Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 500.000 DKK

Søg lignende virksomheder

TÄNKT - nyt dansk designbrand i voldsom vækst. Omsat for kvart million de seneste 6 uger = 0kr i markedsføring! Udbetal op mod 80.000 kr om måneden i løn fra dag 1. Fyldt ordrebog medfølger.

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Bliv ejer af dit helt eget danske design brand, hvor du kan leve godt af det fra dag 1 (løn op mod 80.000 kr / md). Branchens flotteste nyudviklede webshop til 100.000+ kr. Der medfølger en fyldt ordrebog, som hver uge bliver større.

TÄNKT er helt nystartet og det var med idéen om, at jeg skulle gå og hygge på værkstedet 2-3 dage om ugen ved siden af mine andre projekter.

Det viste sig så, at det allerede fra dag 1 skulle stikke af, uden jeg har gjort andet end at poste lidt billeder på Instagram og det har resulteret i, at jeg nu ikke kan følge med efterspørgslen - heller ikke hvis jeg kører fuld tid!

Det er jo normalt et luksusproblem, ikke at kunne følge med, da man bare kan regulere det i leveringstiden, men jeg er ikke interesseret i, at det vælter ind med bestillinger og ikke have tid til mine andre projekter, så derfor har jeg nu valgt at sætte TÄNKT til salg.

Det er ikke noget der haster, da det er gode penge.

Der er de seneste 6 uger...:

- Solgt 12 borde á ca. 20.000 kr / stk, svarende til en omsætning på ca. 250.000 kr.
- Knap 1.200 nye følgere på Instagram.

Hvis vi antager at salget blot fortsætter som nu (det vil uundgåeligt stige i takt med kendskabsgraden forhøjes), så svarer det til en årlig omsætning på 2.000.000 kr med en fortjeneste ex. moms på ca. 1.000.000 kr.

Ovenstående er opnået for 0kr i markedsføring og udelukkende 30 billeder på Instagram, hvilket er helt uhørt. Det er helt fra scratch og uden nogen kender brandet overhovedet. Når først der kommer kundebilleder ind og kundernes gæster ser bordene osv, så vil salget utvivlsomt stige markant.

Jeg har kun lavet 2 opslag de seneste 14 dage, da jeg synes der var rigelig action og alligvel kom der 3 salg i weekenden.

Hvis man ønsker flere salg, så kan man starte lidt Instagram / Facebook annoncering, men det har jeg bevidst undladt, da jeg i forvejen ikke kan følge med bestillingerne, så det vil ikke give mening.

Udover de 12 solgte borde, så er der besvaret flere kundehenvendelser, hvor kunderne vil vende tilbage, når deres nybyggede huse står færdige.


HVAD KØBER JEG?

- Du køber et nyt dansk design brand, hvor der er kommet 2 salg om ugen i snit á ca. 20.000 kr. En virksomhed hvor du allerede fra dag 1 ville kunne trække en løn ud på op mod 80.000 kr / md.

- Branchens flotteste specialudviklede webshop til 100.000+ kr, med super fede produktbilleder og et eksklusivt design, som virkelig skaber troværdighed og signalerer professionalisme. En rigtig stor grund til kunderne vælger os fremfor andre brands.

- Shoppen er fuldt integreret med SparXpres, som tilbyder delbetaling / afdragsordning. Der er allerede kommet salg via SparXpres og her får du det fulde salgsbeløb udbetalt lige så snart du angiver, at bordet er færdigt.

- Der medfølger en fyldt ordrebog på overtagelsesdagen (pt ca. 10 borde til en værdi af ca. 200.000 kr.)

- Instagram profil med ca. 1.228 følgere. Facebook side med 640 følgere.

Så når man trækker webshop (100.000kr) og ordrebog (200.000kr) fra, så er salgprisen på de 500.000kr pludselig yderst favorabel.


