IPhone- og iPadreparatør med webshop

Veldrevet, overtagelsesklart værksted og webshop med lager og inventar til 26.000 kr

Omsætning 0 - 1/2 million
Flytbarhed Flytbar
Ansatte None
Grundlagt 2014

Sælger har valgt at lave et sælger interview

Veldrevet, overtagelsesklart iPhone-værksted og webshop

Her sælges et veldrevet værksted med drift i Aarhus S med speciale i reparation af iPhone, iPad samt PlayStation, samt egen webshop med salg af reservedele til førnævnte enheder. Lige til at overtage og med stort vækstpotentiale!

Med drift siden primo 2011 og officiel stiftelse i 2014 er vi blandt Aarhus’ veletablerede i branchen. Det afspejler sig bl.a. i et pålideligt kundeflow, et kartotek på 800 kunder, et højt besøgstal på webshoppen (100 besøg/dag) og gode rabataftaler med danske leverandører (15-20 % rabat). Herudover får du alt nødvendigt for en gnidningsfri overtagelse med drift fra dag ét:

- Et lager af reservedele til iPhone, iPad og PlayStation 3 (indkøbsværdi 21.000 kr*)
- Webshop (Wordpress med WooCommerce e-shop) med unikt designet tema
- Inventar, inkl. gadeskilt, værdiboks, pop-ud stander og værktøj (indkøbsværdi 5.000 kr)
- Redigérbare designs til visitkort, flyers, indleveringssedler og logo m.m.
- 10 timers personlig vejledning fra tidligere indehaver

*Halvdelen af lageret er vurderet til i høj grad at være omsætningsparat

LOYALE PRIVATE KUNDER OG B2B'ER
Vi lever primært af loyale, private kunder, men større del af omsætningen kommer fra erhvervsdrivende. Det drejer sig særligt om offentlige institutioner, små firmaer og en enkelt meget stor virksomhed med over 38.000 ansatte i Danmark. Tilsammen medfører dette en stabil omsætning på 60.000-80.000 kr årligt i virksomheden med udsigt til vækst. Årligt overskud oplyses ved forespørgsel.

HØJ ONLINE-EKSPONERING & DOKK1-AFTALE
Vi har en fast aftale med DOKK1 om on-location reparationer til deres gæster en lørdag hver måneden. Online er vi på side 1 i Google på mange søgeord med et stabilt besøgstal og mange indgående links, som sikrer besøgstallet og placeringen godt. Der er foretaget grundigt SEO-arbejde på webshoppen, særligt med vægt på linkbuilding og produkt-tekster samt ikke mindst indhold. Vi har lavet en udførlig reparationsguide der hjælper vores kunder og samtidig genererer besøgende, som igennem guiden kan konverteres til kunder. Derudover er vi til stede på Facebook (200 likes), TrustPilot (9.3/10 stjerner, 22 anmeldelser), Google Plus m.m.

DRIFT MED LAVE OMKOSTNINGER OG LILLE ARBEJDSBYRDE
Den daglige drift er ukompliceret og indebærer minimalt arbejde foruden kerneopgaverne, der består i reparationer og ordreforsendelser. Derfor kan arbejdsbyrden skaleres efter dit ambitionsniveau. Dinero benyttes til gratis og ukompliceret bogføring. Hidtil har firmaet været kørt fra en privatadresse; vores koncept nødvendiggør ikke en fysisk butik modsat andre i brancen. Dermed holdes driftsomkostningerne meget lave. Det har hidtil været kørt med én fastansat ungarbejder til at varetage reparationer imens indehaver stod for anden drift og administration.

STORT VÆKSTPOTENTIALE
Vi ser et vækstpotentiale i virksomheden på mange hundrede procent. Iværksætterrådgivere hos Startvækst har vurderet virksomheden til at kunne omsætte for op til en million kroner årligt indenfor få år. Der er en meget stor omsætning at hente hos vores store erhvervskunde, som har mange afdelinger i Danmark, der endnu ikke benytter os men som har tilkendegivet interesse herfor. Vi er kun begyndt at udforske mulighederne på B2B-fronten, og interessen viser sig allerede at være stor for vores tilbud til erhvervskunderne. Vi får også henvendelser om reparation af andre smartphones, tablets og spillekonsoller, vi ikke udbyder reparationer af på nuværende tidspunkt. Det er dermed oplagt at udvide reparationsudbuddet. Dette kan gøres uden at investere i et stort, fast varelager pga. vores danske leverandørkontrakter. Endelig er der et meget stort vækstpotentiale i at optimere webshoppens konverteringsrate, som på nuværende tidspunkt er lav; eller at føre besøgsstrømmen over dit eget website med lignende udbud af reparationer og varer.

HVORFOR SÆLGER VI?
Årsagen til salg er, at vi i virksomheden er ved en skillevej pga. vores driftsansvarlige ansatte fratræder, der er bosiddende på privatadressen, og en ny ikke kan ansættes, da dette kræver at vedkommende er bosiddende på adressen. Indehaver ønsker at se på om rette salgspris kan opnås i stedet for at investere i nye lokaler og igangsætte en vækststrategi, da han er fokuseret på andre forretninger.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2550

Sælger kontaktet:
18

Følger annoncen:
5

Annonce id-nummer:
27500

Omsætnings status:
Har omsætning

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
05-03-2017
Udbudspris 40.000 DKK