Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 745.000 DKK

Søg lignende virksomheder

Vækstklar webshop med overskud hver måned siden 2018

Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce

Webshoppen blev startet i 2018 og har haft solid vækst år efter år. Replantart.dk er kodet i Shopify, som er et meget brugervenligt system som ikke kræver vedligeholdelse eller erfaring med kodning. Du skal ikke bekymre dig om sikkerhed eller bruge dyre domme på simpel udvikling og optimering, da Shopify er det førende firma i verden til at hoste moderne webshops.
Succesrige virksomheder som bl.a. Shaping New Tomorrow, Barrons, Vibholm, Eyda og Minimum samt et hav af store udenlandske virksomheder benytter Shopify, så du får en moderne, sikker og fremtidssikret webshop som er opsat i det bedste system.

Shoppen har et professionelt digitalt marketing setup med annoncer opsat på Meta (Facebook+Instagram), Google ads, SEO, egen blog samt et avanceret e-mail automation setup der kører på autopilot.

Webshoppen er meget simpel at drive og kræver ikke meget arbejde. Det kan godt lade sig gøre at køre webshoppen videre med kun ca. 1 times arbejde om dagen. Varerne sendes fra et eksternt lagerhotel der ligger i Aulum, så de håndterer: modtagelsen af varer, opsætning af stregkoder, pluk og pak, returforsendelser og de sørger for hurtig forsendelse til kunderne hver dag (1-dags levering) og generelt alt det logistik det kræver at styre et større lager, det skal du ikke spekulere på, det klare lagerhotellet som er eksperter i netop lagerstyring, logistik og forsendelse af varer.

Når der kommer en ordre, så bliver ordren pakket af lagerhotellet, track & trace information bliver automatisk sendt til kunden og pengene bliver overført til dig uden du skal trykke på en eneste knap. Hele den proces er sat op automatisk i samarbejde med lagerhotellet, så du skal ikke tænke på noget logistik samt afsendelse af varerne, alt dette klarer lagerhotellet for dig. Shoppen kan dermed drives fra alle steder i verden, det kræver bare en laptop og noget internet.

Det er muligt at gøre hele webshoppen helt selvkørende, så man har et cash-flow skabende aktiv, som ikke kræver tidligere erfaring indenfor branchen. Markedsføring samt kundeservice er lige nu inhouse, men det kan uden problemer blive outsourcet til eksterne partnere, som vil gøre webshoppen 100% selvkørende. Det er en proces jeg kan hjælpe med, hvis det ønskes.

Du vil som ny ejer af replantart.dk kunne bygge videre på en solid webshop med et godt fundament, der er fremtidssikret og som giver dig et cash-flow skabende aktiv som du selv kan påvirke og videreudvikle og bruge tid og kræfter på at tage til nye højder, men det er også muligt at gøre webshoppen til et 100% selvkørende aktiv der skaber cash-flow måned efter måned. Et setup der er forholdsvis nemt kan sættes op og som jeg gerne hjælper og assisterer med.

Der har været overskud i webshoppen hvert år siden opstart, så tøv ikke med at tage kontakt og hør mere om denne attraktive investeringsmulighed.

Økonomiske nøgletal

Det er ikke virksomheden som sælges, men derimod en aktieoverdragelse som inkluderer alt ophavsret, marketing content, sociale profiler, kundelister, domæner og alt der hører med drift af webshoppen og brandet. Derfor kan følgende tal opstilles over de seneste 12 måneders drift:

Omsætning de sidste 12 måneder
Salg af varer u/moms 2.309.023 kr.

Direkte omkostninger
Vareforbrug 932.605 kr.
Fragt 90.578 kr.
Pakkehotel 39.734 kr.
Direkte omkostninger i alt 1.062.917 kr.

Dækningsbidrag 1.246.106 kr.

Andre omkostninger
Annoncer og reklame 538.565 kr.
Software 54.122 kr
Andet 17.810 kr.

Andre omkostninger i alt 610.497 kr.

Resultat 635.609 kr.

Overskud før skat: 635.609 DKK

Markedsføringskanaler

De vigtigste markedsføringskanaler for replantart.dk er Meta (Facebook og Instagram) annoncering. De to kanaler står for den største del af trafikken til shoppen og dermed også den største del af omsætningen. Google ads driver også trafik og salg til shoppen, samt automatiske e-mail flows skaber omsætning.

Den absolut vigtigste faktor i at drive omsætning for en webshop er en solid og gennemarbejdet markedsføringsstrategi med de rigtige annoncer, det rigtige budskab, gode salgstekster, optimeret landingsside, troværdig webshop, detaljeret produkt tekster og de mest benyttede betalingsmetoder, så der er en del ting der spiller ind når man skal skabe en kunderejse der konvertere så mange købere som muligt.

