Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 70.000 DKK

Søg lignende virksomheder

NEDSAT 50% Urban Cocktailbar - husleje på under 1000 kr. - Bliv iværksætter med minimal risiko - Slagelse

Sdr.Stationsvej, Slagelse
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Ikke flytbar
Region
Sjælland
Gem annonce
Streetfood inspireret Cocktailbar i de gamle pakkehaller. - 200 kvm

MinisterPosten er en del af Slagelse første Street Food kollektiv i det gamle Posthus’ pakkehaller. Posthuset er omdannet til Slagelses nye innovations- og vækstplatform på 200 kvm. (Sdr. Stationsvej 26)

Virksomheden er en unik mulighed som Slagelses eneste cocktailbar i en by der rummer Sjællands næststørste natteliv. MinisterPosten har oplevet en stor politisk opbakning da virksomhedens nye og unikke koncept står som et eksempel på en ønsket innovativ udvikling af Slagelse centrum.

Trods den centrale placering ved stationen og i nærheden af det kommende Campus område ligger huslejen på under 1000 kr. Overordnet er Ministerposten en virksomhed med et stort vækstpotentiale og en absolut sjælden mulighed for at prøve noget nyt af uden større risici.

Økonomiske nøgletal

Gennemsnitlig omsætning om måneden før moms siden åbning (5 måneder): 26.833 DKK. Dvs en samlet omsætning på 134.169 DKK.

Siden åbning d. 13/7/2018 har virksomheden i 2018 allerede generet et overskud på 20.325 DKK efter moms (etableringsomkostninger er meddregnet)

Produktet

Slagelses eneste cocktailbar, MinisterPosten, er et moderne og innovativt tiltag i den nye bølge af storby inspireret virksomheder. Virksomheden har et sæsonbaseret menukort, der sikrer at gæsterne altid får en spændende kulinarisk oplevelse, som ikke fås andre steder i byen.

Cocktailsene tager udgangspunkt i virksomhedens hjemmelavede ingredienser, som sikrer den høje kvalitet og smag, og det er netop dette som giver den unikke oplevelse.
Disse kvaliteter er hvad vi er blevet rost for af vores gæster, som har savnet en mere autentisk oplevelse.
Herunder gælder det også̊ de unge og studerende, som i mange år har manglet tilbud som støtter op byens voksende studiemiljø. Vi oplever derudover også en stor interesse fra virksomheder, organisationer og private selskaber, som gerne vil give deres gæster en anderledes og varetagende oplevelse, som en alternativ til det klassiske og ensformige cafémiljø.

Vi drager meget inspiration fra Kulturhuset Absalon, for at skabe et mere alsidigt kulturmiljø, så vi kan understøtte det voksende behov for noget nyt og anderledes i Slagelse. Det har blandt andet ført til begivenheder så som: Ulveaften, Øl og Cocktail Yoga, Drag banko, tema baseret quiz aftener, debat og brætspilsaftener.

Pakkehallen er indrettet med planter, genbrugsmøbler og hjemmelavede palleborde. Til sammen er der skabt en uforpligtende og jordnær atmosfære som kan rumme alle. Reolerne er fyldt op med brætspil og bøger, og man kan både nyde hallens tilbud alene eller i selskab med andre.
Der lagt op til ægte hygge i mange forskellige anledninger.
Hensigten er at gøre stedet til Slagelses nye kulturhus som samler alle borgere.

Markedsføringskanaler

Virksomheden bruger Facebook og Instagram.
Der er en hjemmeside på vej.

Følgere på Facebook: 512 med 5/5 stjerner i anmeldelser.
Følgere på Instragram: 234.

Grundet det unikke koncept har Virksomheden også fået lokal mediebevågenhed, som fortsat følger med og har interesse i udviklingen af virksomheden og projektet.

Omkostninger

Her listen over de mest relevante omkostninger:

Virksomhedens grundlæggende faste drift omkostninger pr måned:
(Alle udgifter angivet er beregnet i månedlige intervaller inkl. moms)

- Husleje: 312 DKK.
- (Prisen for huslejen skal forventes at øges til ca 700 DKK ved overdragelse til ny ejer)
- Div. abonnementer forbundet med firmaet: 635 DKK.
-(Alle abonnementer ophører ved overdragelse)
- Afbetaling af ismaskine: 1.200 DKK.
-(Ismaskinen er inkluderet i virksomhedens pris og dermed ophører afbetalingen ved overdragelse)
- Fast varekøbt af frugt, grønt og mejeriprodukter: 500 DKK.
-(Medregnes under faste drift udgifter da det varekategorien skal købes ind på, hver uge pga holdbarhed)

Sammenlagte Faste drift omkostninger : 2.847 DKK.
Estimeret Faste drift omkostninger efter overdragelse : 1.400 DKK.
Difference : -1.447 DKK.


Virksomhedens variable drift omkostninger forbundet med den opgivet omsætning:
(Denne udgift kan variere alt efter omsætning)

- Varekøb: ca 7.500 DKK.
- Vedligeholdelses artikler eks. sæbe, klude, nye hviskestykker osv. ca 500kr.


