Selvstændig Management Konsulent - Franchise indenfor omkostningsoptimering

Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Sjælland
Gem annonce
Bliv franchisetager hos ERA (Expense Reduction Analysts) - Et globalt førende cost-management konsulenthus.
Franchise aftale

Franchisetager får retten til at drive
selskab indenfor givet forretningskoncept.

Hvis du går med en drøm om at blive selvstændig og du finder omkostningsoptimering interessant, er ERA måske noget dig. Vi søger i øjeblikket nye partnere (franchisetagere) i hele Danmark for at udnytte det markedspotentiale, vi ser. Din baggrund kan både være kommerciel fra B2B markedet eller den kan være fra en specifik branche, som f.eks logistik, fødevare, rådgivning eller IT branchen, som du kender tilbundsgående. Du har formentlig arbejdet på senior leder eller C-level niveau og har lyst til at bruge dine kompetencer i din egen virksomhed, men samtidig fastholde kollegaer og samarbejde på tværs af fag og grænser.

Økonomiske nøgletal

Du starter din egen virksomhed og opererer under ERA brandet. Du får selvfølgelig en grundig introduktion i markedet og vores måde at arbejde på, og et 18 måneders forløb, hvor du får hjælp til at booste din forretning, ligesom vi løbende har sparring og uddannelser for at opnå så gode resultater som muligt. Den omsætning, du opnår afhænger selvfølgelig af flere ting, men hos ERA er der både mulighed for at skabe en stor omsætning eller måske balancere sit arbejds- og privatliv bedre end i traditionelle lederstillinger.

Overskud før skat: 0 DKK

Produktet

Hos ERA hjælper vi virksomheder med at optimere omkostninger og skabe muligheder. Vi har et strategisk sigte, men arbejder taktisk og operationelt og gennemgår vores kunders omkostninger og processer indenfor f.eks. fragt, emballage, IT, FM, med henblik på at finde besparelser og procesoptimeringer. Vores proces har de seneste 28 år skabt store optimeringer i de mere end 30 lande, hvor ERA opererer. Vi arbejder normalt på ren succes-fee og deler det økonomiske resultat af vores arbejde med vores kunder. Vi tilbyder med andre ord en ydelse, som er uden finansiel risiko for vores kunder.

Selvom vi måler på den økonomiske effekt af vores arbejde, er det ikke penge alene, der driver vores kunders lyst til at samarbejde med os. Det handler i større grad om at opnå transparens i og sikkerhed for, at deres omkostninger er konkurrencedygtige både på pris, proces og kvalitet.

Markedsføringskanaler

Da vores kunder typisk er mellemstore til større virksomheder og organisationer, er LinkedIn vores primære kanal til markedsføring og leadgenerering. Her videreformidler vi case-studies, undersøgelser etc. Vi bruger hinanden til at finde best practices, men der er selvfølgelig frihed til at vælge den måde at sælge på, man finder bedst.

Omkostninger

Det koster fra 40.000 Euros at købe en 10 årig Franchiseaftale (som kan forlænges efterfølgende) hos ERA. Med det følger stort set alt, hvad du skal bruge for at starte egen virksomhed (bortset fra bil, telefon, PC og lignende). Det dækker blandt andet rettigheder, uddannelse, coaching forløb, IT platform (Office 365) og marketingpakker. Udover købet af franchiset betales royalties til ERA af den løbende omsætning. Kontakt os venligst for flere detaljer.

Aktiver

ERA har kontor i Nivå, nord for København, men det er ikke et krav, at du er her. De fleste partnere i Danmark arbejder hjemmefra. Vi mødes fysisk 8-10 gange om året i forbindelse med partnermøder og sociale arrangementer. Derudover arbejder vi tæt sammen på kundeprojekter ligesom vi bruger Teams til online møder ved behov.

Virksomhedens historie

Grundlæggeren, som fortsat er aktiv, tog via en udbyder en uddannelse i "how to optimize indirect costs" og blev så begejstret, at han købte "skolen" og omdannede den til et konsulenthus i 1992. Vores proces har derfor altid været vores udgangspunkt.

