Virksomheden er solgt
Sidste udbudspris var 45.000 DKK

Søg lignende virksomheder

rubylot.com - Skøn eksklusiv smykke webshop med stort vækstpotentiale til salg

Ansatte
Ingen
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Sjælland
Gem annonce
Shoppen har eksisteret i 4 år

En lille og eksklusiv smykke webshop som fokuserer på fine og enkle smykker i et enkelt og overskueligt univers. Tanken omkring sortimentet er "lidt men godt" med fokus på udenlandske brands som ikke er kendte i Danmark. Dette i kombination med et par gode upcoming danske brands, herunder Anni Lu som nu i dag er blevet meget kendt. Der er fokus på tidens trends og smykker til priser, hvor alle kan være med.

Universet skal inspirere moderigtige kvinder verden over og der er endvidere fokus på de inspirerende historier der ligger bag den enkelte designer. Der er ikke tale om smykker der masseproduceres og sælges hvor som helst. Sortimentet er et eksklusivt udvalg af få danske og udenlandske brands.

Økonomiske nøgletal

Det er en meget lille forretning som er drevet på fritidsbasis og uden de store tiltag ift. markedsføring. Derfor er der ikke store tal at berette om. Med markedsføringsindsatser som på nuværende niveau kan det ikke forventes at omsætte for mere end 300.000 kr. Der skal noget til for at rykke det til næste level.

Overskuddet i 2018 har været ca. 40.000,00 kr., men her er der også skiftet web bureau, hvilket har ædt en del af indtægterne. En overtagelse skal helt sikkert vurderes på potentialet og på at alle de meget tidskrævende processer er gennemført og betalt for.

Overskud før skat: 40.000 DKK

Produktet

Pt. har jeg 5 aktive brands i shoppen. Scosha (USA), BDM-Studio (Frankrig), IBU Jewels (Bali), Bare Braunstein (DK) og Anni LU (DK). Maisonirem, Libelula og mumbaistockholm er brands som der ikke handles yderligere med. Flere spændende brands har henvendt sig med ønske om at blive repræsenteret, så der er masser af potentiale for udvikling. Kontakter og ideer udleveres meget gerne.

Det er utvivlsomt det meget populære brand, Anni Lu, som bærer en stor del af omsætningen. Det skyldes naturligvis brandets popularitet, men også annoncering på netop dette brand via Google. Der er opbygget en instagram profil med 4.500 følgere som er opbygget organisk. Der kommer tydeligvis også ordrer gennem denne profil, hvilket tydeligt fremgår via de smykker der er i ordrerne og alle udenlandske ordrer kommer typisk via dette medie. Der er på profilen oprettet tagging-funktion.

Der styles smykkesammensætninger på profilen dagligt @rubylot_jewelry. Facebookprofilen bruges kun meget begrænset. Virksomheden er drevet gennem 4 år som en bibeskæftigelse ved siden af fuldtidsjob, hus og små børn. Da der nu er dukket en ny forretningside op som jeg bliver nødt til at forfølge, er jeg nødsaget til at skal vælge noget fra. En ny indehaver af Rubylot skal påregne at videreføre konceptet og universet på Instagram for at kunne bibeholde det bedste brand, Anni Lu.

En ny ejer vil jeg sige skal have interesse for at gå mere ind i markedsføringsdelen, både via Google, Instagram, Facebook, forskellige samarbejder med bloggere og instagramprofiler og evt. tage på messer mv. Hvis der er interesse og kapital til at gøre mere ud af det, så er der helt sikkert en god forretning.

I de første 4 år er der brugt en del omkostninger på web bureauer og de forskellige forsøg som alle iværksættere må gøre de første par år. Dog er det lykkes at have overskud trods dette. Så for én som kan bruge tiden på det, er der helt sikkert en god forretning. Og hvis man kan lide at handle med smykker er det en fantastisk forretning med masser af fleksibilitet og muligheder. Varelagret er ikke endeligt opgjort og forandres hele tiden. Således er de 50.000,00 kr. kun et overslag.

