Denne artikel er en del af en serie, kaldet “Faglige artikler”, her på Saxisbloggen. Serien har til formål at hjælpe dig i dit virksomhedssalg eller køb. Artiklerne er ikke underholdning eller inspiration, men derimod uddannende artikler, der skal gøre dig klogere på virksomhedshandler og reglerne herom.
Beskatning af salgssum ved virksomhedsoverdragelser
I forbindelse med virksomhedsoverdragelser vil der være skattemæssige konsekvenser for både køber og sælger. Herunder vil vi forsøge at skabe overblik over de forskellige former for virksomhedsoverdragelser, samt kort opridse de skattemæssigt relevante problemstillinger for parterne.
Overdragelsesformer
Ved overdragelse af en virksomhed skelnes der principielt mellem to forskellige metoder eller former for overdragelse. En virksomhedsoverdragelse kan enten bestå af en overdragelse af virksomhedens aktiver – også kaldet aktivoverdragelse – eller en overdragelse af virksomhedens kapitalandele, ofte refereret til som aktieoverdragelse.
Det er væsentligt for forståelsen af de skattemæssige konsekvenser at forstå forskellen på disse to overdragelsesmetoder.
Ved en aktivoverdragelse sælges de aktiver, som virksomheden har, herunder virksomhedens driftsmidler, varelager, fast ejendom, goodwill mm.
Ved overdragelse af virksomhedens kapitalandele sælges virksomhedens kapitalandele, typisk anparter eller aktier, hvorefter den nye ejerkreds fortsætter driften i virksomheden.
De to forskellige former for virksomhedsoverdragelser vil blive gennemgået nedenfor.
Aktivoverdragelse
Ved aktivoverdragelse er det de overdragne aktiver, som er relevante i en skattemæssig sammenhæng. Man kan populært sige, at køber ved aktivoverdragelse køber “indmaden” i selskabet, mens sælger beholder selve selskabet.
Udgangspunktet er i den forbindelse, at de enkelte aktiver skal behandles selvstændigt. En vigtig undtagelse i den forbindelse er driftsmidler, der typisk behandles samlet skattemæssigt. Driftsmidler afskrives samlet i henhold til afskrivningsloven, så dette giver bedst mening.
Ved en aktivoverdragelse kan der typisk være tale om overdragelse af virksomhedens driftsmidler, fast ejendom, varelager og immaterielle rettigheder. Nogle af disse aktiver kan være omfattet af særskilte skattemæssige regelsæt, såsom ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven. Disse regelsæt vil ikke blive nærmere gennemgået her, men man bør naturligvis være opmærksom på dette i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.
Ved aktivoverdragelsen er det sælger-selskabet, der er sælgeren. De fleste større virksomheder er ejet af selskaber, dette vil typisk være aktie- eller anpartsselskaber. Det er derfor selskabet som sælger – og ikke aktionærerne, der vil blive berørt af de skattemæssige konsekvenser, som virksomhedsoverdragelsen medfører.
En aktivoverdragelse vil typisk være mest fordelagtig for køber ud fra en skattemæssig betragtning. Ved en aktivoverdragelse kan køber afskrive på købesummen i det omfang, at de overdragne aktiver er afskrivningsberettigede.
Ved en aktivoverdragelse vil sælgerselskabet være skattepligtig af gevinster (avancer) på de enkelte overdragne aktiver, herunder beskatning af genvundne afskrivninger. Ved avancebeskatning bliver sælgerselskabet beskattet af forskellen mellem købs/kostprisen og salgsprisen på et givet aktiv. Ved beskatning af genvundne afskrivninger bliver sælger beskattet af forskellen mellem anskaffelses- og afståelsessummen og den del af anskaffelsessummen, som ikke er blevet afskrevet.
Dette vil i mange tilfælde medføre en højere beskatning for sælger sammenlignet med, hvis beskatningen skete i henhold til reglerne om aktieavance, som gør sig gældende ved overdragelse af kapitalandele (aktieoverdragelse).
