Denne virksomhed er ikke længere til salg. Søg på lignende virksomheder

Krystalklar is til cocktailbarer, toprestauranter og private

Bakkegårdsvej, Humlebæk
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Gem annonce
Nøglefærdig virksomhed med stærkt visuelt brand!

Krystalklar is til drinks og cocktails har i mange år været et "must" i udlandet på de bedste barer og restauranter. Den særlige visuelle oplevelse er nu også i Danmark begyndt at finde interesse, men er stadig i sin spæde opstart. CryztalClear blev etableret i 2020 med fokus på at skabe et stærkt brand som både B2B og B2C kunder vil genkende som Danmarks førende leverandør af professionelle isprodukter. Salget foregår såvel engros, i detailbutikker, online og fra egen fabriksbutik. I tillæg til isprodukterne sælges et stort udvalg af special-gin og aperitifs, samt glas og barudstyr som understøtter "premium-fornemmelsen" og matcher det primære produkt. CryztalClear er ikke mainstream, men til den købestærke målgruppe som sætter kvalitet over pris. Ved henvendelse er der mulighed for at få adgang til videomateriale der viser lokaler, produkter, produktionsprocessen mv.

Økonomiske nøgletal

CryztalClear er et startup med fokus på at etablere produktionsfaciliteter, salgskanaler, bygge brand og klargøre til skalering. Salgsarbejdet har ligget underdrejet pga. Corona-nedlukninger hvor de primær kundegrupper i nattelivet var lukket frem til september 2021 og nu per december 2021 igen er lukket. I perioden har der i stedet været gjort en indsats for at dreje salget mod private kunder og det generede i slutningen af 2020 kr 36.000 i omsætning og kr. 160.000 i 2021. B2C markedet er meget interessant, men det væsentligste marked er fortsat B2B som i det meste af etableringsfasen har været utilgængeligt. Virksomhedens egenkapital på 700.000 er investeret i produktionsmaskiner, frost- og kølerum, fødevaregodkendte lokaler, emballage, butiksindretning mv. Der er ikke trukket midler ud til lønninger eller honorarer og alt udvikling/opbygning af webshop, fysisk butik, markedsføring, emballageudvikling, el- vvs- og tømrerarbejde er udført med hjælp fra venner og familie. Virksomheden har gæld til ejer på 120.000 kr der starter afvikling januar 2022.

Overskud før skat: 0 DKK

Produktet

Professionel, klar is produceres ved at fryse vand som er filtreret for mineraler og urenheder samtidig med at det konstant cirkuleres for at presse iltmolekyler ud af isen. Krystalklar is består derfor næsten udelukkende af vandmolekyler som er frosset meget kompakt og således indeholder langt mere kuldeenergi end traditionel is. Det er vigtigt i barmiljøet hvor man ønsker minimal fortynding, men maksimal køling. Samtidig er den visuelle oplevelse fuldstændig unik (henvendelse for adgang til videomateriale).

Markedsføringskanaler

Virksomheden har fysisk butik i Humlebæk og er desuden tilgængelig på www.cryztalclear.com, Instagram, Facebook og Twitter. Der kommunikeres gennem nyhedsbreve til kundeklubmedlemmer og der lægges løbende markedsføring ud i relevante Facebookgrupper både nationalt og lokalt i området for produktionsfaciliteterne. Der er åbent i fabriksbutikken hver fredag og lørdag og der leveres frostvarer i Nordsjælland via webshopsalg. Isprodukterne findes desuden i 5 Menybutikker i Nordsjælland. SoMe platformene er ikke kunstigt oppustet med købte følgere eller visninger og der er pt investeret minimalt i Google søgninger mv. hvorfor al aktivitet primært er organisk drevet. Potentialet i at udvide markedsføringen er naturligvis stort, men har ikke været et investeringsfokus endnu. Instagramprofilen er meget aktiv med næsten 200 posts, reels med tusindvis af views og knap 900 følgere.

Omkostninger

Virksomheden har omkostninger på ca. 12.000 kr/md til lokaler, strøm, forsikring mv. Alle øvrige omkostninger følger salget (eks. spiritus-vareindkøb, emballage til isprodukter mv.)

Aktiver

Virksomheden råder over 180 m2 kombineret produktionsområde, kontorer og butik/showroom i 3050, Humlebæk. Det er indrettet med helt nye (2020) fryse- og kølerum, industrimaskiner som båndsave, vakuumeringsmaskiner/sealers, stålborde, CNC-fræser, lagerreoler mv. Dertil er der udviklet messestand, displayfrysere, markedsføringsmateriale, bardisk, caféborde, glas mv. til ginsmagningsarrangementer. Stort lager af emballage til både detail- og engrossalg med stregkoder ligesom salg af både spiritus og is fra egen fabriksbutik er professionelt styret via både butiks- og webshopsystem, varelagerstyring mv. Der er transportvogne, lifte, fødevarekrævet vaskefaciliteter og udendørs markedsføring med lys og skilte. Kort sagt alt nødvendigt udstyr, systemer mv.