Ret gerne henvendelse ved at maile til [email protected] eller via sms på 29279581. Jeg er svær at træffe i dagtimerne telefonisk. Men jeg ringer meget gerne op, hvis du skriver til mig.

Markedsføringskanaler

Instagram, Facebook, Google, Mailchimp nyhedsbrev. Kunderne finder primært shoppen via Google og Instagram.

Omkostninger

Der er faste omkostninger til hosting, 4.000,00 kr. pr. år samt et fast honorar til Bambora (betalingsudbyder) for 2.000,00 kr. pr. år. Opgaver til webbureau betales der for via en klippekortsløsning, så det vil variere. I 2018 har der været omkostninger for 19.000 kr. Der er ikke andre faste omkostninger.

Shopsystem

Aktiver

Virksomheden drives fra privat adresse. varelager fylder ikke meget. Der er naturligvis emballage, kuverter, gavepapir, silkepapir, silkebånd, postkort med logo der medfølger. Filer med design af logo og postkort mv. følger naturligvis med i overtagelsen.

Varelager på 50.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

Ideen startede i sommeren 2015, hvor jeg efter en lang karriere i Danske Bank besluttede at opsige min stilling som Forretningschef i en af bankens Financentre. Årsagen til opsigelsen havde mest baggrund i et mindre velfungerende familieliv, hvor små børn stort set ikke så sine forældre. Det fik mig til at opsige min stilling efter påskeferien i 2015 og jeg stoppede herefter i juli.

Jeg har altid haft en lille iværksætter i maven og en drøm om at eje noget selv. Så denne sommer gik jeg og funderede lidt over tingene. Jeg er vild med smykker og allerede dengang, for 4 år siden, var jeg meget begejstret for Anni Lu.

Jeg kendte i forvejen nogle shops som handlede med smykker og var umiddelbart ikke videre imponeret over deres set-up. Særligt synes jeg det er ærgerligt at se, hvordan nogle er helt ukritiske ift. kopivarer og den ellers generelle stil uden nogen særlig interesse for noget bestemt. Jeg synes også det var interessant at få lidt nye og spændende varer fra udlandet til DK. På den måde fik jeg interessen for at lave mit eget koncept.

Jeg undersøgte alle de praktiske ting ift. at få etableret en shop og fik lavet en lille business plan. Alene det at finde på et navn hvor der samtidig var et ledigt domæne var en lang process. Men sjovt og lærerigt. Navnet har en lang forklaring, men helt kort er det et sammensat ord. "Ruby" som stammer fra et godt ferieminde og samtidig betyder rubin og "lot" som er en del af mit eget navn "Charlotte".

Da navnet var på plads kontaktede jeg de designere som jeg gerne ville arbejde sammen med og jeg fik indgået nogle aftaler og udvalgt et sortiment. Herefter fik jeg designet shoppen og fik indgået indløsningsaftaler mv.. Sideløbende havde jeg en grafiker på sagen til at designe mit logo. Herefter skulle der ellers oprettes varer, så shoppen kunne åbne på premieredagen d. 15/10-2015. Det lyder easy, men som iværksætter for første gang, var det en lang og sej proces med mange frustrationer og ikke mindst mange arbejdstimer. Men langt det meste af arbejdsprocessen kunne foregå i hjemmet, hvor jeg samtidig kunne være mor.

Det hele kom til at spille og det var en stor dag, da shoppen gik online. Jeg har aldrig fortrudt det og jeg har fået så meget positiv feedback fra kunder der handler hos mig og heldigvis har jeg også mange tilbagevendende kunder. Det skal siges at jeg i samme tidsrum naturligvis også søgte et ordinært job og fandt et rigtig spændende ét som jeg startede på 14 dage efter at shoppen var gået online. Siden da har jeg beskæftiget mig med begge dele. Jeg har bestemt hænderne fulde, men både mit job og min virksomhed rummer enormt meget fleksibilitet, hvorfor det fungerer.

Markedet

Jeg vurderer at der en meget stor interesse for smykker og købekraften fejler bestemt ingenting. Online handlen taler vist for sig selv. Der er et fortsat kæmpe potentiale. Der er konkurrence fra andre webshops og også fysiske butikker. Kan du markedsføre de udenlandske brands i DK isoleret set, har du markedet for dig selv.

