Guide: sådan laver du en god annonce

picjumbo.com_HNCK3983

Hvor mange og hvor gode henvendelser du får på din annonce hos Saxis, afhænger meget af, hvor god din annonce er.

Vi har derfor skrevet en guide der beskriver, hvad du skal overveje når du skriver din annonce på Saxis.dk

 

Husk at der også på oprettelsessiderne er videoer og hjælpe tekst til hvert enkelt punkt du skal udfylde.

Dette er blot en uddybbende guide, der går lidt mere i dybden omkring hvad du skal tænke på, når du skriver din annonce.

Her kan du se eksempler på gode annoncer:

Overskriften

Overskriften skal fange blikket. Når en potentiel køber sidder og scroller igennem annoncer inde på Saxis skal din overskrift være noget der får læseren til at stoppe op.

Eksempler på overskrifter der ikke fanger øjet:

  • Grillbar til salg
  • Handelsvirksomhed sælges
  • Webshop til salg

Når du laver din overskrift så tænk over, hvad får køberen ud af at købe din forretning? Hvad gør at din forretning er attraktiv i forhold til andre forretninger af same type?

Eksempler på overskrifter der fanger øjet:

  • Grillbar med mange siddepladser og udsigt til havnen
  • Handelsvirksomhed med overskud på +2.000.000
  • Webshop med konverteringsrate over 5%

Dette er blot eksempler, men øvelsen er at finde netop det der er attraktivt ved din virksomhed og så få det til at stå klart frem i overskriften.

Læs også: 7 Tiltag, der øger din virksomheds værdi (markant)

Teaser

Teaseren skal vække interesse hos den der læser. Først fanger du deres opmærksomhed med overskriften og nu skal du vække en interesse for at læse resten af annoncen.

Derfor er det en god idé at komme med alle de gode ting der er ved din virksomhed her, men uden at gå for meget i detaljer, så læseren får lyst til at læse videre.

Det kan f.eks. være at skrive “Virksomheden har siden starten haft en eksplosiv vækst” eller “virksomheden har en helt unik marketing strategi i forhold til resten af markedet”, men uden at uddybe mere. Længere nede under felter som “virksomhedens historie” og “marketingkanaler” kan man så gå mere i dybden med disse ting.

På den måde får du læseren til at læse videre og vækker interessen.

Teaseren vises her på din annonce:

Produktet

Når du skal beskrive produktet, skal du tænke over ikke at få det til at lyde alt for kompliceret.

Hvis du har et ret enkelt produkt, er det nemt, men hvis du har et Saas produkt eller andet, der kræver en smule teknisk viden for at forstå, så prøv i stedet at beskrive hvilke behov produktet dækker hos kunden.

Du skal nok komme til den tekniske del, når du mødes med køberne der henvender sig til dig.

En anden ting som potentielle købere ofte er interesseret i, er avancen på produkterne og det er et rigtig godt tal at have med i annoncen.

Det giver nemlig køberen mulighed for at begynde, at lave nogle regnestykker på potentiel indtjening m.m.

Er der noget specielt eller unikt ved lige netop de produkter du sælger eller producerer skal dette også beskrives i punktet her, jo mere du kan skille dig ud fra andre lignende virksomheder, jo større er chancen for at en potentiel køber tager kontakt til netop dig.

Hvis du yder en service, så handler det igen om at forsøge at beskrive de behov der dækkes, eller problemer der løses for kunden, når de er kunde i din virksomhed.

Med service ydelser er avancen i øvrigt stadig relevant.

Læs også: Guide: Dette holder køberne fra at tage kontakt til dig

Markedsførings- og salgskanaler:

Det de potentielle købere er interesseret i, omkring dine marketing- og salgskanaler, er hvor kunderne kommer fra idag, hvor meget det koster at skaffe en ny kunde, hvor mange kunder der vender tilbage efter første køb og lignende.

Det hele handler om, hvor dygtig virksomheden er til at tjene penge på de salgs- og marketingaktiviteter der er i selskabet og som regel vil en køber gerne se, at der er bygget nogle kanaler op, hvor man kan kommunikere med sin målgruppe fremadrettet.

Det kan være via Sociale medier, via nyhedsbrev, via bruger oprettelser m.v.

Det kan også være at du har et rigtig godt samarbejde med medierne som gør at du ofte får PR uden at gøre et stort stykke arbejde for det.

Hvis ikke du har bygget de store marketing- eller salgskanaler op endnu er det helt okay, så handler det blot om at være ærlig omkring hvor dit fokus har været og hvilket resultater du har skabt med de aktiviteter du har sat gang i.

Det er vigtigt for køberen at kunne gennemskue, hvordan han/hun, skal markedsføre virksomheden fremadrettet efter en eventuel overtagelse.

