Køreklar webshop med proof og concept

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gå til hjemmesiden Shopsystem: Shopify
Gem annonce
AQURE bidrager til sund og bæredygtig livsstil via innovative kvalitetsprodukter

AQURE er et dansk livsstilsbrand, som tilbyder innovative kvalitetsprodukter, der forbedrer din hverdag. Vi gør det muligt at leve en sund og bæredygtig livsstil – uden at gå på kompromis med hverken kvalitet, komfort eller design.

Potentiale: Der er et stort marked for hverdagsprodukter, da de benyttes af langt de flest, og ofte brugers dagligt. AQURE’s fokus på bæredygtighed, heriblandt på at tilbyde holdbare produkter passer godt i tidens trend.

Strategien er at differentiere os på brandet, og ved at levere fuldendte højkvalitetsprodukter og give service ud over det sædvanlige. Vi skal så vidt muligt undgå at konkurrere på pris, men stadig ligge i et prisleje hvor de fleste kan være med. Det er vigtigt at være innovative og blive ved med at forbedre vores produkter, og finde på nye produkter, så vi holder os foran konkurrenterne.

Medfølger:
Gennemført webshop med gode tekster, blok og FAQ'er
Diverse content i form af billeder og videoer, heriblandt 4 gode videoer fra 2025
Fin avance på produkterne, og en god aftale med leverandøren (fra Asien)
Trustpilot med 5 stjerner (29 anmeldelser)
Facebook (69 posts og 149 følgere)
Instagram (65 posts og 438 følgere)
TikTok (21 posts og 354 likes).
354 kunder har tilmeldt sig nyhedsbrev på mail.

Konverteringsrate:
3,76 % i december 2025
Ca. 2 % her i starten af 2026

Der er gjort minimalt ud af markedsføringen, og projektet har stået stille det meste af tiden, da jeg ikke har haft den fornødne tid til rådighed. Der har derfor ikke været en stor omsætning. Jeg søger en ildsjæl som køber - en der har tid og overskud til projektet, og som brænder for at hjælpe danskerne til en sundere, nemmere og mere hydreret hverdag via AQURE's selvrensende vandflasker.

Økonomiske nøgletal

Omsætning 2025: 42.000 kr.
Heraf ca. 15.000 kr. i dækningsbidrag og 10.000 kr. i overskud før skat (4000 kr. brugt på videocontent)
Dækningsgrad 35 %
Overskudsgrad 24 %

Tal fra Meta annonce, som kørte i december 2025:
CTR: 6,21 %
CPC: 3,33 kr.
CPM: 134,79 kr.
Pris pr. køb: 51,42 kr.

Regnskab

  • Omsætning:42.000 DKK
  • Ebitda: 10.000 DKK
  • Resultat før skat: 10.000 DKK
  • Balancesum: 12.000 DKK
  • Afkastningsgrad

  • Overskudsgrad

Produktet

Hovedproduktet er AquaPure selvrensende vandflaske.

Med avanceret teknologi og uovertruffen kvalitet gør vi det nemt at få adgang til rent og velsmagende vand, uanset hvor du befinder dig.

UV-sterilisering: AquaPure flasken steriliserer dit vand, så 99,99 % af bakterier fjernes.

Dobbelt vakuumisoleret: AquaPure flasken holder temperaturen på kolde væsker i 24 timer og på varme væsker i 12 timer.

Hydreringspåmindelser: Hvis du har svært ved at huske at drikke vand, kan du bede flasken om at minde dig om det.

Temperaturvisning: Du kan se din driks temperatur på flaskens LED-display.

Andre produkter: AQURE termoflaske, og covers.

Læs mere på AQURE.dk

Markedsføringskanaler

Omkostninger

AquaPure 500 ml koster $12.95
AquaPure 750 ml koster $14.95
AQURE termoflaske 500 ml koster $4.5
Covers koster $1.1

Priser inkl. fragt for de seneste ordrer:
AquaPure 500 ml: 106,26 kr. med langsom fragt, og 142,86 kr. med hurtig fragt. Sælges for 349 til 499 kr.
AquaPure 750 ml: 120,66 kr. med langsom fragt, og 157,19 kr. med hurtig fragt. Sælges for 419 til 599 kr.
Termoflasker: 49,96 kr. med langsom fragt, 77,07 kr. med hurtig fragt. Sælges for 174 til 249 kr. eller gives med som gave når man køber en AquaPure til fuld pris, f.eks. i juletilbuddet som kørte i december 2025.
Covers: 14,21 kr. inkl. fragt. Sælges for 49-79 kr. pr. stk. som tilbehør.
Den langsomme fragt tager 2-3 mdr. og den hurtige tager 1-2 uger. Ved 50-100 stk. pr. ordre.

En ny og bedre udgave af produktet er på vej, og det koster endda lidt mindre:
$12.67 for 500 ml, og $13.67 for 750 ml.

Andre udgifter:
Forsendelse med Dao koster 45 kr. inkl. moms pr. ordre. Jeg har indtil videre haft lager i kælderen og selv pakket.
Emballage til AquaPure: 3,5 kr. pr. kasse ca.
Forsendelseskasser: 4-5 kr. pr. stk.
Shopify-abonnement: $348 kr. pr. år + et mindre gebyr pr. ordre
Gebyr til indløser (FlatPay): 49 kr. pr. måned for Mobilepay + et mindre gebyr pr. ordre

Shopsystem

Aktiver

Kun varelager.

Varelager på 12.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

AQURE er et banebrydende dansk brand, som tilbyder innovative kvalitetsprodukter, der forbedrer din hverdag, og samtidigt bidrager til en sund og bæredygtig livsstil.

AQURE er grundlagt med ønsket om at gøre nogle af de kedelige ting i hverdagen sjovere og nemmere. AQURE har en klar mission: Det skal være muligt at vælge den sunde og bæredygtige livsstil, uden at gå på kompromis med hverken komfort, kvalitet eller design.

Vores produkter er udviklet med omtanke og præcision, både funktionelt og æstetisk. Hos AQURE tror vi på, at selv de mindste detaljer kan gøre en stor forskel, og derfor er vores slogan “Elevate your lifestyle” ikke bare ord, men en filosofi. Vi ønsker at lette din hverdag, og samtidigt give dig en følelse af luksus, når du bruger vores produkter.

Svagheder/udfordringer

Jeg har været alene om projektet, og det var en fejl, da mine kompetencer mest er inden for udvikling. Der har manglet fokus på salg og drift, og derfor har der ikke været særlig stor omsætning.

Stærke sider

Produkterne er virkelig gode, og er rigtig god kvalitet. Webshoppen er gennemført og med gode tekster, billeder og videoer.

Vision

Gøre hverdagen nemmere og bedre, og bidrage til sund og bæredygtig livsstil.

Ideel køber

Du skal have minimum 10 timer om ugen til rådighed. Jeg har brugt væsentligt færre timer på det, og det har ikke været tilstrækkeligt.

Der er behov for kompetencer indenfor:
- salg
- det tekniske og det visuelle
- iværksætteri / forretningsudvikling
- produkt- og brandudvikling
- daglig drift, økonomi, administration

Opstartshjælp

Det er nemt at overtage driften. Jeg kan sætte dig ind i de fleste ting på et enkelt møde, og efterfølgende være til rådighed på telefon og mail i den første periode, efter behov.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
198

Sælger kontaktet:
1

Følger annoncen:
0

Annonce id-nummer:
39634

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
11-02-2026
Udbudspris 20.000 DKK