Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Kørerklar bryllupsplatform for kommende brudepar

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce

Go' Bryllup stræber efter at blive Danmarks førende bryllupsplatform, hvor kommende brudepar og virksomheder mødes.

Visionen er at skabe en omfattende og brugervenlig platform, der giver kommende brudepar mulighed for at planlægge deres bryllup ét sted. Jeg ønsker at tilbyde et omfattende udvalg af værktøjer, herunder inspiration, planlægningsværktøjer og en leverandørdatabase, som gør det nemt for brudeparret at finde de rette tjenester og produkter til deres drømmebryllup.

Samtidig vil jeg give virksomheder mulighed for nemt at synliggøre deres virksomhed og services over for kommende brudepar, så de kan nå ud til deres målgruppe på en effektiv måde.

Jeg stræber efter at skabe en uundværlig platform, der gør bryllupsplanlægning sjovt, inspirerende og problemfrit for alle kommende brudepar i Danmark.

Økonomiske nøgletal

Jeg har den 2024-02-15 lanceret nedenstående abonnementsmodel hvilket har resulteret i den første betalte annonce på 99 kr.

Abonnementsmodel:
- Kr 99 pr. md for leverandører
- Kr 149 pr. md for selskabslokaler
- Gratis med begrænset funktionalitet (se billede)

Det giver virksomhederne mulighed for både billigt og let at komme i gang og der skal ikke mange kunder til før det er en rentabel forretning som du evt. kan skalere til udlandet eller forsøge at gøre attraktiv over for udenlandske og etablerede virksomheder såsom Bridebook med over 2 millioner brugere i England og Weddingwire som har over 250.000 leverandørere alene i USA.

Produktet

Virksomheden Go' Bryllup er bygget som en SaaS platform hvor private og virksomheder mødes. Det er gratis at oprette en profil for begge type brugere.

Private er oftest kommende brudepar der har brug for at finde inspiration og hjælp til deres kommende bryllup. Platformen tilbyder oprettelse af budget, gæsteliste og tjekliste med et klik samt inspiration der er tilgængeligt for alle besøgende.
Private bliver efter oprettelsen on-boardet og spurgt ind omkring deres kommende bryllup, herunder budgettet , bryllupsdato mfl. således deres planlægningsværktøjer tilpasses efter den enkelte bruger.

Specielt for budgettet og tjeklisten er at de allerede har indtastet de forventede poster til et normalt bryllup og kan let tilpasses efter behov. Bl.a. er der over 100 opgaver på tjeklisten som brugeren navigerer efter i en specifik rækkefølge for at reducere presset og forbedre oplevelsen ifm. planlægning.
Tjekliste er bygget på en algoritme der sikre at opgaverne er placeret i korrekt og inden for en tidsperiode der sikre at brudeparret kan nå opgaverne i tide.

Virksomheder kan oprette en gratis profil og dernæst vælge en annonce der matcher deres behov. Annoncen promoverer virksomheden og dets produkter/services for både besøgende på platformen som samtidigt er SEO optimeret. Eksempel: https://gobryllup.dk/s/socialbite-i-s/ og https://gobryllup.dk/s/fabelagtige-falbe/

Platformen er skræddersyet til Wordpress, med Woocommerce inkl. extensions og plusins.
Der er 3 aktive virksomheder samt hentet virksomhedsdata fra en større mængde virksomheder fra googles API.

Tilknyttet til platformen er både nyhedsbrev og direkte integration med Brevo.com hvorfra brugeren efter oprettelse modtager velkomstbrev med relevant information.

Markedsføringskanaler

Med en aktiv tilstedeværelse på både Instagram og Facebook har Go' Bryllup allerede skabt opmærksomhed og tiltrukket følgere. Dette fundament får du også adgang til, som du kan markedsføre dig overfor og bygge videre på.

Omkostninger

- Kr. 4.678 for drift af website og hosting pr. år.
- Kr. 199 for domæner pr. år.

Ifm. regnskab har jeg valgt at bruge et regnskabsprogram. Det er ikke obligatorisk at anvende for en enkeltmandsvirksomhed og derfor ikke medregnet ovenfor men forvent ca 200-400 kr /mdr. afhængigt af hvilken der vælges.

Aktiver

Færdigudviklet SaaS-platform som der er lagt mange timer og ressourcer i, og er klar til lancering.

Mange brugerfunktionaliteter og plugins som gør det svært for andre at udvikle et lignende produkt. Eksempelvis personaliseret onboarding-flow, nyhedsintegration og skræddersyet budget og tjekliste for ikke at nævne annoncering af virksomheder der er bygget på Woocommerce plugins med månedlig og årlig abonnementsordninger.

Sociale medier: En allerede etableret Instagram-profil med 100 følgere og organisk vækst. Dertil en Facebook profil.

Email marketing med abonnementer og designskabeloner.

Markedet

Markedet er kendetegnet for at være nichepræget, da aktører på markedet er begrænset og konceptet er relativt nyt.
Bryllupsmarkedet er stabilt, mens konkurrence i udlandet bliver større og større. Dette er en oplagt mulighed for at etablere sig på det danske marked.

Det anses som høje adgangsbarriere på markedet, da det der skal bruges tid og ressourcer i at opbygge en avanceret platform for at kunne dække de fleste af brugernes behov. Det er nu muligt med gobryllup.dk.

Virksomheden kan drives med minimal indsats når først brugere og leverandører er onboardet, for dermed at generere passiv indkomst eller hvis du har lysten, skalere den til fuldtidsbeskæftigelse.

Ideel køber

Den ideelle køber har interesse og måske allerede erfaring fra bryllupsbranchen.

Du kommer i kyndige hænder, da der ikke er krav om særlig tekniske kompetencer, du skal blot fokusere på at få kunder og leverandører på platformen fx. sociale medier eller ved at tage direkte kontakt til virksomheder.

Eventuelle tilpasninger til platformen kan gå direkte gennem en udvikler som har været med til at udvikle platformen fra start.

Køberen kan overveje at sælge Gobryllup igen til en udenlandsk aktør f.eks. en af konkurrenterne, for at skabe fremtidig værdiforøgelse eller beholde det som en passiv indtægt.

Opstartshjælp

For at sikre en grundig onboarding af ny ejer, vil jeg stå for en fuld overdragelse af alle systemer og besvarelse af spørgsmål. Der er afsat 5 timer til dette. Jeg vil kunne svare på spørgsmål op til 3 måneder efter overdragelse.

Pris og Forhandlingsmuligheder: Åbn for diskussion om pris og overdragelsesbetingelser.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1361

Sælger kontaktet:
3

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
36743

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
29-12-2023
Udbudspris 49.900 DKK