Igangværende Brygforretning med webshop og fysisk butik sælges!
OBS! Ejer forbeholder sig ret til at sige nej tak til et evt. salg også selvom prisen mødes, det handler om den rette person som ny ejer!
Maltbazaren var en af de første udbydere af ingredienser og udstyr til fremstillinge af øl, vin, cider og mjød og har et stærkt brand, en stor og loyal kundeportefølje... (Opstartet i 2004)
Maltbazaren er beliggende i Rødovre og omfatter en butik på 220 m2 der også indeholder et bryggeri og undervisningslokale, samt selvfølgelig webshoppen (DanDomain)
Maltbazaren er kendetegnet ved høj faglighed, men primært imødekommenhed og en passion for selvproduktion. DU skal derfor have en interesse for det gode øl, men ikke mindst de kunder som besøger butikken og som brænder for deres hobby.
Maltbazaren har i 2022 en samlet omsætning på 6,2 millioner (uden moms) og er i samme periode trimmet således at de faste omkostninger er nedbragt med 1.000.000 kr som reelt først slår igennem i 2023 (Forventet overskud 400.000 til 500.000 kr)
Formålet har løbende været at have en stabil virksomhed, uden de store armbevægelser og ønsker for de vilde afkast, men med plads til udfordrede personer som har kunnet få indhold og rolle i et arbejdsliv, dette er sket i tæt samarbejde med Rødovre kommune.
Sidstnævnte har det været nødvendigt at skrue ned for da det administrative begyndte at optage for mange timer, men der er stadig enkelte virkeligt gode og uundværlige medarbejdere tilknyttet Maltbazaren.
Varelageret er stort men er under nedbringelse, det fremtidige varelager må forventer at have en størrelse på mellem 350.000 og 600.000 kr.
Varelageret indgår ikke i købet, men indgår under en løbende afbetaling således at der ikke skal lægges penge forvarelageret upfront. (Der laves en særskilt kontrakt på varelageret)
Økonomiske nøgletal
Maltbazaren arbejder med et DB (Dækningsbidrag) i omegnen af 40% og et forventeligt overskud på minmum 200.000 kr/år
Produktet
Maltbazaren sælger udstyr til den glade hobby brygger, hvad enten man er nybegynder, eller nørdet helt ned i detaljen.
Vi sælger et bredt sortiment af udstyr, mens det primære indtjeningsgrundlag er ingredienser, opskrifter, og tilsætninger.
Og så er det min oplevelse at vores kunder nyder at komme i forretningen og snakke, se og røre ved varerne og dele viden om vores fælles passion, selvbryg...
Markedsføringskanaler
Maltbazaren er en fysisk butik med tilhørende webshop, med et stærkt og kendt brand indenfor selvproduktion som historisk bare er steget og steget i interesse.
Kunderne kommer fra hele Storkøbenhavn, og bredt ud på sjælland, men har også mange forsendelser til Jylland som ellers står stærkt med flere forhandlere af brygudstyr og ingredienser. Placeringen tæt på motorvej giver vores kunder perfekt mulighed for at tilpasse deres indkøb på vej i deres daglige gøremål.
Maltbazaren er repræsenteret på Facebook, Instagram og via Nyhedsbrev, alle kan med fordel optimeres og intensiveres.
Omkostninger
Maltbazarens omkostninger (Om året):
Lokaleleje: 400.000 kr incl varme (Incl mindre fjernlager)
Lønudgifter: 700.000 kr
EL: 55.000 kr (Primært forbrug er stort kølerum til opbevaring af humle og gær)
Bogholder: 50.000 kr
Aktiver
Maltbazaren er en alt i et løsning og indeholder:
- Butik, med bryggeri og undervisningslokale
- Mødelokale med plads til 12 personer
- Et mindre fjernlager
- Optimeret Webshop
Virksomhedens historie
Maltbazaren startede som en hobby, interessen for selv at kunne brygge sit eget øl tilbage i 00'erne blev virkeligt, og overraskende velsmagende :)
Udbuddet af muligheder for indkøb var begrænset til 1 udbyder, og det var med forudbetaling om levering 5 uger efter, og der var fejl i leveringen.
Så derfor opstod Maltbazaren i en kælder på Nordre Fasanvej i 2004, og den dag idag er det en glæde at se ansigter og kunder tilbage fra dengang Maltbazaren lå i et 14 m2 kælderlokale på Nordre Fasanvej.
