Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 20.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Kulturens svar på Too Good To Go

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Hele landet
Gem annonce
Billetformidler med stort potentiale

Dette er et system der sælger billige oplevelser, til f.eks. Koncerter, stands-ups shows og teater.

Forudsætningen er, at kunden køber billetten kort inden arrangementet afholdes.

Arrangører har ofte billetter i overskud, som de ved hjælp af denne tjeneste vil kunne få solgt, og på den måde få mere indtjening i form af billetsalg og mersalg. Det kan sammenlignes med Too Good To Go.

Konceptet er afprøvet før, og havde store spillesteder fra Jylland tilknyttet.

Økonomiske nøgletal

Da virksomheden ikke er aktiv, har der ikke været nogen aktivitet endnu.
Det eneste der fremgår af regnskabet, er et mikrolegat og udvikling af hjemmeside samt bagvedliggende billetsystem.

Overskud før skat: 0 DKK

Produktet

Vores kunder er både arrangørerne af oplevelserne som f.eks. spillesteder, teatre samt prisbevidste privatpersoner, der godt kan lide spontanitet, hvor vi formidler kontakten mellem dem.

Arrangørerne kan øge deres omsætning ved at få solgt deres resterende billetter. Det kan godt være at de ikke vil få en lige så stor omsætning på den enkelte billet hvis de sælger den til halv pris, men når alternativet er et tomt sæde er det ikke svært at spotte den økonomiske logik.

Arrangøren vil kunne tjene mere på billetsalget, men også på mersalget til arrangementet, derudover kan det medfører en bedre stemning blandt publikum, da der er et større publikum.

Privatpersonerne får mulighed for at købe billetterne billigt, og vil blive præsenteret for relevante arrangementer i nærområdet. Det giver dem også muligheden for spontant at kunne tage til et arrangement.

Succes med produktet, vil medføre flere kunder til arrangørerne, billige oplevelser til privatpersonerne, og et boost til det kulturrelle liv som helhed.

Markedsføringskanaler

Virksomheden har tilknyttet Facebook og Instagram sider.

Der er udarbejdet en markedsanalyse der har identificeret målgruppen til at være unge mellem 16-30 år fra større byer.

Omkostninger

Der er omkostninger til hosting af webserver og domæne, samt plug-ins til billetsystemet. Samlet er det omkring 2.000 kr. årligt

Aktiver

Et simpelt system de fleste kan benytte (Wordpress baseret) med tilhørende smartphone app der kan verificere billetter vha. OCR teknologi.

Derudover har virksomheden et godt navn, en liste med 70 mails der ønsker at modtage nyheder, brugernavne til de sociale medier.

Inventar på 50.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Jeg har tidligere udviklet et lignende system, til spillesteder som Musikhuset og Aarhus Teater, samt wellness udbydere som Vejleford Hotel og spa.

Det viste sig at de var interesseret i konceptet og kunne se fordelene i det, og derfor kørte de i en periode på 6 måneder, der gjorde det muligt at kortlægge uforudsete behov, samt grunden til at det fejlede.

Grunden til det ikke lykkedes var skalérbarheden i softwareudviklingen, der medførte for meget arbejdstid i form af kodning. Samtidig var tiden der skulle bruges på at oprette arrangementer og oplevelser i systemet for omfattende, projektet blevet lavet af én person og viste sig at være for stor en opgave at løse alene.

Derudover var denne tidligere version ikke et konkret koncept med et klart defineret fokus.

Jeg har været i dialog med omkring 25 personer i en kvalitativ undersøgelse, som alle kan være relevante kunder. Disse personer var alle positivt indstillet over for konceptet og forstod værdien i det.

Konceptet virker også i mange andre brancher, f.eks i restaurationsbranchen med Too Good To Go, hvor kunderne kan se ideen og den værdi den skaber.

Markedet

Oplevelsesøkonomien er et marked i stabil vækst, med udsigt til at væksten fortsætter. Der er udviklet mange nye tiltag i branchen, men der kan mangle erfaring og struktur for at håndtere de nye tiltag der løbende kommer til.

Der er sket ændringer i kundernes forbrugsmønstre, velstand og teknologiske strømme af informationer og produkter. Dette medfører en bedre adgang til de nye oplevelser der er kommet på markedet, gennem internettet.

Dog er det ikke alle arrangører der gør brug af de nye teknologiske muligheder, og der kan være et latent marked i at sælge sene billetter med henblik på at tjene på mersalg på en online platform.

Svagheder/udfordringer

Den største udfordring er at få lavet eksklusive aftaler med arrangører.

Stærke sider

Konceptet kræver ikke den store tekniske viden at drive, men er mere salgsorienteret. Derudover er der udviklet et intuitivt system som kræver minimal viden før det kan betjenes.
Der er få omkostninger forbundet ved konceptet og der er stort potentiale i at ekspandere globalt.

Strategi

Virksomhedens nuværende strategi er at få kunder ombord i form af arrangører. Når der er bevist et proof of business, kan der så småt begyndes at arbejde internationalt.

Vision

Visionen er at tilbyde spontane oplevelser til alle

Ideel køber

Den ideele køber er en sælger med erfaring inden for oplevelesøkonomien.

Sælger skal brænde for kultur og være selvstændig af natur.

Opstartshjælp

Der vil være hjælp til at forstå billetsystemet, samt introduktion i virksomheden og de nuværende aktiver der ligger heri.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2039

Sælger kontaktet:
6

Følger annoncen:
2

Annonce id-nummer:
30191

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
11-07-2018
Udbudspris 20.000 DKK