Overdragelse af kapitalandele (aktieoverdragelse)
Ved overdragelse af virksomhedens kapitalandele sælger aktionærerne aktierne i virksomheden til køber.
Der sker mere formelt en overdragelse af selskabets kapitalandele (aktier) fra kapitalejerne (aktionærerne) til køberen, hvorefter køber overtager selskabet, det vil sige virksomhedens rettigheder og forpligtelser som et hele.
Ved overdragelse af virksomhedens aktier er det altså aktierne, som er det relevante aktiv skattemæssigt.
Ud fra en skattemæssig betragtning, vil en aktieoverdragelse som udgangspunkt typisk være mest fordelagtigt for sælger. Er sælger et selskab, vil en aktieavance i de fleste tilfælde være skattefri for sælger. Er sælger en fysisk person, vil aktieavancen blive beskattet som aktieindkomst i henhold til reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Den skattemæssige behandling af sælger ved aktieoverdragelse er afhængig af, hvordan sælger bliver anset rent skattemæssigt. Der skelnes mellem, om sælger har anskaffet aktierne som led i sin næringsvej samt, om sælger er en fysisk person eller et selskab.
Såfremt sælger har anskaffet aktierne som led i sin næringsvej, vil avancen heraf være skattepligtig, uanset om der er tale om et selskab eller en person. Selve vurderingen af, hvad der ligger i begrebet næringsvej er en selvstændig diskussion, som der ikke vil blive redegjort nærmere for her.
Er der derimod ikke tale om, at sælger har anskaffet aktierne som led i sin næringsvej, vil den skattemæssige behandling af avancen eller tabet afhænge af, om sælger er et selskab eller en person.
Hvis sælger er en fysisk person, vil avancen eller tabet blive beskattet som aktieindkomst. Er sælger derimod et selskab, skal der skelnes mellem portefølje-, datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Porteføljeaktier er kort fortalt aktier, hvori sælgerselskabet ejer mindre end 10% af den samlede aktiekapital. Datterselskabsaktier er aktier, hvor der ejes mindst 10%, og koncernselskabsaktier defineres efter reglerne om sambeskatning.
Ved porteføljeaktier skal en avance beskattes som almindelig selskabsindkomst med 22 %. Avance ved datterselskabs- og koncernselskabsaktier er skattefri. Er der tab på en porteføljeaktie, vil dette kunne fradrages i selskabets skattepligtige indkomst, hvorimod tab på datterselskabs- eller koncernselskabsaktier ikke kan fradrages.
Når køber erhverver aktier, vil dette ikke umiddelbart udløse beskatning. Aktier og kapitalandele i almindelighed kan ikke afskrives, hvilket dermed betyder, at køber hverken kan afskrive eller fradrage prisen på den overdragne virksomhed i den skattepligtige indkomst.
Afståelsestidspunkt
Tidspunktet for overdragelsen af virksomheden – også kaldet afståelsestidspunktet – har betydning for, i hvilket indkomstår de skattemæssige konsekvenser af virksomhedsoverdragelse finder sted (periodisering).
Beskatningen af virksomhedsoverdragelsen finder som hovedregel sted i det indkomstår, hvor der er indgået bindende aftale mellem parterne omkring overdragelsen, uanset om overdragelsen sker som en aktiv- eller aktieoverdragelse..
Hermed er overtagelsesdagen eller leveringstidspunktet for overdragelsen af virksomheden altså som udgangspunkt uden betydning i henhold til den skattemæssige behandling af virksomhedsoverdragelsen.
Der dog nogle undtagelser til udgangspunktet om, at den skattemæssige virkning sker i indkomstårets for parternes bindende aftale om virksomhedsoverdragelsen. En undtagelse er blandt andet overdragelse af omsætningsaktiver, eksempelvis et varelager. I sådanne tilfælde vil værdien som udgangspunkt først kunne opgøres i det år, hvor virksomheden faktisk overtages af den nye ejer.