HVOR MEGET KAN JEG TJENE?
Man kan lave 2 borde om ugen (20 timer pr. bord), hvilket svarer til 8 borde om måneden. Fortjenesten er ca. 10-11.000 kr pr. bord, hvilket giver ca. 80.000 kr om måneden. Der kommer pt 2 bestillinger om ugen i gennemsnit og det vil helt sikkert ikke blive mindre, så du kommer ikke til at løbe tør for ordre. Det betyder, at du reelt selv kan bestemmer hvor meget du vil tjene op til max for én mand, som er ca. 80.000 kr. Så kan man så vælge at ansætte, hvis ikke køber allerede har en lignende produktionsvirksomhed.

Skulle man kunne lave mere end de 2 borde pr. uge, så kan man altid koble lidt annoncering på.

Jeg er faktisk allerede blevet kontaktet af 3 marketingsfolk, som var vilde med det visuelle udtryk på SoMe og hjemmeside, så de var helt sikre på, at de kunne løfte salget meget, men det har jeg sagt nej tak til grundet, at jeg som sagt i forvejen ikke kan følge med.

Er du ikke selv håndværker eller har skruet hænderne ordenligt på, så kan du i principper ansætte én til at lave bordene og give personen 40.000 kr i løn og så kan du give dig selv de sidste 40.000 kr i løn. Så kunne du fx aktivt stå for salg udover det organiske, som kommer pt.


Virksomheden er 100% flytbar og ville kunne drives videre fra Sjælland i morgen, hvis det måtte ønskes.

Økonomiske nøgletal

Virksomheden er under 1år, hvorfor tallene her er ganget op ud fra det nuværende salg, hvilket er konservativt, da salget uundgåeligt vil stige i takt med kendskabsgraden.

Med det nuværende salg, så vil det svare til en årlig omsætning på ca. 2.000.000 kr, hvor de ca. 1.000.000 kr vil være ren fortjeneste ex. moms.

Det er udelukkende borde med udtræk der har været solgt og de har en gennemsnitlig pris på 20.000 kr (vi laver også borde uden udtræk).

Kostprisen er ca. 5-6.000kr pr. bord ex. moms alt efter størrelse, så fortjenesten er ca. 10-11.000 kr pr bord ex. moms.

Én mand kan lave ca. 2 borde om ugen = 8 borde om måneden, hvilket svarer til en fortjeneste på ca. 80.000 kr om måneden.

UDREGNING AF SALGPRIS
"Normalt" tager man årligt overskud efter løn til ejer og ganger med 2-3 stykker (eller mere, alt efter branche), for at finde salgsprisen.
Hvis vi går ud fra det nuværende gennemsnitlige salg og at man kan producere 2 borde om ugen (én mand) og en løn på ca. 30.000kr / md. Så ser regnestykket sådan:

2 borde om ugen = 8 borde om måneden
8 borde om måneden * ca. 20.000kr = 160.000kr
Fortjeneste om måneden (ca. 10-11.000kr pr bord) = 80.000kr
Årlig fortjeneste (12 * 80.000) = 960.000kr

Årlig løn: (12 * 30.000) = 360.000kr
Årligt overskud (960.000 - 360.000) = 600.000kr
Salgspris (2,5 * 600.000kr) = 1.500.000kr

Ovenstående er sådan man normalt udregner en salgspris, så prisen på de 500.000 DKK må betegnes som yderst attraktiv. Prisen vil også stige i takt med der kommer flere ordre ind.

Overskud før skat: 600.000 DKK

Produktet

Produktet er eksklusive runde (også firkantede) sildebensborde med "usynlige" tillægsplader, hvilket vil sige, at bordene er delt i sildebensmønsteret, som gør, at man ikke kan se nogle synlige samlinger, hverken med- eller uden tillægsplader i bordet.

Normalt vil du altid have en synlig samling gennem et udtræksbord, men her bevarer vores borde æstetikken, da de fremstår perfekte, uden samlinger, både med- og uden tillægsplader.

Bordene er virkelig populære og giver modtageren en "wow" effekt, når de ser hvordan de er samlede.

