Denne annonce er inaktiv.
Søg på lignende virksomheder

Få besked hvis annoncen bliver aktiv

Opret en søgeagent og få en e-mail, når en relevant virksomhed kommer til salg

Webshop med grøn og giftfri skadedyrsbekæmpelse med stort potentiale indenfor B2B-salg.

Beddingen, Aalborg
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Nordjylland
Gem annonce
Proverm.dk sælger produkter til giftfri skadedyrsbekæmpelse med et fint kundekartotek i både Danmark og Sverige.

Profitabel webshop med grøn profil og enormt B2B-potentiale.

Vi tilbyder 100% giftfri skadedyrsbekæmpelse i et marked med minimal konkurrence og høj organisk efterspørgsel, særligt fra kunder i København og Aarhus. I 2025 skabte vi et overskud på +75.000 kr. med meget begrænset tidsforbrug, og de første internationale ordrer tikker ind nu.

Der er et kæmpe uforløst B2B-potentiale, hvor f.eks. boligforeninger nemt aftager for +20.000 kr. ad gangen. Sælges udelukkende grundet fokus på anden startup. Er du stærk til SEO, annoncering eller direkte salg, kan du lynhurtigt vækste denne forretning.

Økonomiske nøgletal

Nøgletal for regnskabsåret 2025:

Dækningsgrad: 67,9 %
Gennemsnitlig ordreværdi (AOV): 473 kr.
Købsfrekvens: 1,17 ordrer pr. kunde
CAC (Customer Acquisition Cost): 110 kr.
LTV (Lifetime Value - i profit): 375 kr.
LTV/CAC-ratio: 3,4

Overskud før skat: 75.000 DKK

Produktet

På proverm.dk har vi fra begyndelsen udelukkende solgt produkter til 100% giftfri skadedyrsbekæmpelse, hvilket der er kommet massiv efterspørgsel på igennem årene. Siden 2024 har vi valgt at fokusere på en bestemt produktserie fra Norge målrettet især sølvfisk og skægkræ som er et stigende problem i særligt nye byggerier og institutioner.

Det geniale ved produkterne er den indbyggede "refill-model", hvor kunderne køber fælderne én gang, hvorefter de løbende vender tilbage for at købe vores profitable opfyldningspakker med lokkemiddel og fangstkopper. Som supplement har vi netop tilføjet en giftfri hvepsebo-attrap. Sæsonen for denne starter lige nu, hvilket sikrer en stærk omsætning over sommeren og bygger perfekt bro til vores store højsæson for skægkræ og sølvfisk i efterår/vinter.

Der er lille konkurrence på søgeord i relation til disse produkter, hvorfor man med den rigtige indsats nemt kan komme til at ligge højt i søgeresultaterne, hvor rigtig mange søger. Prismæssigt ligger vores sortiment i et rigtig godt leje (ikke for billigt eller for dyrt) og har en fornuftig dækningsgrad.

Vigtigst af alt, så virker produkterne fantastisk. For en ny ejer er der desuden oplagt mulighed for at investere i egenproduktion af forskellige former for fælder (eksempelvis limfælder og dåser til væggelus), hvilket vil bringe avancen endnu højere op.

Markedsføringskanaler

Vores kunder finder os primært via SEO, Google Shopping Ads samt affiliates gennem Partner Ads.
I højsæson (september - februar) har vi rigtig stor success med organiske opslag fra vores egen profil men særligt i lukkede facebook forumer.

Der er stor mulighed for at afsætte store ordre ved fysisk salg / kanvas salg til boligforeninger, skoler/institutioner eller virksomheder.

Omkostninger

Faste omkostninger til drift af webshoppen:
- Hosting
- Supportaftale
- Økonomisystem
- Bogføring

Ligger på nuværende tidspunkt omkring 672,5 kr /mdl for hosting og supportaftale på hjemmeside.

Variable omkostninger:
- Annoncering (Google Ads, Meta, Affiliate)
- Fragt (GLS og Shipmondo)
- Emballage
- Betalingsgebyr (Clearhaus, Mobilepay og Klarna)
- Varekøb

Aktiver

Webshoppen har cirka 1800,- subscribers til nyhedsbrev via Klaviyo og 332 følgere på Facebook. Derudover inkluderes domainerne proverm.dk, proverm.se og proverm.eu.

Varelager holdes nuværende på hjemmeadressen.
Til virksomheden medfølger merkater, labelprinter, printer, tapedispensers.

