Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

190 m2 eksklusiv hår -og skønhedssalon sælges helt eller delvist grundet sygdom.

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Salonen har eksisteret i 5 år, er stærk på de sociale medier med en stor fast kundegruppe.

Salonen var ved åbning i 2013 en af de første i Danmark med det nu meget populære "all in one" skønheds koncept, hvor alle skønhedsbehandlinger udføres under ét tag.

På trods af mit dårlige helbred har jeg store visioner for salonen og mange idéer, så hvis det har interesse, vil jeg kunne arbejde deltid med koncept og idé udvikling. 100% køb/overtagelse er derfor ikke et must.

Til trods for mangelfuld markedsføring på de sociale medier i en flere længere perioder, har salonen opnået:
5000 følgere på Facebook
1000 følgere på Instagram.

Vi har 160 anmeldelser på Facebook og 4,9 stjerner.

Jeg er ved at få flere gode samarbejdsaftaler i hus og vil selvfølgelig gerne være behjælpelig med at føre det hele til dørs.

Økonomiske nøgletal

Virksomheden har desværre aldrig opnået sit fulde potentiale pga. kronisk sygdom hos ejer og økonomien er derfor ikke tilfredsstillende.

Virksomheden lider under manglende økonomisk overblik samt mangelfuld revision og kører derfor med underskud.

Virksomheden har brug for en driftig og passioneret iværksætter, som kan smide noget energi i projektet.

Prisklassen er middel til høj og der regnes med en fortjeneste pr. times behandling på minimum 600.-

Produktet

Salon hvor vi tilbyder et bredt sortiment af behandlinger indenfor hår og skønhed:
Frisør
Botox, filler
Vipper og bryn
Tandblegning
Spraytan
Massage
Skønhedsbehandlinger
Negle behandlinger
Hair extensions
Parykker

Markedsføringskanaler

Der er fra start lagt stor vægt på markedsføring på de sociale medier og salonen er godt repræsenteret på Facebook og Instagram. Dog har det været stærkt nedprioriteret i flere længere perioder pga. sygdom.

Vi kører med hjemmeside og online booking system.

Jeg er kendt i mit fag og drager nytte af dette både på de sociale medier, men også professionelt. Jeg har haft en del personlige og professionelle artikler i lokale aviser. Jeg har et stort netværk og samarbejder med influencers og kendte.

Blandt de bedste samarbejdspartnere gennem årene er bl.a. Mascha Vang og Christiane Schaumburg Müller.

Omkostninger

Der er meget lave faste udgifter:

Husleje inkl. alarmsystem, booking system, telefon, internet er
Ca. 14.000 ekskl. moms/mdr.
Heraf er de 13.000.- dækket af husleje indtægt fra 4 selvstændige lejere i lokalet. Dvs. at ejer har minimale faste udgifter.

Der er et inventar på ca. 150.000.-, som kan forhandles ved overtagelse.

Aktiver

Nyrenoveret butikslokale i centrum med gode parkeringsforhold.

Der udlejes i lokalet plads/rum til selvstændige behandlere.

Alle arbejder indenfor hvert deres speciale.

Inventar på 100.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit inventar men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Da jeg åbnede salonen i 2013 var der en stigende efterspørgsel på skønheds behandlinger og jeg havde samtidig bemærket at "all in one" skønheds saloner poppede op alle steder i udlandet.

Jeg ville åbne en "high end" hår -og skønhedssalon, som tilbød en bred vifte af professionelle behandlinger på højt fagligt niveau og altid foran med de helt nye tendenser.

Konceptet var en kæmpe succes, men jeg havde nogle uheldige tilfælde personalemæssigt, som slog mig ud, da jeg var nyetableret og økonomisk skrøbelig. Jeg besluttede mig derfor for at tage selvstændige lejere ind istedet, da jeg tænkte, at de måtte være mere stabile. Her havde jeg desværre også lidt udskiftning.

Der er en konstant stigning i kunder, som jeg desværre har måttet afvise pga. mit helbred. Til trods for det, har jeg formået at skabe en eksklusiv og velrenommeret salon, som til stadighed overlever pga. popularitet og stor efterspørgsel på konceptet.

Jeg har igennem de sidste 20 år ejet flere virksomheder indenfor mode og skønhed. De virksomheder jeg har startet op, har alle været frontløbere for det der er mainstream i dag. Mine idéer har altid været lige i øjet, men min sygdom har desværre ladt mig i en situation hver gang, hvor jeg har mistet overblikket over ellers successfulde virksomheder.

Jeg har derfor besluttet mig for at sælge salonen helt eller delvist og forhåbentligt få lidt kapital for al det blod, sved og tårer, som jeg har lagt i projektet. Det er rigtig ærgerligt at lukke virksomheden med det store arbejde, der er lagt i og med det gode renomme, som den har i dag.

Markedet

Branchen er til stadighed i stabil vækst.

Tendensen er at forbrugeren ønsker den bedste kvalitet indenfor skønheds behandlinger og betaler gerne for det.

Ideel køber

Den ideelle køber er en iværksætter med passion for skønhed og med fingeren på pulsen.

Opstartshjælp

Jeg vil gerne blive i virksomheden, hvis det har interesse.
Jeg har gode samarbejdspartnere, stort netværk og er skarp på de sociale medier. Jeg kan ikke drive virksomheden alene pga. min sygdom, men kan bidrage med konceptudvikling, image og stadig være ansigtet udadtil, hvis der er behov for dette. Jeg vil stadig kunne lave lidt behandlinger i salonen.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1080

Sælger kontaktet:
0

Følger annoncen:
0

Annonce id-nummer:
30339

Årsag til salg:
Helbred

Annonce oprettet den:
24-08-2018
Udbudspris 100.000 DKK