Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

BØRNEBAZAR - danmarks største børnelagersalg med god omsætning og kendte hovedsponsorer

Stadion Allé, Aarhus C
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Ikke flytbar
Region
Midtjylland
Gem annonce
Succesfuldt event gennem 10 år med kæmpe potentiale

Børnebazar er Danmarks største børnelagersalg/børnemesse, som 2 gange om året bliver afholdt på Ceres Park, Aarhus.

Konceptet er, at børnefamilierne kan opleve et helt univers af shopping, rådgivning og inspiration samlet på et sted!

65 forskellige børnemærker, børnebutikker og børnewebshops udstiller til Børnebazar, hvor de sælger ud af deres varelagre og rådgiver, inspirerer samt brander sig selv overfor målgruppen, som er gravide og børnefamilier.

Dette har i alle de 10 år Børnebazar har eksisteret været meget succesfuldt og godt besøgt med 6-7.000 besøgende hver gang!

Økonomiske nøgletal

Omsætning er ca. imellem 500.000-700.000 kr årligt.
Omkostninger er ca. imellem 200.000-250.000 kr årligt.
Overskud er ca. imellem 150.000-200.000 kr årligt.

Overskud før skat: 200.000 DKK

Produktet

Vi tilbyder virksomheder med produkter og budskaber, der har afsæt i børneverdenen en ekstra salgskanal og et fantastisk udstillingsvindue overfor målgruppen ved køb af en stand til Børnebazar.

Børnefamilierne og gravide betaler 50 kr. for at komme ind og bliver her præsenteret for et univers med shopping af alt, hvad man skal bruge til sine børn kombineret med rådgivning og inspiration.

Børnebazar byder også på foredrag, underholdning, legeområde, café, ammelounge, pusleplads og underholdning, så der skabes en oplevelse for hele familien.
Vi har 2 hovedsponsorer, som er Rema 1000 og Ønskebørn, der også er udstillere med store stande.

Derudover samarbejder vi med McDonalds, Tivoli Friheden, Toms, Kims, Rynkeby, Egmont og mange flere der donerer produkter til goodiebags og sampling af prøver til de besøgende, så de får endnu mere værdi for pengene.

Vi har opbygget en fast trofast skare af kunder samtidig med, at der hele tiden kommer flere til, når de venter sig og skal udvide familien med en lille ny.
Vi er flot repræsenteret på de sociale medier med 18.000 synes godt om på facebook/instagram samt 6.000 kunder i vores kundekartotek og har desuden lige fået lavet helt ny hjemmeside, hvor billetsalget også foregår fra.

Markedsføringskanaler

Sociale medier - Instagram + Facebook
Ophæng af print i ALLE daginsitutioner i Aarhus Kommune + større omkringliggende byer
Busreklamer på busser i Aarhus C
Aribus standere på centrale placeringer i Aarhus
Kundekartotek
Ceres Park + AGF markedsførings kanaler
Fribilletter i ALLE Happy Meals på alle McDonalds restauranter i Aarhus Kommune
Online markedsføring på Lagersalg.com
Annoncering på Voresbørn.dk
Plakater og fribilletter synlige og uddeles i Tivoli Friheden
Samarbejde med markedsføring og fribilletter ved Barselshuset, Naturhistorisk Museum, Skøjtehallen, ALLE Jensens Bøfhus restauranter, ALLE Bones restauranter, Bowlinghallen og mange flere.

Omkostninger

Omkostninger:
Leje af Ceres Park
Personale til afvikling
Grafiker/layout
Markedsføring + print af diverse
Inventar til opbygning af messe
Vagter

Virksomhedens historie

Vi er søskende og hedder Nanna og Mikkel.
Vi har i 10 år samarbejdet omkring Børnebazar og er lykkedes med den mission, at ville skabe gode oplevelser for børnefamilier i Jylland.
Vi har begge fuldtidsarbejde og har ikke længere den samme energi til at udvikle på Børnebazar og det store potentiale det har både som brand og fysisk arrangement.
Man kan gøre meget mere med det - udvide det til andre byer, putte endnu mere indhold ind i hvert arrangement og endda holde det oftere end 2 gange om året.
Derfor vil vi nu overdrage Børnebazar til yngre og mere friske kræfter, som kan se på det med nye øjne og tage det til endnu større højder end hidtil!

Markedet

Vi har ikke nogle konkurrenter og derfor er vi også stadig populære efter alle de år!
Det eneste der minder om Børnebazar er Baby og Småbørnsmessen i København og de dækker Sjælland og vi råder over Fyn og Jylland.

Stærke sider

I handelen får man ikke bare et succesfuldt arrangement med et stærkt brand og mange år på bagen, man får også et STORT katalog over ALLE der har noget at gøre med børneverdenen, så vejen til at sælge stande ikke er så lang.

Faktisk booker 70% af udstillerne deres stande igen og de sidste 30% krydres og sammensættes, så der allround er et stærkt og inspirerende udvalg for de besøgende.

Opstartshjælp

Vi vil selvfølgelig gerne sende Børnebazar rigtig godt videre og sørge for, at alt fortsætter med samme succes som hidtil!
Derfor modtager man kartotek over nuværende udstillere, sponsorer og samarbejdspartnere samt overblik over alle potentielle udstillere i form af lister med alle de webshops, butikker og mærker der findes indenfor børnetøj, børnesko, babyudstyr, legetøj og meget mere.
Desuden modtages lister med kontakter til alle dem, der hjælper os med alt det praktiske såsom leje af Ceres Park, opbygning af standene, vagtselskab, print af markedsføring, hjælp til hjemmeside osv.
Herfra skal man gøre Børnebazar til sit eget og det næste arrangement der afholdes vil blive afholdt på jeres måde og med friske nye øjne på, så Børnebazar fortsat kan være en succes!

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
5380

Sælger kontaktet:
5

Følger annoncen:
9

Annonce id-nummer:
32742

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
10-07-2020
Udbudspris 125.000 DKK