Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Dropshipping Webshop med salg af designervarer

Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Midtjylland
Gem annonce
Freshway.dk

Vi har vores webshop til salg med alt klar, fra design, betalingsløsninger, leverandør, aftaler med leverandører, navn, domæne, Facebook/Instagram med ca 2000 følgere og ca 1000-2000 varer implementeret. (hvor der er brugt især rigtig rigtig mange nætter og timer på).

Webshoppen er blevet skræddersyet fra top til tå med custom php kodning i WordPress, og er simpelthen klar til nye ejere der kan føre projektet videre og skabe vækst. Vi har desværre ikke haft tid og overskud til projektet da begge vores planer er blevet ændret af private årsager, og af samme grund har der heller ikke været det store salg, da der ikke rigtig har været brugt penge på markedsføring.

Så har du en drøm i denne branche og brænder for det, så er det helt klart din store chance. Her får du nemlig alt det du skal bruge. Alt er som sagt tiptop klar til ny ejer. Du kommer til at spare for en masse bøvl og tid. Vi har helt klart brugt allermest tid på at implementere produkterne ind i webshoppen.

Vi hjælper gerne med introduktion samt import af nye produkter og vejledning m.v.

Denne virksomhed har en dropshipping aftale Det betyder at man ikke selv har varer på lager men de bliver afsendt direkte fra leverandøren når man modtager en ordre.

Økonomiske nøgletal

Webshoppen har endnu ikke haft aktiv annoncering, så den har ikke haft nogen omsætning. Alt er sat op, så ved en overtagelse er webshoppen klar til at modtage ordre fra dag et!

Produktet

Virksomheden har fokus på salg af Designer mærketøj til fair priser, med en nem og overskuelig webshop uden lager. Det vil sige ingen husleje til lager, og ingen store investeringer til at starte med, da det er en dropshipping leverandør der er lavet en aftale med.

Markedsføringskanaler

Vores fokus i markedsføringen var helt klart på Facebook og især Instagram / TikTok. Som nævnt før, var vi aldrig nået at starte helt og vi nåede især ikke ud til det punkt vi havde i vores planer. Vores fremtidige planer i virksomheden ifm. med markedsføring var helt klart aggressiv ads på Facebook og Instagram hvor vi ville ramme den målgruppe 18 - 35 år mænd/kvinder der går op i designer brands indenfor Fashion. Vi havde også sat planer for Google markedsføring og influencer/kendte kunstnere. Derudover er der blevet lavet SEO på hver underside på hjemmesiden.

Omkostninger

Vi har en abonnement hos leverandøren som lyder på ca 1.200kr om måneden, som bl.a. Indeholder teknisk support ifm. webshoppen, så vi på samme tid har adgang til deres program der gør det meget nemmere hurtigere at tilføje/fjerne nye/gamle varer. Derudover får man også branded sine pakker med virksomhedens logo og desuden betaler beløbet også leverandøren for håndtering og fragt af bestilte varer fra webshoppen. Derudover er der et årligt abonnement udover det månedlige abonnement på 2.400,-

Som nævnt før, så har vi ingen faste husleje eller el regninger i dette koncept, da leverandøren står for varelager, håndtering og afsendelse af varer.

Shopsystem

Aktiver

Der er intet fysisk i virksomheden, altså såsom biler, inventar, varelager osv. Der er intet udover en tiptop klar webshop med 1000-2000 varer implementeret, Facebook/Instagram med ca 2000 følgere, og en aftale med en fast stabil leverandør der er der for dig hele vejen.

Virksomhedens historie

Kvalitet brands til lave priser
Hos Freshway bestræber vi så vidt som muligt, at tilbyde mærkevaretøj til de bedste priser i forhold til markedet. Derudover har vi fokus på unikke produkter, som ikke kan findes overalt. I dag har vi ca. 2000+ produkter, og vi bliver ved med at udvide vores sortiment med de bedste brands og modeller til bedste priser.

Kundeoplevelsen hos Freshway
Når man handler hos Freshway, så er det utrolig vigtigt for os, at du får den bedste kundeoplevelse igennem hele processen. Derfor sørger vi for hurtig og god kundeservice, hvor man virkelig kan mærke personlig hjælp, og ikke bare en robot der giver automatiske svar. Vi er åbne for konstruktiv kritik, så vi altid kan udvikle og forbedre os selv. På denne måde tror vi på, at kunne imødekomme vores kunders ønsker og behov.

