”Salget gav mig mere tid til familien”

Thomas Reberholt, 43, har været iværksætter hele sit liv. Han har mærket både det sure og det søde ved at være selvstændig. Han har om nogen, lært at tilpasse sig omstændighederne, og komme op på hesten igen. Han solgte virksomheden kostplanen.dk, for at få tid til familie, og at fokusere på sit hovedprojekt, tex-tryk.dk

”Hvad fanden er stress? Stress er måden man kommer i gang igen på. Så længe man ikke bliver tosset i hovedet af det, så er det en god drivkraft”

Thomas som iværksætter

Dyr lejlighed, hurtig bil og lækkert ur. Thomas levede det liv som mange iværksættere drømmer om. Hans virksomhed var i vækst, og selvom han arbejdede meget, så var det sjovt at gå på arbejde, og se hans drøm blive en realitet.

Men han har også levet igennem hans værste mareridt. Efter han mistede sin største kunde som stod for omkring en tredjedel af omsætningen, faldt tingene fra hinanden. Det blev pludseligt utroligt svært at betale sine ansattes løn. De ansatte bestående hovedsageligt af sin tætteste familie.

”Jeg sad i min bil i flere timer for at tage mig samme til at gå ind på kontoret, hvor det føltes som om der var nåle i stolen, Mor og Far skal også have mad”

Efter måneder uden tilstrækkelig indtjening, måtte Thomas erklære sig konkurs. Familien havde fået sin løn, men virksomheden var løbet tør. Og den virksomhed som forældrene havde startet, var desværre nået sin ende.

”Lad være med at ansætte din mor, det er ikke sjovt når hun skal fyres”

Thomas gav dog ikke op, han var helt alene om virksomheden, men var fast besluttet på at vende skuden. Og med hårdt arbejde og dedikation lykkedes det at komme på rette kurs igen, og virksomheden trives nu bedre end nogensinde før.

Læs også
Frederik på 20: “Hvis du ville beholde virksomheden, tænkte du ikke på at sælge den”

Nytænkning

I forbindelse med lancering af nye produkter. Ledte Thomas efter en måde at markedsføre sig, overfor en relevant målgruppe. TEX-TRYK producerede hovedsageligt refleks-tøj til virksomheder der arbejder udenfor. Men indså et u-tappet marked, for sportsudøvere. Primært cyklister og løbere, som kan være svære at se i mørket. De fik nu muligheden for at få tøj som var komfortabelt, men også gjorde det muligt for trafikanter at se dem.

Da produkterne skulle markedsføres, var den første overvejelse bannerreklamer på sider for folk der går op i sit helbred. Det kostede omkring 2.500, – kr. at have en godt placeret bannerreklame på hver af hjemmesiderne.

”Det ville blive en skrue uden ende.”

Det var for dyrt hver måned, han besluttede i stedet at købe én af hjemmesiderne for et større engangsbeløb. På den måde kunne han selv styrer markedsføringen til TEX-TRYK, samtidigt med leje bannerreklamerne ud til andre. ”Udover bannerreklamerne havde siden en maling-liste på 12.000 mennesker som jeg kunne plastre ind i reklamer.”

Vellykket

Investeringen var en succes. Brugerne var glade for at der blev holdt gang i siden. Den regelmæssige opdatering gjorde at de vendte tilbage hyppigere end før. Det sørgede for ekstra trafik til TEX-TRYK, både fra reklamerne på siden, men også fra det voksende nyhedsbrev, som hver uge indeholdt nye produkter derfra.

Det var blevet gratis at markedsføre sig, og det gav mulighed for at blande hobby og arbejde sammen. På den måde var der mulighed for at arbejde med flere forskellige arbejdsopgaver hver dag, og gav mulighed for at udtrykke kreativiteten. Både i form af opskrifter, blog indlæg eller andet. Samtidigt gav det en platform hvor det var muligt at afprøve nye og anderledes måder at sælge på.

Ingen fritid

Det stod ikke i kortene at Thomas skulle være far. Det var faktisk noget han havde fravalgt i en ung alder. Han havde allerede TEX-TRYK som krævede opmærksomhed døgnet rundt, og holdt ham vågen om natten. Dertil var også kostplanen.dk, som også skulle holdes i live.