Økonomi

Under feltet økonomi, bliver du bedt om, at udfylde 3 felter; økonomiske nøgletal, omkostninger og aktiver.

Økonomiske nøgletal er det eneste felt der er obligatorisk at udfylde og det skyldes, at vi ved hvor stor en indflydelse det har, på hvor mange henvendelser du får.

I feltet med økonomiske nøgletal er de vigtigste tal at få med, dem der beskriver virksomheden indtjeningsevne. Dvs. overskudsgrad og afkastningsgrad.

Hvis du har en høj avance på dine produkter er det også godt at skrive ind her.

Det kan også være noget så simpelt som overskud og omsætning for sidste regnskabsår eller endnu bedre, for de sidste tre regnskabsår.

Under feltet omkostninger er meningen, at du beskriver hvad de største udgiftsposter for virksomheden er.

Det kan være meget brugbart for potentielle købere som måske sidder med en virksomhed i samme branche og overvejer at købe din som led i en vækststrategi.

Ofte vil denne type købere kunne spare mange af omkostningerne væk, da de allerede har en eksisterende virksomhed.

I feltet aktiver er meningen at man beskriver de store aktiver der følger med i salget såsom biler, maskiner, inventar eller andet.

Det behøver ikke at være en komplet liste.

Virksomhedens historie

Dette felt kan måske virke overflødigt, men det er rart for køberen at kunne danne sig et overblik over hvordan virksomheden har udviklet sig.

Har der været stor efterspørgsel siden starten?

Har man testet mange forskellige forretningsmodeller og fundet frem til den helt rigtige?

Hvad har man gjort af tiltag for, at gøre virksomheden solid og stabil til fremtiden?

Det kan også bare være inspirerende at læse om nogen der brænder for det de laver og har stablet en god virksomhed på benene efter mange års hårdt arbejde og det kan vække en anden form for interesse hos de potentielle købere der læser annoncen.

Markedet

Her skal markedet som din virksomhed er i beskrives.

Lav en kort oversigt over hvor mange og hvor store konkurrenterne er.

Dernæst kan du prøve at beskrive markedet ud fra disse spørgsmål:

Er der en stor købekraft hos kunderne i markedet?

Hvordan har markedet udviklet sig gennem tiden?

Hvor stort er markedet sådan rent indtjeningsmæssigt? Hvor meget bliver der solgt for samlet set hvert år?

Er det nemt eller svært for andre, at komme ind på markedet?

Er markedet følsomt overfor ændringer i lovgivningen?

Strategi

Det centrale her er, at beskrive hvad virksomhedens strategi er for, at overleve og vokse.

Hvad gør virksomheden for, at opnå konkurrencemæssige fordele i forhold til konkurrenterne?

Hvordan skiller virksomheden sig ud fra andre?

Hvad er målet og visionen for virksomheden og hvordan planlægger du at virksomheden skal realisere disse?

Den ideelle køber:

Mange undlader at udfylde dette felt, men det er faktisk et af de vigtigste. Det er nemlig her hvor du kan få læseren til at tænke ”den her virksomhed er perfekt for mig”.

Prøv at lave en beskrivelse der besvarer spørgsmålet: “hvem ville have lettest ved at overtage denne virksomhed med succes?”.

Det er altid godt at have noget erfaring i branchen, men der kan også være mange andre aspekter der spiller ind.

Er der nogle bestemte egenskaber som er meget værdifulde at have i netop din virksomhed?

Bortset fra erfaring kan du stille nogle kriterier op som passer på næsten alle der kunne være mulige købere.

Opstartshjælp

Dette punkt er også meget vigtigere end de fleste tror. Det er nemlig her at du kan berolige den køber der har betænkeligheder som: ”får jeg bare en forretning jeg intet ved om og så er det bare op til mig at få styr på det?”

Disse købere beroliger du ved, at skrive noget i retning af:

”Vi tilbyder selvfølgelig al hjælp i forbindelse med overtagelsen, inden for rimelighedens grænser”

Så lover du at hjælpe, men ikke mere end at du har retten til at sige fra hvis køber kræver for meget.

Jeg ønsker dig hermed held og lykke med at sælge din virksomhed!

Læs også: Hvordan kommer du i kontakt med flest mulige købere?

 

Faglige ArtiklerVærktøjskassen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler som også interessere dig

Undersøg virksomhedens SEO inden du køber den Mette Jeannot 2024-02-29
Køb og salg af virksomheder udenfor Danmark Niels Ryding Olsson 2022-11-14
6 Råd: Sådan kommer du i gang med influencer marketing Niels Ryding Olsson 2021-02-09
Køb af ny hjemmeside? Pas på den her slags ulovlige SEO Niels Ryding Olsson 2020-09-22
Skattemæssige faldgruber ved aktie- & aktivoverdrage... Lars Aamann 2020-07-14