Vi er 2 unge iværksættere fra Århus der har stiftet Freshway i 2021. Det er tidsmæssigt besværligt, at finde mærkevaretøj i fysiske butikker til fornuftige priser. Dette problem ville vi lave om på! Således kom ideen om Freshway som er en super nem webshop, der tilbyder dig det bedste mærkevaretøj til de bedste priser.

Freshway
Your way to get Fresh!

Markedet

Der er altid gang i tøjbranchen, alle vil have dyre og mellem dyre mærkevaretøj til fair priser. Generelt så vokser markedet sig konstant og der er altid konkurrenter. I forhold til vores konkurrenter, så har vi produkter på webshoppen de ikke har, eller så er vi lidt billigere HVIS vi har samme produkter. Der bliver jo årligt købt for milliarder bare indenfor Danmarks grænser, så der er god plads til flere konkurrenter. Vores næste skridt ville være Tyskland og Sverige. Vores leverandør sender til hele Europa, så det gør det kun nemmere for virksomheden.

Svagheder/udfordringer

Når vi siger alt er klar, så er det alt de praktiske ting, finde leverandør, bøvl undervejs eks hjemmeside, aftaler osv.. Så den største udfordring/svaghed man skal forvente, er at planlægge en grundig markedsføring, hvordan kommer vi ud til kunderne. Alt er simpelthen klar, så din opgave som ny ejer vil være, at komme ud til kunder og skabe salg. Priserne er i forvejen reguleret så de er konkurrencedygtige.

Stærke sider

Virksomhedens styrke er nok den knivskarpe webshop med alt tekniske på sin plads. Webshoppen er kodet ind til den mindste detalje og er meget brugervenlig. Vi har kun fået positiv respons på siden. Virksomheden har desuden også et nemt navn der er til at huske med et fedt slogan. Freshway, Your Way To Get Fresh.

Virksomheden med sin webshop er designet til at kunne vokse i udlandet, takket være vores gode leverandør og aftalen som er fast.

Strategi

Spørgsmålet i starten var, hvordan kan vi starte det her projekt og kan vi gøre nemt og starte op uden at smide hele formuen i projektet. Det var sådan vi kom frem til, at vi skulle finde den perfekte dropshipping leverandør, som skulle stå for huslejen, varelager og håndtering af ordrer. Og det lykkedes! For blot ca 1200kr om måneden kunne denne strategi blive gennemført. Det var i hvert fald begyndelsen og måden virksomheden er formet på i dag.

Næste step var at få skræddersyet en super brugervenlig og flot webshop, som også blev lavet så vi blev tilfredse. Så alt det praktiske blev klart før lanceringen og markedsføringen. Ved denne strategi sparer man faste omkostninger. Den eneste faste omkostning er 1200kr per/mdr til leverandøren for teknisk support, adgang til deres eget program for nem implementering af nye produkter, håndtering af ordre, branding af pakker. Når man har salg for over 25.000kr så er aftalen, at de 1200kr ikke skal betales. Så det er en virkelig god aftale vi har fået hjem. Når der bliver sparet så meget, så er der også plads til at konkurrere med priserne. Vi har minimeret trusler fra konkurrenterne ved at fokusere på varer de ikke har, eller være billigere.

Vision

Vores vision var helt klart at tilbyde hele Europa fedt mærkevaretøj til lave priser. Og at kunne konkurrere med de helt store konkurrenter.

Ideel køber

Er du den ambitiøse, der brænder for at starte din egen virksomhed indenfor tøjbranchen, men mangler overskud til praktiske ting som, at få lavet en webshop til mindste detalje, finde et godt navn, få implementeret mange varer (1000-2000) ind i webshoppen, finde en god leverandør. Og er du derudover også god til Facebook og Instagram. Ved du hvordan dette projekt kan føres videre? Så er denne virksomhed helt sikkert noget for dig helt specifikt. Webshop designet kan selvfølgelig være en smagssag, men den kan altid justeres med en webdesigner.

Opstartshjælp

Vi vil gerne hjælpe med opstart, og det kan vi ifm. at få overblik over webshoppen og aftaler der er indgået. Kommer du selv til at stå for opdatering af varer på webshoppen, kan vi også give en lynkursus i det.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1833

Sælger kontaktet:
5

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
34547

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
09-01-2022
Udbudspris 24.999 DKK