Aktiver

Ved køb af virksomheden overtager man baren, al tilhørende inventar/udstyr og varelager.
så der ikke skal købes nyt udstyr for at kunne fortsat drive virksomheden.

Varelager på 3.500 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.
Inventar på 80.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Virksomheden er startet da jeg har haft en livslang drøm om at blive iværksætter.
Det gamle posthus som virksomheden er placeret i er kommune ejet.
Oprindeligt har der været forskellige planer for bebyggelse af hele huset,
men da økonomien ikke var til det, var der flere års udsigt til at huset skulle bygges om.
Så da stueetagen bare stod tom, "besatte vi en større del af den (lovligt).
Vi har hele tiden arbejdet ud fra at skabe noget så fedt at planerne ville ændres til at forfølge vores vision om et Street Food kollektiv.
Efter hårdt arbejde er det nu sket ved en afstemning i byrådet med bred enighed, om at de vil støtte op og være med til at realisere projektets vision.

Personligt var jeg i gang med at flytte til København, men pga. den unikke mulighed med minimal risiko tog jeg chancen. Da jeg er sikker på at den ikke ville byde sig igen. Jeg er vokset op i Slagelse har boet her hele mit liv, så grunden til at jeg sælger det er kort sagt at jeg gerne vil udforske andre byer. Det er det rette projekt, men den forkerte by for mig.
Så jeg håber blot at der er nogle andre ildsjæle som vil videreføre virksomheden.

Markedet

Som sagt har Slagelse sjællands næststørste natteliv, dvs. et stort marked og potentiale at tappe ind på.
Især nu hvor der er mere fokus på mere raffineret oplevelser er en cocktailbar super relevant, specielt som den eneste i byen.
Og som en af de første virksomheder af slagsen, er virksomheden en af frontløberne på en ny virksomhedskultur i Slagelse.

Svagheder/udfordringer

Udfordringerne og er en både ulempe og en fordel.
Nogen af de udfordringer der er i Slagelse, er at virksomheden præsentere noget nyt som ikke har eksisteret i Slagelse før.
Derfor kan man ikke på samme måde bare hægte sig på en allerede etableret kultur, istedet er virksomheden med til at skabe en ny kultur.
Udover det, er streetfood kollektivet her i det gamle Posthus i et tidligt stadie, derfor skal der gøres en fælles indsats for at få det realiseret.

Stærke sider

Da der netop ikke er en etableret kultur for typen af virksomheden, er der rig mulighed for at byde ind på et marked som langt fra bliver udnyttet.
Som banebrydende virksomhed er man med til at skabe retning for en kultur, det vil samtidig gøre at man bliver kendt af alle i slagelse omegen.
Det kræver noget knofedt, men med den politiske opbakning er det et super spændende projekt.

Strategi

Virksomhedens vækststrategi gives gerne til seriøse henvendelser.

Virksomheden har en desuden en marketings rapport som bliver brugt til den fremtidige strategi.
Dvs. at der er nogle ambitiøse bachelor studerende på SDU der har lavet en afhandling på hvilke værktøjer der vil have den største effekt, marketings mæssigt. Projektet er baseret på virksomheden, og dermed er den omfattende rapporten også tilgængelig for den nye ejer.

Hjemmesiden bliver lavet af en meget dygtig og ambitiøs studerende som for udfordre sig selv og bygge på sit CV.
Hjemmesiden vil blive brugt til mere seriøse henvendelser og som et digitalt visitkort.

*Hvis man kan kalde det en strategi, har tilstræbelsen på at skabe noget nyt i slagelse fanget så manges opmærksomhed. at der er flere som gerne vil hjælpe til frivilligt, enten for hyggens skyld eller for at pynte på CV'et. Det er gået hen og blevet en af virksomhedens meget unikke strategier efterfølgende.

Vision

Visionen for virksomheden er at være med på fronten med det "nye" som fanger alles opmærksomhed. Med en bred vifte af begivenheder og kulinariske oplevelser vil det blive et kulturelt center for Slagelse og tilhørende omegne.
Et sted som er centralt placeret i forhold til det kommende campus område, som det fedeste tilbud til studiemiljøet.

Opstartshjælp

Oplæring er en del af prisen, hvor lang tid det består finder vi ud af.
Der er lige nu en praktikant tilknyttet virksomheden (3 måneder fra opslagets oprettelse).
Det kræver lige en snak om hvad der skal ske med ham.
Men han har indsigt i virksomheden og hvis hans praktikforløb fortsætter er han en stabil og arbejdsdygtig hjælp.
Promoterholdet skal selfølgelig introduceres for den nye ejer, det er en overgang som jeg gerne er en del af.
Det samme gælder politisk og lokalt blandt virksomhedsejerne i stueetagen.
Da virksomheden er min første, har det været en vigtig rejse, som jeg aldrig vil glemme.
Af samme grund ønsker jeg at det fortsat bliver en succes. Derfor vil der altid være mulighed for at skrive skulle der opstå spørgmsål efter købet.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2858

Sælger kontaktet:
13

Følger annoncen:
10

Annonce id-nummer:
30804

Omsætnings status:
Har omsætning

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
01-01-2019
Udbudspris 70.000 DKK