Til sidst have Thomas ikke længere den store kærlighed for Kostplanen.dk. Selvom det var et spændende hygge projekt, for en madglad mand. Men han vidste også godt at siden skulle opdateres, for ikke at dø ud. Det betød at når Thomas tog hjem fra arbejde, begyndte han med det samme at planlægge hvordan indslag, opskrifter, tips osv. skulle deles ud på siden.

Den i forvejen begrænsede fritid, ville nu helt forsvinde. Og hvad han ikke vidste var at der ventede en nyhed, som for alvor ville ændre den måde han levede sit liv på. Han skulle nemlig være far! Nyheden kom som et chok, men han vidste det var et ansvar han skulle tage sig af. Et ansvar overfor sin datter, som i dag er 2 år gammel.

Læs også
23 årig solgte 3 virksomheder, ved siden af videregående uddannelse og studiejob

Far på fuldtid

Efter nyheden om en dejlig datter, var der mange ting som skulle tænkes over. Efter at have drevet en god forretning i mange år, med lange arbejdsdage, og mange tjente penge, tog Thomas beslutningen om at holde en pause, fra den travle og dyre hverdag. Den flotte lejlighed, og den hurtige bil blev fravalgt til ære for det som penge ikke kan købe.

Når hun slår sig, så er det mig hun løber hen til”

Thomas vidste godt at ingen ting i livet er gratis, og hvis han ville opbygge et godt bånd til sin datter under barslen, skulle han have ro til at bruge tiden til hende, og ikke tænke på hvordan regningerne skal betales. Derfor valgte han at flytte fra den dyre lejlighed, til et lille hus, på bare 65 kvadratmeter. Han ville skære de faste omkostninger så langt ned som muligt.

Jeg valgte at gøre det som de fleste fædre aldrig får prøvet.”

Salget

Da beslutningen om salg af hjemmesiden var taget, var der et kun et spørgsmål: hvad skal den koste? Tusinde af timer brugt på at holde siden i live, og hvordan prissætter man lige det?

Jeg kiggede på hvad lignende hjemmesider stod til salg for, og besluttede prisen ud fra det”

Det er vigtigt at vide hvorfor man sælger. I Thomas’ tilfælde tog siden mere tid, end han var villig til at lægge i den. Han valgte derfor at sætte en lavere udbudspris, i håb om at få solgt hurtigere. Strategien lykkedes, og virksomheden blev solgt på bare 3 måneder via Saxis.

Thomas råder andre til at være realistiske når de gerne vil sælge. Og tænke over hvad grunden til salget er. Det kan ofte være bedre at komme videre fra noget, som tager for meget tid. I sidste ende er tid vores vigtigste ressource!

Hvad med nu?

Thomas er overbevist om at han tog den rigtige beslutning ved at sælge hjemmesiden. Han tjekker den stadig ud en sjælden gang i mellem, og tænker på de gode oplevelser han også havde med siden. Men ved at den tid han har fået sammen med sin datter, er meget mere værdifuld end hjemmesiden nogensinde kunne være. Han har fået opbygget et helt specielt bånd til sin datter, som ikke havde været muligt, hvis hovedet havde været alle mulige andre steder.

Den madglade interesse bliver i familien, hans kæreste bruger noget af hendes tid, på noget lignende, hvor Thomas hovedsageligt kigger på fra sidelinjen, med et smil på læben. Han forsætter på sit arbejde til sommer, hvor han glæder sig til at komme tilbage i førersædet. Her vil der være mange nye spændende opgaver og udfordringer, som en mand som Thomas, helt sikkert nok skal formå at løse, som kun en rigtig iværksætter kan.

Vi vil følge Thomas i hans rejse tilbage som chef af TEX-TRYK, og ønsker ham og hans familie alt det bedste.

Hvis du kunne tænke dig at se hvad TEX-TRYK laver eller kan tilbyde dig, kan du klikke på logoet herunder:

Tak fordi du har læst med.

ArtiklerIværksætterhistorierSalg af virksomhedSælgercases | Artikler

Artikler som også interessere dig

Girlpower: En voldsom bilulykke og corona stoppede ikke E... Mette Jeannot 2024-03-18
Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
Hvad bør du være opmærksom på, når du vælger printer til ... Niels Ryding Olsson 2022-09-30
Grafikr om fravalget af en investering Niels Ryding Olsson 2021-02-19
6 Råd: Sådan kommer du i gang med influencer marketing Niels Ryding Olsson 2021-02-09