Værdiansættelsen
Ved virksomhedsoverdragelser er værdiansættelsen af virksomheden selvsagt yderst relevant for sælger og køber, herunder i særdeleshed i henhold til beskatningen af salgssummen. Værdiansættelsen må som det klare udgangspunkt afspejle virksomhedens markedspris.
Når en virksomhed overdrages til en køber, som ikke har nogen sammenfaldende interesse med sælger, lægger man til grund, at prisen er fastsat ud fra modstående interesser fra henholdsvis køber og sælger. Køber ønsker en så lav salgssum som muligt, og sælger ønsker en så høj salgssum som muligt. Dette bevirker, at prisen som parterne fastsætter, som udgangspunkt afspejler markedsprisen for virksomheden.
Skattemyndighederne kan som udgangspunkt ikke ændre en virksomheds prisfastsættelse, der er foregået på en sådan måde.
Der er dog undtagelser hertil. Såfremt SKAT kan bevise, at den aftalte salgssum ikke svarer til, hvad den reelle værdi er, vil SKAT have mulighed for at korrigere salgssummen, således den svarer til den reelle markedspris. Dette vil i praksis sige den markedspris, som SKAT mener, at virksomheden har.
Har køber og sælger for eksempel et interessefællesskab, kan dette have betydning i henhold til, hvordan virksomheden kan prisfastsættes. Et interessefællesskab kan eksempelvis bestå, når forældre handler med sine børn. Her vil SKAT i højere grad end ellers have mulighed for at korrigere salgssummen i henhold til, hvordan man finder markedsprisen. Her skal prisen altså fastsættes efter, hvordan prisen ville have været, hvis virksomhedsoverdragelsen var sket mellem to uafhængige parter – efter det såkaldte armslængde-princip.
Der er flere initiativer man kan tage med henblik på at minimere risikoen for, at SKAT underkender parternes værdiansættelse.
Ved en aktivoverdragelse kan parterne bede en vurderingsmand som objektiv part vurdere aktiverne, der overdrages. I den forbindelse skal man dog være opmærksom på, at goodwill ikke kan fastsættes af en vurderingsmand. Sådanne vurderinger er altså alene relevante, idet de kan indgå i en eventuel senere bevisførelse for, at aktiverne er handlet til den reelle markedspris.
En anden mulighed er at indhente bindende svar fra SKAT. Men ansøgninger vedrørende bindende svar kan have en lang sagsbehandlingstid hos SKAT/Skatterådet, så dette er næppe altid en god løsning.
Sammenfatning
I forbindelse med overdragelse af en virksomhed er der en række forhold, som er vigtige at være opmærksom på for både køber og sælger. Det vigtigste er, at tage stilling til overdragelsesmetoden – aktiv- eller aktieoverdragelse. Dette vil sige, om det er selskabets aktiver eller aktierne i selskabet, der overdrages til køber. De to overdragelsesformer medfører væsentligt forskellig skattemæssig behandling.
Derudover er det tillige vigtigt at være opmærksom på værdiansættelsen af den overdragne virksomhed. Såfremt der er tale om parter, som ikke har noget interessefællesskab, har dette ikke umiddelbart skattemæssige konsekvenser, idet man antager, at prisen må afspejle markedsprisen.
Har køber og sælger derimod et interessefællesskab, bør man være opmærksom på, at SKAT har mulighed for at korrigere salgssummen, såfremt man finder, at prisen ikke afspejler markedsprisen.
Denne artikel er udarbejdet af Lars Aamann.
Lars Aamann er Tax Partner, cand.jur., cand.merc.aud., LL.M., og beskæftiger sig med erhvervsret generelt, herunder særligt skat og virksomhedsoverdragelser.
Lars har stor erfaring i at føre skattesager ved de administrative klageinstanser og domstolene, og har bl.a. en baggrund fra Deloitte, Kammeradvokaten og Plesner.
ArtiklerFaglige Artikler