Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 600.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Smartdog.dk - SEO-optimeret webshop med overskud - 2,6 mio. omsætning

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Besøgende +15.000 organiske sessioner pr. mdr. * Landskendt

Vil du være ejer af Danmarks største webshop med hundeudstyr?

** Stort sortiment med unikke produkter og hele 15.000 gratis besøgende hver måned **

+30.000 sessioner pr. mdr. * +6.000 varenumre * +37.000 følgere på Facebook * +8.000 tilmeldte til nyhedsbrev * +1000 på instagram * 5 stjerner på Trustpilot * Stort leverandør-netværk * Stærk Google Ads konto, som er optimeret gennem 5 år.

Shoppen har oplevet stabil vækst hvert eneste år og har opbygget en loyal kundegruppe samt nationalt kendskab.

Shoppen sælger stort set kun tilbehør og har et meget sparsomt udvalg af foder. Derfor er der et stort uforløst potentiale i shoppen.

Der er investeret mange arbejdstimer i unikke produkt- og kategorioprettelser samt generel søgemaskineoptimering. Vi kan med god samvittighed sige, at ingen i branchen har en webshop med produktbeskrivelser og kategoribeskrivelser på samme niveau. Dette er ligeledes årsagen til shoppens store mængde gratis/organiske trafik.

Økonomiske nøgletal

Omsætning:
2014/2015: 680.569 kr.
2015/2016: 908.571 kr.
2016/2017: 2.079.000 kr.
2017/2018: 2.634.000 kr.

Nøgletal 2017/2018:
Bruttofortjeneste I: 1.004.955 kr.
Bruttofortjeneste II: 581.198 kr.
Resultat før skat: 63.819 kr.
Dækningsgrad: 41,30%

Regnskab

  • Omsætning:2.633.322 DKK
  • Ebitda: 100.320 DKK
  • Resultat før skat: 85.673 DKK
  • Balancesum: 669.253 DKK
  • Afkastningsgrad

  • Overskudsgrad

Produktet

Webshoppen sælger hundetilbehør.

Markedsføringskanaler

SEO:
Næsten 50% af trafikken på shoppen er organisk og dermed 'gratis' = +15.000 sessioner hver eneste måned.
Der er lagt uhyggeligt mange arbejdstimer i SEO-optimering. Dette er specielt ifb. med unikke produkttekster samt unikke side- og kategori-tekster.
Der er ligeledes lavet aftale med 6 forskellige bloggere, som på månedsbasis anmelder produkter for virksomheden.
Dette er fantastisk god linkbuilding, som giver masser af værdi til shoppen.
Bloggerne modtager ikke decideret betaling, men får lov til at beholde de anmeldte produkter.
Virksomhedens organiske trafik er utrolig vigtig og ikke mindst en vigtig faktor i den fortsatte vækst.

Google Ads:
Virksomheden annoncer på Google Ads (Ads, shopping, dynamisk, display, remarketing) og henter ca. 40-45% af omsætningen.
Kontoen håndteres af 'Adtimize' som er en af Danmarks absolut bedste bureauer. Der er lavet en meget lukrativ aftale med Adtimize.
Det er en yderst stærk og meget kompleks Google Ads konto, som sikrer masser af billige konverteringer hver måned.
Google Ads har en ROI på ca. 8.

Facebook & Instagram:
Virksomheden har +37.000 følgere på Facebook og +1.000 følgere på Instagram.
Opslag, promoveringer og konkurrencer får dermed stor synlig og ekstra trafik til hjemmesiden.

Pricerunner:
Virksomheden annoncerer automatisk på Pricerunner, hvor der afregnes klik-priser.
Pricerunner kan der sagtens investeres mere i, da ROI'en er en absolut højdespringer. i 2017/2018 har ROI'en været mellem 12-15.

Nyhedsbrev:
Virksomheden anvender 'Mailchimp' og har +8.000 tilmeldte på nyhedsbrevet.

Direkte trafik og loyale kunder:
Virksomheden er blevet nationalt kendt og har opbygget en stærk skare af loyale kunder.
Dette medfører naturligvis en masse direkte trafik på siden.