Der drives også trafik organisk til shoppen fra Instagram, Facebook og via SEO fra Google, men de primære kanaler som driver trafikken er den betalte annoncering via Meta og Google. Har du selv erfaring med dette, ja så ved du hvordan det skal drives videre, har du ikke erfaring med betalt annoncering, så anbefaler jeg at outsource dette til en ekstern partner, hvilket jeg kan hjælpe med hvis det ønskes.

Shopsystem

Aktiver

HVAD KØBER JEG?
Du køber et anerkendt dansk brand (Replant Art) der har haft omsætning og overskud siden 2018 med en solid kundebase og alle relevante tilhørende aktiver.

Alle Sociale medie profiler:
Instagram profil: 3.167 følgere
Facebook profil: 4.275 synes godt om
Pinterest profil: 2.100 følgere

Email marketing liste med 7.569 subscribers

Brand materiale: Produktbilleder, kundebillede + videoer og andet relevant materiale til markedsføring og promovering.
Moderne, optimeret og professionel ecommerce webshop replantart.dk samt disse domæner:
replantart.dk
replantart.com
replantart.se
replantart.de
replantart.no
replantart.fi
replantart.nl
replantart.it
replantart.fr

Så der er en oplagt mulighed for at tage webshoppen til nye markeder da alle disse domæner følger med.

Varelager på +- 130.000 kr er ikke inkluderet i salgsprisen.

Varelager på 130.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Webshoppen blev startet i august 2018 under navnet MPM Design og skiftede navn i maj 2021 til Replant Art i forbindelse med oprettelsen af Aps.

De første tre års tid solgte jeg vægdekorationer i træ af forskellige dyr, som kan ses på nettet ved at søge på MPM Design, men disse motiver udgik i 2022 da alt fokus blev flyttet over på kun at sælge verdenskort, efter at verdenskortet havde fået rigtig godt fat i markedet og motiverne med dyrene blev for dyre og tidskrævende at producere selv. Da verdenskortet produceres i Østeuropa og varerne bliver sendt direkte til et dansk lagerhotel i Aulum, så skal der ikke længere bruges ressourcer på produktion og forsendelse. Da lager og produktion ikke længere er inhouse, kræver det kun en pc og internet til at drive webshoppen.

Markedet

Replantart.dk står stærkt på det danske marked med et verdenskort, der skiller sig ud fra mængden med blandt andet den unikke 3D effekt. Kortet består af flere lag træ oven på hinanden, hvilket giver den flotte effekt og et særligt udtryk.

Det danske marked er langt fra mættet endnu, så der er stadigvæk meget at hente i omsætning i Danmark inden man behøver at overveje at udvide til andre markeder. Med det sagt, så er det også en oplagt mulighed at udvide webshoppen til andre lignede markeder, f.eks. andre lande i Skandinavien. Domæner til diverse andre lande følger med, at det er oplagt at udvide salget til andre markeder, da produkter fra det danske lagerhotel godt kan sendes direkte til nye kunder i f.eks. Sverige, så det er bestemt en god mulighed for at udvide kundekredsen og vækste webshoppen yderligere.

I forhold til konkurrencen til det danske marked, så hvis man kigger på de andre danske firmaer der også sælger verdenskort, har replantart.dk en særlig fordel. Den fordel er at replantart.dk kun sælger verdenskort og har 100% fokus på kun at sælge verdenskort i forhold til andre konkurrenter som har et stort sortiment af indretningsprodukter. Det fokus med kun at fokusere på et produkt har gjort vi kunne lave mere direkte markedsføring hvor det kun har været verdenskortet der blev markedsført, hvorimod andre forhandlere der har et stort sortiment med 100-vis til 1000-vis af produkter naturligvis ikke kan lægge alle deres kræfter i at promovere deres kort. Med det sagt, er det selvfølgelig ikke direkte en ulempe at have et bredt sortiment, men det har uden tvivl været en fordel at jeg har kunne bruge alt energi på udelukkende at sælge verdenskort og ikke andet.

Opstartshjælp

Jeg er som sælger indstillet på at assistere personligt med sikker overdragelse af alle aktiver så du som køber kan drive webshoppen videre uden besvær. Jeg tilbyder også sparring omkring strategi og generel support i 30 dage efter handlen, det kan være både telefonisk og via videoopkald.

Tøv ikke med at tage fat i mig, så svare jeg på alle dine spørgsmål og jeg kan sende dig meget mere materiale.

Tak for det.

Mvh Marc Prehn-Mehlsen

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2877

Sælger kontaktet:
12

Følger annoncen:
2

Annonce id-nummer:
36359

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
23-06-2023
Udbudspris 745.000 DKK