Turen er gået over et lidt større lokale på Islands Brygge, til Rødovre hvor Maltbazaren ligger i dag og har ligget siden 2006 og hvilken virksomhed kan prale af at kunderne i 2 omgange har hjulpet med at flytte virksomheden, og den eneste betaling var Pizza og det gode øl?
Nu er fokus ikke bare på det gode øl, men alt i hjemmeproduktion der omhandler drikkevarer, så Cider, Mjød, Saft og alskens frugtvine er omdrejningspunktet i Maltbazaren.
Markedet
Med interessen for selvbryg er interessen for salg til samme selvfølgelig blevet tilsvarende større.
Det har selvfølgelig også haft indflydelse på Maltbazaren med en øget konkurrence, men placeringen, faglighed og det rette udvalg af varer er Maltbazarens styrke.
Det seneste år har Maltbazaren bevæget sig bort fra et stadigt større antal varenumre, (med stort varelager til følge) til færre men nødvendige og hurtigt omsættende varer, fokus er flyttet til varer med hurtig omsætning og højest muligt DB stedet for at være en totalleverandør, eksempelvis på udstyrssiden.
Det totale marked vurderes til at ligge på omkring 30-40 millioner pr. år så der er stadig meget at komme efter.
Svagheder/udfordringer
Markedets største svaghed er aktørerne selv, dækningsbidrag ned på 10% på udstyr gør det uinteressant at sælge det brede sortiment af udstyr, men qua Maltbazarens historik og erfaring har vi et perfekt udgangspunkt for at vide hvilke varer der er must haves, og hvilke der er nice to have, det er denne omstilling vi har har været igang med det seneste år, med det formål at gøre Maltbazaren bedst muligt rentabel... En stor omsætning betyder sjældent det højeste afkast.
Stærke sider
Maltbazarens stærke sider er brandet, viden og lysten til at rådgive og udvikle os sammen med kunderne.
I en årrække har Maltbazaren været first mover på de nye tendenser både indenfor udstyr, og ingredienser, men i en stadig større verden (og åbne grænser) er det vigtigere at se indad og vægte rentabilitet og dækningsbidrag op mod tidsforbrug og indsats.
Maltbazaren har tegningerne klar til Maltbazaren version 5.0 der blandt flere ting omfatter synergier med sammenfald indenfor distribution, en vægtning af kundeorienteret selvhjælp, og produktudvikling der vil gøre det nemmere at være kunde...
Spørgsmålet er om du skal være med?
Strategi
Maltbazaren har siden 2021/2022 haft fokus på en bedre balance mellem indsats og indtjening, værdiskabelse for kunder i form af det rigtige udvalg til den rigtige pris.
Truslen har primæret været ejers ønske om at favne bredt, og beholde såvel personer som arbejdspladser i en Coronatid, og senest et Europa hvor krig har været dagligdag.
Dette er nu rettet til og Maltbazaren er trimmet med såvel fremtid, som salg for øje.
Vision
Med en reduktion af de fast omkostninger igennem 2022 på 1 million står vi stærkt og skarpt i forhold til såvel konkurrence, men også i forhold til en øget afkastningsgrad og overskud.
Med Maltbazaren version 5.0 og de synergier og optimeringer der ligger heri vil Maltbazaren også eksistere om yderligere 20 år. (Er dun interesseret i at høre mere må du henvende dig, konkurrenter læser også salgsannoncer :))
Ideel køber
Maltbazaren søger en køber med interesse for selvproduktion, med viljen til hele tiden at lære nyt fra såvel kunder som leverandører.
Og så skal køber være indstillet på at det kræver en indsats at drive en butik hvor kunderne langt hen af vejen bliver specialister, og det er helt ok at de ved mere end dig, men at de også kan være ekstremt givende såfremt din interesse er tilstede.
Opstartshjælp
Opstartshjælp er en nødvendighed, og du må forvente et øget lønbudget i en periode på eksempelvis 3-6 måneder hvor jeg (ejer) vil indgå i såvel drift som transformation til Maltbazaren version 5.0
Ejer ikke dyr i drift, men vil indgå som almindelig medarbejder i en begrænset periode.
Sælger tilbyder finansering
Beliggenhed
Få hjælp af en virksomhedsmægler