Salg af børneinteriør brand inkl 2 webshops

Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Sjælland
Gå til hjemmesiden Shopsystem: Woocommerce
Gem annonce
Salg af Maseliving.dk og Designluksus.dk

Maseliving er et børneinteriør brand som blev skabt i 2015 i en garage i Greve. Maseliving har en del B2B aftaler bla. aftaler med Danmarks og Norges største børnekæder, samt salg via webshop. Derudover følger lillesøster webshoppen www.designluksus.dk med som laver personliggjorte produkter. Maseliving er skabt fra bunden så hver en lille detalje, design og funktion på både produkter og emballage er der kælet for. Alle spejle, lamper, knager mv er producret på eget værksted og tekstilen er lavet af 100% økologisk bomuld produceret i Indien. Ved køb af disse 2 virksomheder er mulighederne uendelige da der følger 2 Universal laserskærer samt en Roland printer med. Samt aftaler med leverandører og værksteder i DK som samler produkterne.
Maseliving startede i 2015 som en enkelmandsvirksomhed og overgik i 2021 til et ApS.

Økonomiske nøgletal

2021
Omsætning 1.483.074
Overskud 90.828
Overskudsgrad 6,12
Dækningsbidrag 477.257
Dækningsgrad 32,18
Resultat før renter 120.213
Aktiver 387.340
Afkastningsgrad 31,04

2022
Omsætning 1.104.227
Overskud 59.503
Overskudsgrad 5,39
Dækningsbidrag 486.210
Dækningsgrad 44,03
Resultat før renter 81.737
Aktiver 306.781
Afkastningsgrad 26,64

2023
Omsætning 897.961
Overskud 43.225
Overskudsgrad 4,81
Dækningsbidrag 542.441
Dækningsgrad 60,41
Resultat før renter 60.839
Aktiver 306.311
Afkastningsgrad 19,86

2024
Omsætning 532.171
Overskud 1.328
Overskudsgrad 0,25
Dækningsbidrag 298.150
Dækningsgrad 56,03
Resultat før renter 7.747
Aktiver 296.120
Afkastningsgrad 2,62

Regnskab

  • Omsætning:1.483.074 DKK
  • Ebitda: 120.213 DKK
  • Resultat før skat: 90.828 DKK
  • Balancesum: 387.340 DKK
  • Afkastningsgrad

  • Overskudsgrad

Produktet

Maseliving er et børneinteriør brand bestående af produkter til børneværelset. Maseliving blev især kendt for det originale sky spejl til puslepladsen. Derefter kom børnelamper, knager, wallstickers og dekortationsstjerner til. For at fuldende brandet er der siden kommet sengetøj, puslepuder, sengerande, babynest, sengelommer, rangler, savlesmække, suttesnore, vådservietetuier, legetæpper mv til. Alt sammen produceret i 100% økologisk bomuld. Vi har selv rejst til Indien og opstartet produktionen. Lige nu består tekstilen af 2 forskellige print som også er eget design som er printet.

Designluksus blev skabt da der var kæmpe efterspørgsel på produkter med navn og tekst. Så for at holde Maseliving som et brand der bliver solgt rundt om i butikker i verden. Så blev Designluksus skabt så alle de sjove ideer vi fik og mulighed for at personliggøre lige de produkter vi havde lyst til var muligt.

Markedsføringskanaler

Maseliving har en hjemmeside, nyhedsbrev, Facebook, Instagram, Pinterest, SEO. Har tidligere haft annoncer i Vores Børn katalog, samt Kære Børn og Ønskebørn varekataloger.

Designluksus har hjemmeside, Facebook, Instagram.

Omkostninger

Maseliving har lige nu lokaler i Borup, på sjælland. Men har tidligere ligget i både Greve, Viby sjælland og Køge. Da det løbende er vokset ud af lokalerne og der har været brug for mere plads. Så det er flytbart.

Huslejen ligger lige nu på: 5.681,80 kr inkl aconto el, vand og varme.

Der er en aftale med flere værksteder rundt i landet som samler produkterne for 10,- pr stk.

Shopsystem

Aktiver

Vi har lige nu produktion samt varelager i Borup på sjælland.
Her står der:
2 stk Universal VLS6.60
1 stk Bofa udsugning
1 stk Roland VS540i.
Alle betalt ud.

Derudover er der varereoler, skrivebord, hæve/sænke pakkebord, pallereol, opbevaringsstativ med kniv til bobbleplast.

Varelager på 500.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.
Inventar på 600.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Fra den lille garage til den store verden

Det første Maseliving produkt blev skabt i 2015 i en garage i Greve. Vi blev forældre for første gang i august 2014, hvor vi havde et stort ønske om at lave et unikt børneværelse. Vi var bl.a. på udkig efter nogle unikke børneknager, men det var ikke muligt at finde det vi søgte. Så jeg tog til Vesterbro i København hvor jeg skar en luftballon ud i træ. Denne tog jeg med hjem i garagen og indkøbte ophæng og gik ellers i gang med hænderne og fik skabt en smuk, unik og holdbar luftballon knage, som den dag i dag også kan ses i logoet.