Trustpilot:
Virksomheden har 5 stjerner på Trustpilot.
92% af anmeldelserne er 5-stjernede og 6% er 4-stjernede.

Omkostninger

Virksomheden har en gennemsnitlig produktavance på 50% (danske leverandører).
Virksomheden graverer selv hundetegn. Her er avancen 65-75% *Nyt tiltag i 2018.
På produkter der importeres fra udlandet, er avance 65-85%.

Løn og ansatte:
Der er 3 ansatte i Smartdog.
Driftleder på fuldtid samt 2 på deltid. Den samlede løn udgjorde 425.000 kr. i regnskabsåret 2017/2018.
Der er ligeledes en leasingaftale (erhvervsleasing) på firmabil (BMW 320d), som pt. er registreret til driftlederen.
*Leasingaftalen løber frem til december 2020 og udgør totalt set ca. 8200,00 kr. pr. mdr. (inkl. diesel, forsikring, leasingafgift mm.)
- Aftalen kan overtages eller afhændes efter aftale.
**Driftlederen vil være fleksibel ift. overdragelse og kan ansættes som konsulent efter aftale.

Husleje:
Udgør 7.000,00 kr. pr. mdr. (200-250 kvm. lager samt kontor).
Dette opsiges automatisk uden meromkostning, når virksomheden overdrages til køber.

Google Ads:
Der er lavet en rigtig god aftale, hvor Adtimize håndterer annoncering på Google. Dette koster 3500,00 kr. pr. mdr.
Google Ads forestår ca. 40-45% af den samlede omsætning med en ROI på ca. 8.

Pricerunner:
Der betales klikpriser på 'Price-runner'. Produkter sendes dagligt (automatisk) til pricerunner.
Der er en ROI på 12-15 på Pricerunner.

Facebook og Instagram:
Der kommer rigtig meget trafik fra vores Facebook side.
Vi har investeret mange penge i de +37.000 følgere som vi har på siden. Vi har dog skruet ned for dette, således vi på nuværende tidspunkt annoncerer for ca. 450 kr. pr. mdr. Dette kan naturligvis tilpasses som man ønsker det. Vi får stadigvæk flere følgere hver eneste måned.
Facebook og instagram er tilknyttet, således annoncering er delt på disse sociale medier. Dette er ikke påkrævet, men kan være meget tidsbesparende.

Nyhedsbrev 'Mailchimp'
Vi bruger 'Mailchimp', som efter vores bedste overbevisning er klart den bedste platform til håndtering af nyhedsbrev.
Det koster 345 pr. mdr. og vi har +8000 tilmeldte på vores nyhedsbrev.

Regnskabsprogram:
E-conomic & IEX (Regnskabsprogram med fuldautomatisk løsning).
Der er lavet en fuldautomatisk integration med E-conomic og Smartweb, således alle ordrer/indkøb overføres automatisk fra webshoppen til regnskabsprogrammet. Data overføres via en løsning fra firmaet 'IEX'.
Dette er en rigtig smart løsning, som sparer utrolig meget tid når der skal pakkes, modtages varer og naturligvis bogføres.
E-conomic koster 599,00 kr. pr. mdr.
IEX koster 349,00 kr. pr. mdr.

Smartweb (web platform pro):
Smartdog drives på Smartweb's platform. Smartweb er en fin platform, hvor der ligeledes er gratis support og opdateringer inkluderet i prisen.
Smartweb har rigtig fin kundeservice og vi har været glade og tilfreds i de 6 år vi har drevet virksomheden.
Smartweb koster 849,00 pr. mdr. (Vi har deres pro udgave/abonnement)

Dedikeret server:
Da webshoppen har mange besøgende har vi netop lavet en aftale omkring en dedikeret server.
Dette betyder at shoppen har sin egen server og altid 'loader' lynhurtigt, har masser af plads til diverse billeder, videoer mm. samt aldrig 'går ned'.
Dedikeret server koster 1.000,00 kr. pr. mdr.

