cirka 7.500kr om året.

Variable omkostninger:
-Speak/Voice over
Mellem 1.000 og 2.500 pr. video

-Reklameomkostninger
Varierer alt efter indsats.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1655

Sælger kontaktet:
3

Følger annoncen:
1

Annonce id-nummer:
30898

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
21-01-2019
Udbudspris 30.000 DKK