Vi blev så glade for den fine nye kreation til Masons værelse at vi delte et billede af den på Instagram. Samme aften var der stor interesse og efterspørgsel og blot 3 dage senere tog den første forhandler kontakt til os. Vores søn Mason var inspirationen bag de første produkter, deraf kommer navnet Maseliving.

I dag har Maseliving mere end 100 forhandlere fordelt rundt i verden, og er derfor også vokset ud af garagen. Maseliving har værksteder rundet i Danmark. Her håndlaves alt stadig den dag i dag.



Det originale sky spejl

Jeg er uddannet fysioterapeut og ved hvor vigtigt det er, at baby ligger så mange af deres vågne timer som muligt på maven for at styrke ryg- og nakkemuskulaturen. Den maveliggende stilling er det bedste udgangspunkt, for dit barns motoriske udvikling. For det gør dit barn klar til at krybe, kravle, sidde og gå på en hensigtsmæssig måde.

Vi savnede et spejl til puslepladen som ikke var rundt eller firkantet. Så jeg sad derhjemme på barsel og designede et sky spejl som ville passe i temaet til vores første kreation luftballonen. Vi tog vores nyindkøbte træ- og akryl plader under armen og kørte til Vesterbro. Dette kom også med hjem i garagen hvor det blev slebet og limet, så her blev det første originale skyspejl skabt tilbage i 2015. Og siden hen har vi så investeret i vores egne maskiner.




Håndlavet unikke økologiske og bæredygtige produkter i topkvalitet.

Hos Maseliving går design og kvalitet op i en højere enhed. Alle vores håndlavede produkter i træ er designet, produceret, pakket og sendt fra vores værksteder i Danmark. Og hvad enten der er tale om en af de populære originale skyspejle, eksklusive lamper, knager eller et af vores andre produkter, vil du hurtigt kunne se og mærke at vi ikke går på kompromis med kvaliteten.

Vores kollektion af tekstiler er produceret af 100% økologisk bomuld på en GOTS certificeret fabrik, som er det perfekte match til vores håndlavede produkter i træ. Alle vores produkter er skabt med kærlighed, omhu og respekt for miljøet og de mennesker vi arbejder sammen med. Vi ønsker at bidrage til en bæredygtig fremtid, hvor vores børn kan vokse op i en sikker, sund og smuk verden.

Produkterne bliver produceret i et moderne nordisk og enkelt look, hvor kvalitet, bæredygtighed og funktionalitet er i fokus.

Markedet

Der bliver hver dag født 360.000 børn på verdensplan. Og der hvor vi bruger flest penge er på vores børn og kæledyr. Så markedet er gigantisk.

Svagheder/udfordringer

Maseliving lagde ud med lynest hast og vi kunne ikke følge med den kæmpe efterspørgsel der var. Når man skaber noget der er populært så bliver man også efterlignet og kopieret. Men det er stadig os der har skabet det originale sky spejl, spejle i et hav af designs til børneværelset samt touch lamperne. Som helt sikkert også er vigtigt at brande sig på.
Som det også kan ses på regnskabstallene så er det desværre gået ned af bakke siden 2021. Dette skyldes en skilsmisse, som desværre har været skyld i at tid og overskud ikke har været der til at fortsætte den ellers voksende virksomhed. Så jeg håber at du sidder derude og har tid og overskud til at komme tilbage på den fantastiske rejse Maseliving var i gang med.



Stærke sider

Maseliving har en fordel ved at være de første, at det er os der ligger ude i butikkerne, konkurrenterne vi kender til sælger kun online. Vi er ikke blot en webshop, men et Brand der er blevet skabt.

Ideel køber

Den idelle køber er en der syntes børneinteriør er spændende og interessant, så man kan fortsætte med at følge markedet og hvad der trender.
Alt det hårde arbejde med at lave aftaler med leverandører, indkøbe maskiner, designe alt fra designs til emballage fra bunden, lave hjemmesider, sociale medier, lave forhandleraftaler er allerede gjort.
Så her køber du en virksomhed hvor alt det hårde arbejde med opstart er gjort. Så virksomheden er lige til at kører videre. Da det er min lille ekstra baby så håber jeg selvfølgelig den vil blive ført godt videre, og vil blive så glad for at se den vokse igen og komme tilbage til den gode omsætning.
Men den ideele køber kan også være en konkurrent som her kan få en fod ind på B2B markedet, får flere maskiner til at kunne øge produktionen.

Opstartshjælp

Jeg vil gerne hjælpe til med oplæring, både personligt og på telefon/mail.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
15

Sælger kontaktet:
0

Følger annoncen:
0

Annonce id-nummer:
39811

Årsag til salg:
Helbred

Annonce oprettet den:
01-07-2026
Udbudspris 1.250.000 DKK