Fragtaftale:
Virksomheden sender alle varer med GLS.
GLS har en utrolig lille fejlmargin og virksomheden har forhandlet meget fordelagtige priser.
Ved at samle volumen ét sted, har virksomheden opnået konkurrencedygtige fragtpriser.

Forsikring:
Virksomheden er forsikret i 'IF Forsikring'.
De samlede månedlige udgifter til forsikring udgør ca. 639,00 kr.

Emballage:
Virksomheden har forhandlet en god aftale med en større leverandør af papkasser, tape mm.

Aktiver

Virksomheden er beliggende i Tietgen byen i Odense.
Her har virksomheden lejet kontor på ca. 60 m2 og deler lager med udlejer.
Leje af kontor og lager opsiges automatisk ifb. med overdragelse.

Der medfølger følgende inventar:
2 stk. stationære computere. Gode og stærke computere, som kan klare de tungeste design/billedbehandlingsprogramer - Købt i 2017.
2 stk. 22" skærme med høj opløsning.
2. stk. mindre skærme i fin kvalitet.
4 stk. hæve-sænkeborde i god kvalitet.
4. stk. kontorstole og stoleunderlag
4 stk. mindre whiteboards
1 stk. stort whiteboard - ca. 2 meter langt og 1 meter høj.
Skuffe- og reolsystemer til lager (nuværende set up).
2. stk. 32" fladskærme
2. stk. mini-computer (raspberry pi) som kan tilsluttes til fladskærme
- Vi har brugt disse til at vise arbejdsopgaver og 'live' statistik fra Google Analytics, således hverdagen bliver mere interaktiv
Diverse kontorudstyr, emballage, klistermærker, flyers mm.

Der medfølger ligeledes en graveringsmaskine til hundetegn (nypris: 28.000 kr.).
Der kan ligeledes graveres dørskilte, smykker og andet med denne graveringsmaskine.

Varelager på 550.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.
Inventar på 43.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit inventar men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Virksomheden blev stiftet i 2012, da vi så et 'hul' i markedet.
De største konkurrenter i branchen forhandler udstyr til mange forskellige typer kæledyr og har derfor et begrænset udvalg til hunde.
Derfor startede virksomheden med et klart mål om at blive branchens største og bedste webshop med hundeudstyr.

Vores fundament:
Passionen for vores fire-benede venner har skabt fundamentet for virksomheden.
Da virksomheden startede var kostpriser, avancer, nøgletal og regnskab sekundært og måske endda mindre end det.
Virksomheden er startet med hjertet og med lysten til at gøre en forskel.

Siden 2012 har tingene taget fart og virksomheden har været i rivende udvikling med kraftig vækst til følge.
Virksomheden er blev mere strømlinet og der er kommet fokus på nøgletal, tekniske muligheder, søgemaskineoptimering, ROI, logistik og meget meget mere.
Én ting er dog uændret, nemlig viljen og lysten til at gøre en forskel. 'Vi VIL gøre en forskel og vi gør alt med kærlighed'.
Virksomheden er bygget grundigt op, én byggesten af gangen.
Vi har lovet os selv, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten af vores arbejde, uanset hvor store vi må blive eller hvor travlt må vi få.
Derfor vil man opleve gennemgående kvalitet, når man bevæger sig gennem shoppen. Der er lagt masser af tid og kræfter i billeder, produkttekster og brugervenlighed.

Markedet

Det anslås at ca. 80% af omsætningen på markedet er bestående af foder og de sidste 20% af diverse tilbehør.
Da virksomheden næsten udelukkende sælger tilbehør og ikke foder, er der naturligvis et stort og uforløst potentiale for virksomheden.

Markedet er præget af få store konkurrenter og mange mindre konkurrenter.

Ligeledes handler langt størstedelen af kunderne stadigvæk i de fysiske butikker.
Denne udvikling (som så mange andre) er naturligvis ved at vende, hvilket vi har set tendenser på de seneste 3-4 år.
Den næste generation af 'købere' vil være langt mere tilbøjelige til at handle på internettet.