Varelager på 60.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få varelager med som en del af udbudsprisen.
Inventar på 350.000 kr. inkluderet i prisen Sælger tilbyder at få inventar med som en del af udbudsprisen

Virksomhedens historie

Udgangspunktet for CryztalClear var fascination af krystalklar is og hvordan det får de fleste til at udbryde et "Wow" når de ser det skåret med knivskarpe kanter eller et logo fræset ned i overfladen. Når folk hører hvad det egentlig kræver at frembringe en krystalklar isterning kommer det næste "Wow"... Modsat manges forventning, er det en ganske kompliceret proces som kræver udstyr, tid og omtanke - men ellers ville det jo heller ikke være eksklusivt! Efter flere år med udvikling, test og tonsvis af klar is, kan vi stadig i dag stå med et stykke klart is i hænderne og være helt benovet over hvor flot og fascinerende det er. Fra starten har vi gerne ville dele den oplevelse med flere og vise hvor fantastisk det er at drikke sin ynglings-whisky eller favorit Gin Tonic på en stor, klar isterning der smelter uendelig langsomt og stort set ikke udvander drinken!

Markedet

Det nordiske og nordeuropæiske marked for klar is er relativt uopdyrket - der er enkelte producenter som leverer lidt på må og få uden en klar brandprofil og uden stærk tilstedeværelse på sociale medier. Kun få danske barer og restauranter bruger klar is og udover CryztalClear's salg til private gennem Meny-supermarkeder, vores webshop og fabriksbutik, er der intet salg til private - til trods for at drinks- og cocktail-interessen er i stor stigning. I tillæg er markedet for standard-is som leveres i termotønder/kasser et voksende marked særligt i sommermånederne.

Svagheder/udfordringer

Kendskabet til produktet "klar is" og salgsarbejdet i B2B markedet er den primære udfordring. Vi har etableret alt det bagvedliggende og skabt et stærkt branding-fundament, men nattelivet skal op i fuldt gear når vi slipper fri af Corona. Vi har besøgt mange barer og top-restauranter som Alchemist og lign. De viser positiv interesse, men nedlukninger og stram økonomi har været en begrænsende faktor i hele 2021. Den næste fase er 95% salgsarbejde. Desuden skal der arbejdes mere med muligheder for privat-levering. Vi har test-data med tør-is og emballerings-idéer, men det er et område som skal yderligere undersøges. B2B-markedet er dog givetvis driveren for vækst og det kræver kanvas-salg og ikke mindst at coronapandemien får ende. Vi startede virksomheden 28. februar 2020 og 2 uger senere lukkede nattelivet ned.

Stærke sider

Selve produktet og måden det præsenteres på er virksomhedens stærkeste kort. Der er praktisk talt ingen der kommer ind i fabriksbutikken i Humlebæk uden at købe noget og der er INGEN som ser produktet uden at udbryde "Wow" og blive fascineret. Samtidig er brand'et nu etableret med et hav af marketingmaterialer i form af grafik, videoer og billeder, og navnet "CryztalClear - cooler than ice" er unikt og varemærkeregistreret. På Instagram får nye videoer mange tusinde views og vi møder kun folk der nikker anerkendende til emballage og produktpræsentation. Der er ingen andre producenter, heller ikke i udlandet, som har en så omfattende emballerings-portefølje. CryztalClear har speciallavet plastemballage, æsker, pap-dividers for at undgå sammenfrysning, labels til de forskellige størrelser og varianter mv. Som noget helt unikt, én ud af to producenter i Europa (den anden i München), råder virksomheden over et CNC-fræsningskoncept som kan lave customized is til barer, firmaer mv.
Det er reelt en nøglefærdig virksomhed, men produktet kræver et åbent natteliv, bryllupper og firmafester.

Ideel køber

Virksomheden er startet af 2 personer, en fuld tid og en halv tid. Fuldtids-ressourcen har måtte opgive projektet af personlige årsager. Virksomheden KAN drives af en person, men vil man skalere og frigøre potentialet kræver det formentlig 2 personer der kan supplere hinanden med produktion, pakning, butik og håndtering af B2B-salget som fremadrettet skal have stort fokus.
Den ideelle køber skal have et vist flair for maskiner og teknik samt salg, markedsføring, web og sociale medier. Virksomhedens opgaver er lige dele produktion og salg/markedsføring. Alternativ skal ejeren ansætte personale til at håndtere visse opgaver.

Opstartshjælp

Som "halvtidsressourcen" af to ejere tilbage, med andre projekter og prioriteter, er det tanken at overdrage hele ejerskabet. Det er dog samtidig et stort ønske at se andre drive virksomheden videre og der tilbydes derfor opstartshjælp til produktionsprocesser, teknisk hjælp til website, salgssystemer, kundekontakter mv. ligesom alt marketingmateriale kan overdrages i struktureret form. CryztalClear er et FEDT produkt og brand, og målet er at nye ejere succesfuldt kan drive det problemfrit videre.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
1682

Sælger kontaktet:
1

Følger annoncen:
2

Annonce id-nummer:
34478

Årsag til salg:
Andet

Annonce oprettet den:
14-12-2021
Udbudspris 600.000 DKK