“Byg færdigt – og forbered dig grundigt” 🛠️ – Hasans opskrift på et stærkt virksomhedssalg

Hvordan gør man en digital virksomhed så attraktiv, at en køber trygt kan overtage driften fra dag ét? Hasan byggede Få3Tilbud.dk færdigt, dokumenterede alt og fandt den rette køber. Her er principperne, der gjorde salget stærkt og trygt.

Fra manuel proces til intelligent platform: Sådan blev Få3Tilbud.dk skabt

“Jeg så et marked, hvor meget stadig foregik manuelt og ineffektivt. Forbrugere brugte unødigt tid på at finde de rette håndværkere, og virksomheder brugte unødigt tid på at finde kvalificerede leads.”

Hasan skabte Få3Tilbud.dk med en enkel ambition: At gøre et gammeldags marked, intelligent og automatiseret.

Platformen forbinder forbrugere med håndværkere og servicevirksomheder gennem ét digitalt flow, hvor kunden udfylder én formular. Systemet validerer data, matcher relevante virksomheder geografisk og sender notifikationer øjeblikkeligt. Resultatet er en fuldt automatiseret lead-platform, bygget til at fungere uden manuel håndtering.

Fra udvikling til overdragelse: Det næste naturlige skridt

Det ligger i selve konceptet bag Hasans virksomhed, Softify Labs.

“Jeg bygger færdigudviklede SaaS-løsninger med design, kode, AI, betaling og hosting, klar til lancering fra dag ét”

Filosofien bag Softify Labs:

“Fokus er på høj automatisering, lave driftsomkostninger og lean infrastruktur. Hvert produkt er bygget med et klart mål: Hurtig validering, tydelig monetisering og en arkitektur, der er klar til skalering eller exit.”

Derfor handler salg for Hasan ikke om at komme væk fra et projekt – men om at sende det videre på det rette tidspunkt. Få3Tilbud.dk var stabilt, dokumenteret og teknisk modent, og derfor gav det mening at lade en ny ejer overtage vækstrejsen.

“Det giver stor motivation at se andre bygge videre på noget, man selv har skabt – og det understreger, at der er reel værdi i færdige SaaS-produkter. Når et projekt, jeg har bygget fra bunden, ender i de rette hænder og får succes, så er det også en succes for mig”

En god handel skabes længe før kontrakten er på plads

Hasan gik ind til salget med en vigtig erkendelse: Et godt produkt er ikke nok – overdragelsen skal også føles tryg. Derfor var alt forberedt helt ned til detaljen: Klar dokumentation, fuld adgang til kodebase og systemer, struktureret onboarding og 30 dages teknisk garanti.

Grundlaget for en god handel opstår først når køberen føler sig informeret og tryg, og det kræver, at man har forberedt sig ordentligt.

“For mig var det vigtigt, at køberen ikke bare overtog et produkt, men også følte tillid til hele processen. Dette har også ført til et fortsat samarbejde efter salget, hvor jeg har udviklet yderligere integrationer for køberen”

Selvom processen bød på meget arbejde med kontrakter, CVR-registrering, godkendelser og tekniske overdragelser, blev resultatet en grundig og professionel handel.

En bemærkning fra den nye ejer ramte Hasan helt særligt:

“Bare rolig Hasan, jeg skal nok passe på dit kære barn.”

Det bekræftede, at projektet var landet i de rette hænder, og køberen forstod, hvor meget der ligger i at bygge noget fra bunden.

Læringen:

For andre virksomhedsejere ligger der en vigtig læring her: Købere betaler ikke kun for potentialet – de betaler for klarhed, driftssikkerhed og en enkel overtagelse.

  • 👉 Byg færdigt – ikke næsten færdigt
  • 👉 Dokumentér alt
  • 👉 Gør overdragelsen enkel
  • 👉 Vær realistisk om prisen
  • 👉 Hav tålmodighed

Hvad byder fremtiden på?

Hasan har allerede flere SaaS-platforme, udviklet i Softify Labs, til salg via Saxis.

Blandt andet: Visualify, Postnify, EventyrHulen og Cleanero.

Der kommer løbende nye projekter til og ambitionen er at gøre Softify Labs til et sted, hvor iværksættere og købere kan overtage færdigudviklede SaaS-systemer, der er klar til drift fra dag ét, uden selv at skulle igennem hele udviklingsfasen.

Overvejer du at sælge din virksomhed?

Hasans historie viser, at en realistisk pris, et gennemarbejdet produkt og grundig forberedelse, kan gøre salgsprocessen langt nemmere og mere tryg. På Saxis.dk kan du nemt og hurtigt oprette en salgsannonce, og med den rette indsats kan du finde den rigtige køber meget hurtigere, end du tror.

Artikler som også interessere dig

Sådan peger du pilen direkte mod din drøm ↗️ Og rammer pl... Henriette Willaredt 2026-03-31
Fra maskinrum til kontrolrum: Dennis købte få3tilbud.nu f... Henriette Willaredt 2026-03-06
Hvorfor bygge fra bunden, når man kan købe klogt? Anders ... Henriette Willaredt 2026-01-26
Casper solgte sin virksomhed på kun én måned. Sådan fandt... Henriette Willaredt 2025-12-22
Erfaren købmand: Sådan vælger man at købe den rette virks... Henriette Willaredt 2025-11-25