Udlejning af tagboks og tagbøjler med booking system

Fuldautomatisk booking, lager og betalingssystem.

Ansatte
Under 5
Grundlagt
2010
Flytbarhed
Flytbar
Adresse
Ved henvendelse
Region
Type

Virksomheden Legeglad I/S har siden 2010 udlejet tagbokse og tagbøjler til de danske kør-selv feriegæster. Virksomheden har idag en stor kundekreds med mange tilbagevendende kunder hvert år. Kvaliteten af udstyret, samt enormt glade kunder er 1 prioritet, hvilken vores kunder også kvitterer med på trustpilot.

Backend af firmaet består af fuldautomatiseret bookingsystem, lagerstyring, mailsystem og betalingssystem. Alt dette for at gøre det så nemt for ejerne som muligt og sikre en høj kvalitet og kundeoplevelse. Virksomhedens kunder strækker sig langt ud i landet og derfor er den velegnet til flytning.

Økonomiske nøgletal

Virksomhedens primære fokus har været tagboks og tagbøjler, hvilket har været og er stadig hjørnestenene i virksomheden, men der er også investeret i andre muligheder, så som teltudlejning. Dette har medført store investeringer i 2015-2016. Teltudlejningen er afviklet og afskrivninger har gjort at overskuddet er i minus, trods der tjenes gode penge på tagboksene. Vi deler gerne regnskabstallene med interesserede købere.

Overskud før skat: 0 DKK

Produktet

Virksomheden udlejer tagboks og tagbøjler, men er mere end bare det. Legeglad startede ud med at dække et eksisterende marked med meget dårlig kundeservice og uigennemskuelig lejeforhold. Det har vi lavet om på og kunderne får nu en nem og sikker løsning, hvor de selv bestemmer hvad de vil have og hvornår de ønsker at afhente og aflevere.

Konceptet hedder sig, at det eneste kunden skal gøre er at udfylde en bookingformular, betale og så møde op med bilen på den ønskede afhentningsdato, hvorefter udstyret monteres af personalet.

Legeglad I/S har idag 2 afhentningssteder i henholdsvis Brande og Hedensted. Kundebasen strækker sig vidt over midtjylland, fyn og det meste af syd og Sønderjylland.

Markedsføringskanaler

Virksomheden har 2 hjemmesider: Legeglad.dk og brandeboksen.dk. Alt trafikken går gennem legeglad.dk, som er den primære hjemmeside.

Trafikken kommer organisk og der er ikke investeret i markedsføring de sidste par år, så her vil der være en mulighed for at booste udlejningerne.

SEO mæssigt er der gjort meget på hjemmesiden og søger man på tagboksudlening ligger hjemmesiden også i top på side 1.

Omkostninger

Virksomheden har faste omkostninger til forsikring på de 2 udlejningssteder og bookingsystem. Derudover er der variable omkostninger til PayPal i form af bookinggebyrer og omkostninger til køb af nyt udstyr, som primært er beslag til tagbøjlerne.

Aktiver

Varelageret består i dag af ca. 35 tagbokse/Bagagebokse af mærket Thule i størrelser fra 420 liter til 650 liter. 4 af disse er til montage bag på anhængertræk. Derudover er der ca. 270 sæt bilspecifikke beslag, samt ca. 50 sæt tagbøjler.

Varelager på 120.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.

Markedet

Virksomheden henvender sig til Kør-Selvferie gæsterne, som skal bruge ekstra plads til ferien. Det er kunderne som ikke gider bøvle med at have en boks og bøjler stående og fylde derhjemme, da det ikke kan svare sig at eje det selv. Folk skifter bil jævnligt, hvilket resulterer i at der skal købes nyt udstyr gang på gang, som gør det endnu dyrere for kunden. Derfor har vi masser af kunder og udstyr til næsten hver en hver bil.

Svagheder/udfordringer

Markedet er sæsonbetonet, dvs man skal have mulighed for at stå til rådighed i de aktive ferieperioder. Dette er måske ikke en udfordring men noget køber skal være opmærksom på. Vi plejer at "samle" en masse booking til nogle enkelte dage og så klares de på en gang. Kunderne der får lov at hente et par dage før pga af dette er altid ekstra meget glade, så det er Win-Win.

Stærke sider

Der findes flere konkurrenter, men ingen af disse har et bookingsystem som er noget nær det som Legeglad har. Ved konkurrenterne skal man have fat i firmaet på enten mail eller telefonisk og de fleste kræver at man selv køber beslag til tagbøjlerne og disse står kunden så med, hvilket er en unødvendig omkostning.

Legeglad har ramt et marked som har nydt godt af at blive moderniseret og her har vi virkelig fået mange kunder.

Legeglad har et stærkt kundegrundlag og kunderne vender tilbage og tager gerne naboen med.

Ideel køber

Den ideel køber bor nær større byer. Hvis man kigger på hvor kunderne er i dag, så vil det være ideelt at køber har mulighed for afhentning omkring århus eller vejle. Vi har mange forespørgsler fra andre regioner i landet, så her er der store muligheder for at udvide til.

Køber skal være serviceminded og ikke lade sig stresse når der er kø til montage. Fordelen ved kunderne er at de har få dage tilbage inden de skal på ferie og de er ALTID mega søde og rare. Lidt sjov og en god snak, det kommer man rigtig langt med.

Opstartshjælp

Vi tilbyder selvfølgelig hjælp i starten, så du kommer igang nemmest muligt. Så snart man har gennemført de første par bookinger, så ved man hvordan det skal gøres. Vi har 9 års erfaring og kan komme med masser af tips og tricks :-)

Offentlige spørgsmål

Der er indtil videre ikke skrevet nogle offentlige beskeder. Du kan blive den første...

Det er anonymt at stille et offentligt spørgsmål og bliver først offentligt efter godkendelse og svar af sælger
Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1804

Sælger kontaktet:
2

Følger annoncen:
6

Annonce id-nummer:
31594

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
04-07-2019
Udbudspris 160.000 DKK