Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Tree & Earth Skincare til salg - etableret dansk hudplejebrand

Skæphøjvej, Søby Ærø
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Bliv indehaver af lækkert vegansk hudplejebrand med egenproduktion

Drømmer du om at eje og videreføre dit eget hudplejebrand med egenproduktion af vegansk hudplejeserie?

Synes du det lyder spændende at sælge din egen hudplejeserie fra en lækker webshop og evt. også fysisk butik og formidle dit brand og budskab gennem nyhedsbreve, blog og SoMe platforme?
Ser du potentialet i at viderudvikle en allerede etableret virksomhed, udvide konceptet og få det til at vækste?

Så har du nu muligheden for at blive indehaver af et allerede etableret dansk hudpleje brand med egenproduktion, en lækker hjemmeside med integreret webshop, SoMe sider og blog.
Tree & Earth Skincare er et oliebaseret hud-og hårpleje koncept etableret i 2017 med en hud-og hårplejeserie på 25 godkendte produkter fremstillet af 100% plantebaseret kvalitets-råvarer og helt fri for syntetisk kemi.

Alle rettigheder til navn, artwork, logo, hjemmeside, opskrifter indgår i salget.
Rige muligheder for videreudvikling, opskalering og vækst i en tid hvor bæredygtighed og plantebaserede produkter er i fokus og efterspørgslen efter kemi-frie og veganske skønhedsprodukter er stigende.
Oplæring kan aftales og jeg står også gerne til rådighed for support i en tilpasset periode.

Tree & Earth Skincare er mit hjertebarn, men efter lange overvejelser har jeg besluttet at sælge, da jeg har rettet fokus mod andre tidskrævende projekter/aktiviteter.
Så det er tid til at gi' faklen videre så denne dejlige virksomhed kan blomstre og forløse sit fulde potentiale.

Økonomiske nøgletal

Virksomheden er startet op helt fra bunden som en enkeltmandsvirksomhed og de første par år har omsætningen været begrænset og indtjeningen er blevet tilbage-investeret i virksomheden.
Siden da er virksomheden vokset hovedsagligt organisk via kunde-anbefalinger (mund-til mund metoden), gennem regelmæssig promovering på SoMe sider, messer og markeder og i de sidste 2 år har omsætningen ligget på kr. 100.000 - 120.000 årligt fra webshop, gårdbutik og markeder.

Pga virksomhedens geografiske placering (Ærø) er det fysiske salg fra værksted/gårdbutik sæsonbetonet med den største omsætning i sommerperioden.

Regnskaber fremvises ved interesse for overtagelse.

Regnskab

  • Omsætning:98.434 DKK
  • Ebitda: 37.419 DKK
  • Resultat før skat: 37.474 DKK
  • Balancesum: 39.499 DKK
  • Afkastningsgrad

  • Overskudsgrad

Produktet

Tree & Earth Skincare har egenproduktion af en vegansk hud-og hårplejeserie på 25 produkter fordelt på:

- 3 ansigts cremer
- 2 ansigtsolier
- 1 øjencreme
- 3 kropscremer
- 2 lermasker
- 1 hårcreme
- 1 hårolie
- 3 læbepomader
- 9 rene olier til krop og ansigt.

Alle produkter er helt fri for syntetisk kemi og fremstillet udelukkende af de bedste økologiske råvarer.
Alle ovennævnte produkter er oliebaseret (undtagen lermasker) og 15 af produkterne er fremstillet efter 100% originale og nøje udviklede og godkendte (CPSR - Cosmetic Product Safety Report) opskrifter.
De resterende 9 produkter er rene økologiske koldpressede olier med en COA (Certificate of Analysis) fra producenten.
Der bruges udelukkende økologiske (eller vildthøstede) kvalitetsråvarer der indkøbes fra veletablerede danske og udenlandske leverandører.

Produkterne henvender sig til den kvalitetsbevidste kvinde og mand og er velegnet til alle hudtyper inkl. følsomme.
I en tid hvor der er stigende fokus på bæredygtighed, økologi, rene råvarer, parfume-allergi og kemi-frie hudpleje repræsenterer Tree & Earth hudplejeprodukter et lækkert, effektivt og sundt alternativ til konventionel hudpleje og dækker det voksende behov for bæredygtig, ren og kemifri hudpleje.