Fordelen ved de runde borde er, at de fylder minimalt i hverdagen, men kan rumme hele familien ved festlige lejligheder. Derudover så skaber et rundt bord bare en nærværende stemning, hvor ingen bliver efterladt for bordenderne og det elsker kunderne.

Bordene skræddersyes ud fra kundens ønsker til materialer, størrelse og farve, hvilket gør, at de dækker alle behov og passer ind i alle hjem.

Eg er danskernes favorit og det er populært som aldrig før.

Markedsføringskanaler

Alt salg kommer pt gennem Instagram via organiske opslag med billeder. Der er ligeledes en Facebook side. Alle opslag på Instagram synkroniseres og slås automatisk op på Facebook også.

Kunderne drives over på vores super lækre webshop, som uden sammenligning er den flotteste i branchen, hvilket også giver en rigtig god troværdighed. Når kunderne møder en lækker webshop, så går de automatisk ud fra, at produkterne også er lækre!

Det er min opfattelse, at kunder vælger os, da vi fremstår super professionelle ifht konkurrenterne, specielt fundet vores lækre webshop.

Der benyttes INGEN betalt annoncering, hvilket jo vil skabe meget mere salg, så det kan man jo koble på, hvis man synes det giver mening.

Omkostninger

Virkomheden drives i dag i et værksted på ca. 60m2 (2.500 kr / md), hvor der er plads til at arbejde på 4-5 borde af gangen. Det er en fin størrelse. Mindre kan også gøre det.

Der er produktionsudgifter til sildebensparket, MDF plader, udtrækssystemer, div. laserskårede emner til stel, fod osv.

Der er forhandlet nogle rigtig gode aftaler med alle relevante leverandører, hvor der kan bestilles hjem i små portioner, for at holde udgifterne så lave som mulig, uden at skal have fo meget på lager. Alle aftaler medfølger naturlivis i handlen.

Shopsystem

Aktiver

Værkstedet ligger i Randers og kan overtages i forbindelse med handlen, men man kan snildt drive virksomheden videre i eget værksted et hvilket som helst sted i DK.

Der er løbende et mindre varelager bestående af sildebensparket, MDF plader, lim, udtrækssystemer, olier osv osv. Det bliver opgjort og afregnet i forbindelse med handlen.

Varelager på 25.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.
Inventar på 5.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit inventar men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Jeg startede TÄNKT, fordi jeg godt kan lide at bruge mine hænder og træ er et dejligt materiale at arbejde med. Tanken var, at jeg skulle gå og hygge mig med at lave de her borde 2-3 dage om ugen ved siden af mine andre projekter, men salget gik amok fra dag 1 og det blev med ét en seriøs virksomhed / brand.

Det er rigtig gode penge, men jeg ønsker ikke at have så mange bestillinger, at jeg ikke har tid til mine andre projekter, hvorfor jeg nu vælger at sætte virksomheden til salg inkl. ordrebog.

Virksomheden er meget ny, men der ligger rigtig mange hundrede timers arbejde i udviklingen af bordene, da de ikke er sådan lige til at regne ud, hvordan man laver. Der er meget der skal regnes ud, da sildebensmønster ikke egner sig til udtræk, men alle de ting er der helt styr på nu, så det store arbejde skal køber ikke ud og lave.

At bordene er svære at regne ud, hvordan man laver er kun godt, for det gør at man ikke skal være bange for evt. konkurrenter ;)

Der er brugt over 120 timer på webshoppen også inkl. produktbilleder af de forskellige modeller osv.

Markedet

Danskerne prioriterer boligen som aldrig før og der opføres nye boliger overalt i DK. Fælles for alle de nye boliger er, at ejerne skal ud og have nye møbler.

En ting som spisebord, er noget vi ikke går på kompromis med. Danskerne er ligeledes vilde med kvalitetsmaterialer som fx eg, som vi producerer i.