Svagheder/udfordringer

Som nævnt i afsnittet 'Markedet' har virksomheden endnu ikke etableret sig på 'foder-delen'.
Virksomheden har indtil videre fokuseret på tilbehør, hvilket uden tvivl har kostet på omsætningssiden.
Såfremt køber får etableret et solidt udvalg af foder, vil her være et enormt potentiale.

Stærke sider

Brand og service:
Virksomhedens stærke brand og kundeservice er en stadig større og større faktor.
Masser af gratis trafik og loyale kunder finder vej til shoppen.

Billig Dag-dag levering og fleksibilitet:
Virksomheden har ligeledes udviklet sit 'set up' og kan tilbyde dag-dag levering til fordelagtige priser.
Det er hurtigt at købe ind, forbedre/pakke ordrer og modtage indkøb.
Samtidig faktureres der nu med blot et 'klik'.

Unikt sortiment og stærke leverandør-aftaler:
Virksomheden har 3 udenlandske leverandør, som kan tilbyde varer som ikke findes på det danske marked.
Samtidig er de eksisterende aftaler med danske leverandører forbedret markant i takt med virksomhedens udvikling.
Det har betydet en større margin på produktniveau, bedre betalingsbetingelser og dermed likviditet.
Virksomheden har udvidet sortimentet konstant, således man nu kan finde stort set alt tilbehør på shoppen - Derfor behøver man kun at handle ét sted, når man mangler noget til sin hund.

Vision

Det handler udelukkende om hunde. Vi er specialiseret i hunde og i hundetilbehør.
Derfor finder du det største og mest spændende udvalg af hundetilbehør på vores webshop.
Vi udvider og udvikler vores sortiment konstant og vi er altid lagerførende at de nyeste og mest innovative produkter.
Hvis du er hundeejer behøver du ikke at handle andre steder end ved os.

Kvalitet til stærke priser:
Vi er lagerførende af de mest kendte brands og samtidig håndplukker vi produkter fra alle verdens
hjørner. Vi har unikke kvalitetsprodukter, som du ikke finder andre steder i Danmark.
Vi VIL tilbyde de bedste og mest spændende kvalitetsprodukter til fantastiske priser.

Specialister i hundetilbehør og vejledning:
Vi specialiserer os i alt indenfor hundetilbehør, og vi er altid på banen med nye og spændende produkter.
Vi leder hele tiden efter nye produkter, og derfor kan du finde spændende nye produkter på vores side hver
eneste uge.
Det er et 'must' for os, at hjælpe dig med at finde det helt rigtige produkt til din hund.
Det hele handler om, at gøre en forskel for dig og din hund - Det er en af grundstenene i vores forretning.

Fremragende kundeservice:
God kundeservice er en del af vores DNA, og et af nøgleordene i vores filosofi.
Det er ekstremt vigtigt for os, at du som kunde får en god oplevelse når du handler med os.
Vi er altid behjælpelige hvis du har nogle spørgsmål eller behov for gode råd eller vejledning.
Vi er til for dig og din hund og ikke omvendt.

Ideel køber

Den perfekte køber har gode kontakter og er muligvis allerede etableret i branchen.
Såfremt køber har adgang til gode aftaler på foder-delen, vil man kunne løfte virksomheden til det næste niveau. Heri er der store muligheder og perspektiver.

Køber behøver ikke være en 'online-haj' eller et teknisk vidunder.
Det skal være lysten der driver værket og ikke mindst viljen til at udvikle konceptet og shoppen yderligere.

Annoncering på Google bliver håndteret af ekstern partner og der er support på webshop-delen, hvilket gør shoppen velegnet til en køber som ikke nødvendigvis har den store 'tekniske' erfaring eller viden omkring drift af en webshop.

Opstartshjælp

Den nuværende driftleder/ejer vil være behjælpelig i det omfang som køber ønsker.
Hvis køber ønsker at ansætte den nuværende driftleder på konsulent-basis i en given periode, kan dette naturligvis aftales.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
3851

Sælger kontaktet:
10

Følger annoncen:
5

Annonce id-nummer:
30666

Omsætnings status:
Har omsætning

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
25-11-2018
Udbudspris 600.000 DKK