Helt specifikt henvender produkterne sig også til det stærkt voksende veganske marked, idet alle produkterne er veganske og fremstillet af 100% plantebaseret råvarer og 15 af produkterne er registreret med 'Vegan Trademark' og har deres logo på etiketten.

Desuden medfølger velafprøvede opskrifter på div. hudplejeprodukter, der evt. kan søges godkendelse til, viderudvikles eller som kan bruges som inspirationsmateriale på blog, SoMe platforme eller nyhedsbrev.
Der er rig mulighed for at udvide brandet med flere olier og nye produkter.

Markedsføringskanaler

Udover Virksomhedens egen hjemmeside med integreret webshop som er repræsenteret på alle etiketter, reklame materiale og SoMe opslag er virksomheden repræsenteret via:

Regelmæssige opslag på
- Instagramside @treeandearthcreams med 1000+ følgere og
- Facebookside @treeandearthcreams med 530 følgere
- Nyhedsbrev (ca. 1 gang månedligt) til subscribers (137)
- Blogopslag (ca. 1 gang månedligt).
- Lejlighedsvise Promovering fra influencers på SoMe.

Derudover har virksomheden reklame postkort på Ærøfærgerne og Annoncering i Ærøguiden.
I 2022 har virksomheden haft 2 annoncer i henholdsvis Alt For Damerne (17. februar udgivelsen i Vegansk tema).
og en helsides annonce i forårsudgaven af det nye livsstilsmagasin 'Format' fra Nord advertising (blev omdelt til udvalgte husstande 7. april)
Desuden har virksomheden deltaget regelmæssigt på markeder i sommermånederne og julesæsonen på Ærø og Fyn.
Virksomheden har pt. 3 forhandlere fordelt på Ærø og i Sønderjylland.

Omkostninger

Virksomhedens faste omkostninger omfatter drift af:

- Webshop med integreret ecommerce (wix): kr. 2790 årligt
- Regnskabsprogram (e-conomic small business) kr. 2388,- årligt
- Vegan Trademark registrering GBP 385,- årligt
- Betalingsløsninger (mobilepay) : kr 588,- årligt
- Erhvervsforsikring: kr. 1100,- årligt
- Virksomhedskonto: kr. 1980,- årligt


Udgifter til indkøb af råvarer, emballage, etiketter, redskaber, udstyr etc. er selvfølgelig afhængig af produktion og salg, men det nuværende beløb ligger på ml. kr. 30.000 - 40.000 årligt.

Hertil kommer evt. medlemsskab af erhvervsforening, udgifter til annoncering, tryksager og diverse subscriptions til software og social media management, professionelle produktbilleder og leje af produktionslokale.
Produktion kan evt. foregå i eget butikslokale eller hjemme hvis forholdene tillader det.

Aktiver

Indtil videre har alt produktion foregået i eget produktionslokale tilknyttet min private adresse.

-Alt til produktion følger med inkl. indestående varelager af råvarer og emballage/etiketter.
-Display kabinet hvis ønskes.