Svagheder/udfordringer

Udfordringen er at detailhandlere generelt er meget pressede. En meget stor del af omkostningerne for at sælge et produkt pålægges detailhandleren. Det billigste produkt jeg sælger har en enhedspris på kr. 250,00. Der er ikke meget dækningsbidrag tilbage, når indkøbsprisen, emballage, fri fragt og det løse er betalt. Gennemsnitsordren i 2019 beløb sig til 589 kr. Udfordringen er at få kunderne til at købe noget mere og også de lidt dyre varer også. Der sælges rigtig mange armbånd til 300 og 350 kr. Konkurrencen fra mere kapitalstærke og større forhandlere tager til på Google. Så et indgående kendskab til hvad, hvornår, hvordan mv. er vigtigt.

Stærke sider

En lille virksomhed kan levere en god og personlig service på en helt anden måde end store forhandlere. Når kunderne får et personligt svar eller en opringning en søndag eftermiddag er der en meget tydelig og meget stor tilfredshed og glæde over den service de oplever.

En lille virksomhed kan sætte et andet personligt præg på alting, i mit tilfælde er Instagram et godt eksempel. Der er masser af muligheder for en shop som denne og det kunne være spændende at tage nogle enkelte nye brands ind. Jeg har nogle spændende henvendelser liggende. Det kræver naturligvis kapital og en solid markedsføringsplan. For den rette er jeg ikke et sekund i tvivl om at shoppen har potentiale.

Generelt vil jeg sige at man som en lille detailhandler skal tænke sig godt om, da de store har nogle andre muskler at spille med. Det er vigtigt at holde fast i et koncept man tror på og levere noget andet end det de andre leverer. Så har man også et godt kundegrundlag.

Strategi

Med en forretning som denne er det vigtigt at fastholde egen stil og koncept. Vedholdenhed er en vigtig parametre, eksempelvis sørge for at holde følgerne inspireret med posts hver dag. Nye kollektioner skal på shoppen med det samme de lander.

Nyhedsværdien er et vigtigt element, da der kommer 3-4 kollektioner hvert år. Synlighed på de sociale medier, herunder også Facebook (som jeg ikke rigtig har fået dyrket, men der er helt sikkert et uforløst og stort potentiale).

Vision

Visionen har været at opnå en forretning som kunne blive en levevej og så herfra udvikle og udvide. For den rette person kan dette lykkes. Markedet og kunderne er der.

Ideel køber

Den ideelle køber skal interessere sig for modebranchen og have interesse for de sociale medier. Der går mange timer på Instagram. Der skal investeres tid i styling og fotoshoot. Du skal have et godt blik for, hvilke typer af smykker der passer sammen og du skal være en dygtig indkøber. Det vil være en meget stor fordel at have både interesse og evner indenfor markedsføring, SEO, Googleannoncering mv.. Konsulenter til den slags er virkelig dyrt.

En shop som denne skal man drive fordi man virkelig gerne vil arbejde med smykker, salg og markedsføring. Det er også en fordel, at du er en god netværker ift. at få nogle samarbejder op at stå for at få promoveret de varer du sælger. Bloggere og store instagramprofiler er også generelt meget dyre så gode talegaver og/eller gode forbindelser vil hjælpe dig godt på vej. Du skal være vedholdende og tro på dit koncept og det du laver.

Opstartshjælp

Jeg står til rådighed med alle de informationer jeg har. Jeg mødes også gerne personligt for at gennemgå selve shoppen og tallene for de 4 år der er gået. Jeg står meget gerne til rådighed i hele overtagelses- og opstartsfasen og også gerne i tiden frem, hvis der opstår spørgsmål eller uklarheder. Jeg stiller mig gerne til rådighed uden beregning.

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
2579

Sælger kontaktet:
2

Følger annoncen:
3

Annonce id-nummer:
32188

Årsag til salg:
Fokus på andre forretninger

Annonce oprettet den:
15-01-2020
Udbudspris 45.000 DKK