Med tiden er ERA vokset og vi er nu små 1000 konsulenter i mere end 30 lande. Vi optimerer i dag alle eksterne omkostninger og udvikler løbende vores ydelsesportefølje i takt med at netværket udvikles både i antal og i kompetencer. Pt. blandt andet med fokus på digitalisering og interne procesoptimeringer.

I disse år arbejder vi mere vertikalt på brancher end tidligere, ligesom vi udvikler vores kompetencer indenfor en række omkostningerkategorier med en række insights og nye værktøjer. Det gælder f.eks. fragt og markedet for leasingbiler.

ERA er løbende blevet anerkendt for sin måde at drive forretning på. Vi har således senest i 2020 vundet prisen som "Best white dollar Franchise" i Global Franchise Magazines årlige kåring, ligesom vi i Tyskland de seneste 4 år har vundet prisen for "Top Management Consultant".

Markedet

I princippet er markedet for ERA alle virksomheder og organisationer, som foretager indkøb. Vi er nemlig overbeviste om, at vi med vores ressourcer, kompetencer, internationale benchmarking muligheder og "buying-power", kan optimere enhver virksomheds indkøb. Det er også derfor, vi tilbyder at arbejde på ren succes-fee.

I de første 12 år i Danmark har størstedelen af kunderne primært været mellemstore til større produktionsvirksomheder samt mellemstore organisatoner. Typisk med omsætninger fra 50 Mio. Kr. og opad og med +100 medarbejdere. Vi vurderer, at der som min. findes 5000 relevante kundeemner i Danmark. Vi oplever, at der efter en del år med fokus på toplinjen, naturligt nu kommer en række år med fokus på bundlinjen, som alt andet lige, er positivt for vores efterspørgsel.

Der findes ikke direkte konkurrenter, men der findes mange konsulentvirksomheder, der enten rådgiver om indkøb (strategi, organisation, etc.) eller som tilbyder at sende et område i udbud. Sidstnævnte har dog typisk få områder som kompetencer.

Svagheder/udfordringer

Danmark har historisk været kendt for at være et konsulent "fjendtligt" land. Især uden for de større byer har der hersket en idé om, at der ikke er brug for ekstern viden, specielt i forhold til indkøb. Dette er dog under stor forandring i disse år overalt i Danmark og brugen af eksterne ressourcer vinder hurtigt frem.

Stærke sider

Der findes få, hvis overhovedet nogen, der kan tilbyde lokal tilstedeværelse, global viden, en unik benchmarking mulighed og en "buying-power" som ERA. Vores resultater er ligeledes enestående både i størrelsen på prisbesparelsen og på de afledte effekter af vores anbefalinger.

Strategi

ERA ønsker i de kommende år at udvikle vores ydelser. Udover de tidligere nævnte fordele, som har skabt enestående resultater, arbejder vi på at tilbyde bedre market insights, så vores kunder får nemmere adgang til unik markedsdata. Vi har også "sat strøm" til en del af vores processer og har udviklet egne værktøjer indenfor Business Intelligence.

Vi ønsker desuden at blive virksomhedernes foretrukne partner, når det gælder valg af rådgiver indenfor optimering af omkostninger.

Ideel køber

Den ideelle Franchisetager er en erfaren person, der går med en drøm om at blive selvstændig, men som samtidig ikke ønsker at arbejde alene. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at præsentere ERA for dit netværk og for interessante kundeemner, ligesom det er en fordel, hvis du har en stor baggrund for en branche, så du kan tilføre vores kunder ny og dybere viden, end de selv besidder.

Opstartshjælp

Der tilbydes en komplet pakke med brandrettigheder, uddannelse, marketing, sparring, IT platform, etc. Det er hvad du betaler for dit Franchisebeløb.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
6332

Sælger kontaktet:
6

Følger annoncen:
4

Annonce id-nummer:
32190

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
13-09-2021
Franchise aftale

Franchisetager får retten til at drive
selskab indenfor givet forretningskoncept.

Udbudspris 300.000 DKK