Varelager på 15.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Tree & Earth Skincare og udviklingen af konceptet og produkterne er mit hjertebarn som har været på tegnebrættet i de sidste 12 år med mit fulde fokus i de sidste 5 år.
Lige siden jeg som barn fik lov at bladre igennem min mormors herbarium, har jeg altid haft en fascination og passion for lægeurter og naturlig hudpleje.
Senere begyndte jeg at studere til biopat men stoppede 2 år inde i studiet da min nyfødte søn krævede det meste af min opmærksomhed.
Under graviditeten valgte jeg at rydde op i kosmetikskabet og gå over til helt enkle, naturlige og økologiske oliebaserede hudplejeprodukter.
I lang tid brugte jeg udelukkende jojobaolie men begyndte efterhånden så småt at eksperimentere med fremstillingen af mere komplekse produkter. Jeg lavede en del research omkring de forskellige olier og plantesmør, deres fedtsyrerprofiler, næringsværdier, smeltepunkter mm og jeg eksperimenterede med at ramme den helt rette konsistens og duft. Jeg blev bidt af denne hudpleje-alkymi og begyndte at udvikle en lille serie af rene oliebaserede hudplejeprodukter med den helt rette konsistens og 'feel'.
Til at begynde med var udviklingen af nye hudplejeprodukter en hobby og jeg afprøvede mine kreationer på venner og familie og solgte lidt til små butikker men passionen voksede og snart
drømte jeg om at starte min egen virksomhed med egenproduktion af veganske hudplejeprodukter og etablering af eget hudplejemærke.
I 2017 da mine nu tre børn havde nået en alder hvor de var lidt mere selvkørende var jeg klar til at ta' næste skridt og for alvor springe ud i opstart af min lille hudplejevirksomhed og alt hvad det indebar, og i de sidste 5 år har jeg fokuseret 100% på udviklingen af min virksomhed og udvidet min hud-og hårplejeserie til at indeholde 25 fuldt udviklede og godkendte produkter* med alt fra logo, etiketter, emballage og professionelle produktbilleder. Produkterne fremstilles i mit eget produktionslokale og salg foregår både fra min hjemmeside og gårdbutik til både turister og en voksende gruppe af loyale stamkunder.

Jeg har imidlertid nu valgt at rette min opmærksomhed og energi mod andre projekter, bl.a. er jeg vendt tilbage til mine biopat studier, som optog mig før jeg startede virksomhed, og desuden har jeg også behov for at bruge mere tid sammen med mine børn og familie.
Derfor er det tid til at give faklen videre og overdrage denne dejlige virksomhed og dens potentiale til en ny ildsjæl, der kan tilføje den nødvendige energi, nytænkning og investering, der skal til for at løfte virksomheden til næste stadie.
Virksomheden er etableret på skønne Ærø, men kan med stor fordel flyttes til anden beliggenhed.

*15 af produkterne er sammensat af flere ingredienser og kræver derfor en uafhængig CPSR (Cosmetic Product Safety Report). De resterende 9 produkter er rene koldpressede olier med en COA (Certificate of Analysis) fra producenten.

Svagheder/udfordringer

En af de store udfordringer (men også det, der er spændende) i virksomheden er, at man har mange 'hatte' på.
Som indehaver står man for produktion, markedsføring, indkøb, produktudvikling, nytænkning etc.
Det betyder til gengæld også at man har helt frie tøjler til at ændre på processerne, afprøve nye ideer og tiltag.

Virksomheden er etableret på Ærø og salg fra min fysiske butik har været begrænset til turistsæsonen maj - sept hvor højsæsonen er juli til medio august.
Virksomheden kan med stor fordel flyttes til anden geografisk placering hvor befolkningsdensiteten er højere og mere regelmæssig året rundt. F.eks en kombineret butik og produktionslokale i en 'high street' placering vil øge salget betydeligt, også i webshoppen.

En af de lidt mere abstrakte udfordringer har været at 'uddanne' folk til et nyt hudplejekoncept og formidle værdien omkring oliebaseret hud-og hårpleje fremstillet af naturlige plantebaserede råvarer fremfor mere konventionel vandbaseret og kemisk hudpleje-og hårplejeprodukter.
Gennem regelmæssige blog-opslag og nyhedsbreve har jeg delt min passion for oliebaseret hudpleje og arbejdet på at fremme forståelsen for at alle olier og plantesmør har en unik fedtsyreprofil, der velegner sig til mange forskellige hudtyper og hudplejeproblematikker.
Desuden oplever jeg, at der er stor marketingsværdi i at formidle historien bag selve råvarerne da folk generelt værdsætter viden omkring hvor råvarerne kommer fra, hvordan de er fremstillet ift. bæredygtighed og fairtradeprincipper og ikke mindst hvordan de gavner huden.
Det er min erfaring, at når folk først får mulighed for at prøve produktet så fornemmer de hurtigt kvaliteten, effekten og værdien bag produktet.