Fragtemballage:
- Foldbare kasser,
- Biofyld
- Pakketape
- Fragtlabels

Tryksager:
- Opsætningsguide til fælder (med videolink)
- Postkort med logo
- Labels med logo

Varelager på 8.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.
Inventar på 4.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Virksomheden blev skabt som et datterselskab til en større webshop som sælger værktøj, hvor søgedata viste en stor efterspørgsel for giftfri produkter mod skadedyr. Derfor blev hjemmesiden startet og vi fandt hurtigt ud af, at særligt vores produkter fra Norske "Silverfish" sælger godt og har en rigtig god avance. I starten købte vi også produkter fra danske grossister, som også kan købes i bygge- & supermarkeder herhjemme. Disse havde dårligere dækningsgrad og større konkurrence, hvilket er årsagen til at vi har valgt at fokusere på nicheprodukterne fra Silverfish, som har bedre dokumentere virkning, pris og dækning.

Markedet

Markedet på lige netop grønne og giftfri produkter til skadedyrsbekæmpelse er ikke særlig berørt, men der er stor volumen på søgninger og efterspørgsel på disse løsninger særligt i storbyerne Århus og København (og generelt hele sjælland, men i særdeleshed også Sverige som har langt flere problemer med skadedyr end vi har herhjemme.

Det store uudnyttede potentiale er direkte salg / B2B-salg til boligforeninger, skoler, plejehjem, m.fl. hvor der er en direkte fortjeneste og mulighed for at afsætte store partier. Vi har mange af disse kunder som køber større ordre på shoppen, men har ikke oprettet eller opsøgt nogle direkte aftaler, hvilket kunne udnyttes.

Svagheder/udfordringer

Udfordringen er at vi på nuværende tidspunkt kun har to produkter og derfor skal arbejde hårdt for at styrke webshoppens SEO performance. En anden ulempe er, at markedet er meget sæsonpræget for skadedyrsbekæmpelse, med højsæson i efterår/vinter. Derfor er der rig mulighed for at tænke et produkt med samme success til skadedyr som findes om sommeren.

For nogle kan prisen være en ulempe, da nogle syntes den er høj (sammenlignet med billige produkter i byggemarkederne). Men prisen er sat efter hvad det ville koste over et år, for at få en lignende effekt med billige produkter. Derimod er de mere villige til at betale hvad det koster i de større byer, hvor der generelt er købere om udelukkende går efter grønne og miljøvenlige produkter, selvom de er bevidste om at gift fra skadedyrsbekæmpere måske er mere effektivt. Derfor sælger produktet sig selv til denne målgruppe.

Stærke sider

Historisk har det vist sig at vi med et gennemtænkt organisk opslag i et lukket forum på f.eks. Facebook kan opleve ordrer tilsvarende en hel måneds omsætning, på blot få timer. En gennemtænkt strategi kan gøre underværker her.

Der er lav konkurrence på markedet for giftfri skadedyrsbekæmpelse og der er nuværende ikke andre der fører vores produkter i landet. Derudover er der den fordel, at problemerne med særligt Skægkræ, Sølvfisk og Væggelus bliver større og større i landet, pga. særligt pap og emballage vi får fra webshops, samt øget rejseaktivitet i udlandet.

Strategi

Årsagen til at vi sælger virksomheden er netop, at vi ikke har de nødvendige ressurser til at udføre en gennemarbejdet strategi grundet fokus på andre forretninger og manglende prioritering.

Vision

De fremtidige udsigter for virksomheden er gode hvis man især får styrket webshoppens SEO performance og får ramt målgruppen bedre med annoncering.

Der er rig mulighed for at være førende indenfor salg af disse produkter.

Ideel køber

Folk som er stærke i kommunikation og digital markedsføring. Nogle som evt. driver et reklamebureau ved siden af og derfor nemt selv kan lægge de ressurser der skal til for at løfte den digitale performance uden at skulle lægge mange udgifter til eksterne konsulenter. Alternativt en person som allerede sidder med skadedyrsbekæmpelse og har kontakter, til at fremme det fysiske salg som supplement til webshoppen.

Opstartshjælp

Som sælger står vi til rådighed for at hjælpe køber i gang, med både alt det praktiske, men ligeledes til at få oprettet en forhandleraftale med vores underleverandør. Vi kræver ikke betaling for oplæring, men køber må fint kontakte os ved behov.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2299

Sælger kontaktet:
14

Følger annoncen:
8

Annonce id-nummer:
38443

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
11-07-2024
Udbudspris 40.000 DKK