Det er tydeligt, at kunderne er vilde med idéen om, at man nu kan få et udtræksbord, uden man skal gå på kompromis med æstetikken. At bordet står perfekt både med- og uden tillægsplader, det er virkelig noget der skaber en wow-effekt hos modtageren.

Sildebens har eksisteret i mange hundrede år og det vil aldrig gå af mode. Jeg har lavet mange borde i min tid og personligt, så bliver jeg ALDRIG træt af af kigge på det mønster og grundet træ er et organisk materiale, så er der aldrig to borde der er ens!

Stærke sider

TÄNKT's visuelle identitet, som er skabt på hjemmesiden er unik og den slår konkurrenterne med længder! Kommer kunden ind på vores webshoppen og ønsker et sildebensbord med udtræk, så kigger de ikke andre steder...

De her borde er håndlavede og kan ikke laves af en maskine, så man vil aldrig komme til at se kæderne tilbyde sådanne borde til den halve pris. Så den her niche har man i fred og ro.

Bordene er meget svære at konstruere korrekt, så de kan være runde og samtidig trækkes ud, uden kan kan se samlinger. De kan fx også kun laves i helt specifikke størrelser, da det skal gå op med egestavene og fordi sildebensmønster ikke umiddelbart egner sig til at deles. Alt det har vi udviklet, så det spiller 120%, hvilket der er bruge flere hundrede timer på!

At der allerede kommer 2 salg i snit om ugen for et helt nystartet brand og tilmed 100% organisk, det fortæller bare, at når kendskabsgraden til TÄNKT stiger, ja så får man for alvor et problem med at følge med, men så kan man jo ansætte folk i produktionen, hvis det er noget man ønsker.

Strategi

Det har ikke været nødvendigt med en strategi endnu, da salget allerede stak af fra dag 1.

Der er masser af strategiske tiltag man kan gøre, hvis man ønsker endnu mere salg, men det vil ikke give mening lige nu, hvor man i forvejen ikke kan følge med bestillingerne :)

Vision

Det var som sagt sælgers plan, at skulle gå og hygge på værkstedet 2-3 dage om ugen ved siden af andre projekter.

Det viste sig så, at det allerede fra start skulle blive en seriøs virksomhed, hvor man i princippet kan trække op mod 80.000 kr / md i løn.

Som sælger ser det, så er der stort set ingen grænser for, hvor stort TÄNKT kan laves. Hvis man ønsker en rigtig stor produktionsvirksomhed, så kan man blot starte betalt markedsføring og ansætte folk til at producere.

Ideel køber

Sælger er hverken tømrer eller snedker, men har hænderne rigtigt skruet på.

Så hvis du har et ønske om at starte selvstændig og har hænderne rigtigt skruet på, så er det her den perfekte mulighed og du kan endda få en super god løn fra dag 1 af, hvilket ellers er umuligt, når man er nystartet.

Det er lækre materialer i massiv egestave osv, så det er et skønt arbejde med godt værktøj osv.

En anden oplagt mulighed var et eksisterende brand indenfor boliginteriør eller møbelproduktion, som ønsker at udvide sortimentet og indtage mere af markedet. De vil jo kunne styrke deres position med det samme og udnytte denne nye slagskanal.

Opstartshjælp

Sælger yder den fornødne hjælp i forbindelse med overtagelsen af virksomheden...

Sælger er ikke interesseret i, at blive i virksomheden efter salg, men vil gerne oplære personer i produktionen om nødvendigt.

Sælger står til rådighed pr. telefon og mail fremadrettet. Dette gælder både på det produktionsmæssige- samt strategiske plan.

Sælger kan også være behjælpelig på den visuelle front, samt web indenfor rimelighedens grænser.

Perioder aftales ifbm salg.

Sælger tilbyder finansering

Finansiering udbetaling:
300.000 DKK
Finansiering løbetid:
12 måneder
Finansiering renter:
10 %
Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2077

Sælger kontaktet:
10

Følger annoncen:
2

Annonce id-nummer:
35434

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
09-09-2022
Udbudspris 500.000 DKK