Stærke sider

Tree & Earth Skincare tilbyder en komplet og etableret hudplejeserie af unikke hud-og hårplejeprodukter fremstillet efter egne opskrifter og håndlavet af de bedste råvarer.
Og selvom oliebaseret hud-og hårpleje stadig er et relativt nyt koncept i Danmark er tiden dog med både produktet og konceptet. Der er stigende fokus i medierne, damebladene, politik og blandt influencere på SoMe på plantebaserede og bæredygtige produkter og begrebet om og vigtigheden af kemi-fri hudpleje er i stigende grad ved at synke ind i bevidstheden hos forbrugere.

Som køber får du således et unikt brand og etableret hudplejekoncept med alle rettigheder til navn, logo, opskrifter og egenproduktion, hjemmeside, webshop, blog og SoMe sider og ikke mindst loyale stamkunder.

For den rette køber er der virkelig rige muligheder for at videreudvikle og udvide konceptet og brandet, ta' det til det næste stadie og få det til at vækste i en tid hvor der er øget fokus på og efterspørgsel efter sund, bæredygtig og vegansk livstil, derunder naturligvis også sund hudpleje.
Selvom produkterne ikke er certificeret økologiske, er de fremstillet udelukkende af rene økologiske råvarer, og ønsker køberen at ansøge om økologisk certificering og opfylde kravene og udgifterne til processen, er det muligt.

Vision

Helt fra begyndelsen har min vision for Tree & Earth Skincare været at skabe et lækkert, effektiv og 100% plantebaseret hudplejekoncept helt fri for syntetisk kemi - ganske enkelt: rene naturlige hudplejeprodukter, der fejrer nogle af de bedste råvarer vor Moder Jord kan tilbyde og samtidig gi'r huden og håret sund næring.

Vores skønhed skal ikke være på bekostning af dyr og planters velvære og trivsel men hellere et kreativt samarbejde.
Det har også altid været vigtigt for mig at at rette fokus mod hvordan - og af hvem - disse råvarer er produceret og forsøge at formidle fortællingen om råvarerne fra plante til produkt.
Ofte er det et slidsomt og langsommeligt arbejde at høste og udvinde de forskellige olier og plantesmør og det er generelt kvindearbejde. Jeg samarbejder med en række små producenter, der ikke alene fremstiller fantastiske produkter men også sørger for at arbejdsvilkår og løn er fair samtidig med der er fokus på bæredygtighed og positiv miljøpåvirkning.
Det er mit helt klare indtryk at forbrugere generelt er begyndt at lave mere informerede valg ift. deres køb og interesserer sig i stigende grad for historien og etikken bag produkter.
Jeg oplever at efterspørgslen efter rene veganske hud-og hårplejeprodukter er stigende og med tilsætning af den rette ånd, gå-på-mod, strategi og ikke mindst investering kan væksten for dette brand nå uanede højder.

Ideel køber

Trives du bedst med at være selvstændig erhvervsdrivende og drømmer du om at eje dit eget skincare brand?
Vil du gerne ha' kontrol over produktionen og fremstille egne lækre hud-og hårplejeprodukter efter nøje udviklede og godkendte opskrifter?
Synes du det lyder spændende at sælge din egen hudplejeserie fra en velfungerende webshop, gennem forhandlere og måske endda også gennem din egen fysiske butik?
Er du dygtig til marketing og formidling og synes det er spændende at formidle dit brand og budskab gennem nyhedsbreve, blog og SoMe platforme?
Er du passioneret omkring rene og naturlige kvalitetsråvarer og kan du godt li' at hjælpe og rådgive andre omkring sund og naturlig hud-og hårpleje?
Måske har du allerede en baggrund og erfaring indenfor sundheds-og skønhedsbranchen koblet med god forretningssans, energi og gå-på-mod og leder efter muligheden for at videreudvikle et allerede etableret brand, sætte dit eget præg på det og få det til at vækste.

Så er du måske den helt rigtige person til at overtage denne dejlige og unikke virksomhed og bringe den til det næste stadie.

Opstartshjælp

Hjælp til oplæring kan aftales og jeg står også gerne til rådighed til support i en tilpasset periode.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
958

Sælger kontaktet:
2

Følger annoncen:
1

Annonce id-nummer:
33231

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
07-12-2020
Udbudspris 245.000 DKK