Veldrevet, stabil og rentabel B2B servicevirksomhed til salg

Ansatte
6-10
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce

Er du på udkig efter en veldrevet B2B servicevirksomhed med solid kundebase, dokumenteret lønsomhed og enkel, effektiv drift?
Nu udbydes en veldokumenteret rengøringsvirksomhed med langvarige kontrakter og stærk drift til salg.

Highlights
• Etableret i 2011 – nuværende ejer siden opstart.
• Geografisk dækning: Storkøbenhavn og Nordsjælland.
• >40 faste erhvervskunder – gennemsnitlig kontrakt levetid >6 år.
• Høj medarbejderanciennitet og meget lav klagefrekvens.
• Timepris: 336 kr. – lønsom drift uden støtte eller offentlige kontrakter.
• Justeret EBITDA 2024: 1,37 mio. kr. (baseret på revideret regnskab).
• Drift uden faste lejeudgifter – egnet til integration eller flytning i eksisterende set-up eller ny struktur.

Ideel køber:
En eksisterende rengørings- eller servicevirksomhed, der ønsker at styrke sin position og kundebase, eller en ny ejer med erfaring i personaleledelse og B2B-kundeservice.

Interesse og kontakt:
Henvendelser behandles fortroligt.
Beskriv gerne kort din baggrund eller interesse i dit første svar.

Økonomiske nøgletal

2024:
Omsætning = 3,92 mio. kr.
* Justeret EBITDA = 1.37 mio. kr.
* Justeret EBITDA % = 34,9%
Likviditetsgrad = 203,9%

* EBITDA er justeret for ejer/leders løn og kørselsgodtgørelse.

Overskud før skat: 325.000 DKK

Produktet

Virksomheden sælger og leverer rengøring og vinduespolering i fast månedligt abonnement til private erhvervsvirksomheder.
Til eksisterende kunder tilbydes også køb af forbrugsvarer, hovedrengøring, tæpperens og øvrige ad hoc éngangsopgaver efter behov.

Omkostninger

Omkostninger til løn (inkl. ledelse) og underleverandører udgør ca. 76%.
Ekskl. ledelse udgør disse omkostninger ca. 52,5%.

Omkostninger til biler udgør ca. 5%.

Omkostninger til materialer udgør ca. 4,5%.

Aktiver

Virksomheden drives fra privat hjem - ingen husleje til kontorfaciliteter eller varelager.
Der er kontrakter med 3 måneders binding på alle abonnementskunder.
Der er 2 stk. leasede gulplade varebiler.
Der er 1 stk. tæpperensemaskine, 1 stk. opskuringsmaskine og 1 stk. vandstøvsuger.
Alt nødvendigt udstyr til rengøring i form af vogne, mopper/klude, kemi og lignende er til rådighed.

Virksomhedens historie

Virksomheden blev grundlagt i 2011 på baggrund af ejerens mange års erfaring i ledende stillinger hos nogle af branchens største aktører.
Her opstod erkendelsen af, at mindre og mellemstore erhvervskunder ofte blev overset, da leverandørernes fokus typisk lå på landsdækkende aftaler med store kunder.
Ambitionen var derfor at skabe en virksomhed, hvor de mindre kunder blev prioriteret højt – hvor de kunne føle sig som "den store fisk i det lille akvarium" frem for det modsatte. Med personlig service, hurtig responstid og konkurrencedygtige priser skulle kunderne opleve en leverandør, der tog deres behov seriøst.

Driften blev startet helt fra bunden, hvor ejeren selv stod for rengøringsopgaverne. Efterhånden som kundevolumen steg, blev fokus udelukkende lagt på ledelse, kundehåndtering og forretningsudvikling. Virksomheden modtog Børsens Gazellepris i både 2018 og 2019 som anerkendelse af sin markante vækst.

Markedet har taget positivt imod en leverandør med kort vej fra tanke til handling og med en stærk værdimæssig forankring. Især ønsket om fleksible løsninger uden bureaukrati har gjort det muligt at opbygge langvarige relationer og en stabil kundebase.

I dag står virksomheden med en effektiv og skalerbar platform, der er klar til næste kapitel. En ny ejer kan videreudvikle forretningen med udgangspunkt i den stabile drift og kundebase – og samtidig udnytte potentialet for udvidelse i både geografi og servicesortiment.

Opstartshjælp

Ved ejerskifte er der er fleksible muligheder for overgangsordning.
Det kunne eksempelvis være aktiv og praktisk overdragelse til ny ejer de første 2-3 måneder og herefter fjernsupport i 3 måneder.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
578

Sælger kontaktet:
5

Følger annoncen:
1

Annonce id-nummer:
39219

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
23-06-2025
Udbudspris 5.000.000 DKK