Kørende tøjbutik

Nybrovej, Kongens Lyngby
Ansatte
Under 5
Flytbarhed
Kan flyttes
Region
Sjælland
Gem annonce
Modeshow og besøg på aktivitetscentre, plejehjem samt foreninger

Denne unikke nicheforretning giver en attraktiv mulighed for at drive egen virksomhed i et fleksibelt tempo med fokus på to sæsoner om året á cirka 3 måneder.

Virksomheden har gennem 15 år opbygget et særdeles værdifuldt kundekartotek med en loyal og tilbagevendende kundebase. Især modeshowene er meget populære og skaber en stabil og god omsætning. Forretningen er kendt for sin personlige service og sit gode renommé blandt kunderne.

Et særligt koncept i virksomheden er besøg på blandt andet plejehjem, hvor beboerne får mulighed for at købe og prøve tøj direkte på stedet – ofte med hjælp fra personale eller pårørende. Disse besøg varer typisk omkring 2 timer og udgør en unik service med stor værdi for kunderne.

Kundeaftalerne for forårssæsonen 2027 medfølger ved overtagelse og omfatter cirka 45 allerede planlagte aftaler. Der er samtidig et betydeligt potentiale for videre udvikling, da antallet af aftaler vurderes at kunne øges til eksempelvis 70 pr. sæson.

Investeringen forventes at kunne indtjenes på cirka en halv sæson (ca. 1/2 år). I salget medfølger desuden varebil med rampe og træbund.

Regnskab

Afkastningsgrad
-2%
Soliditetsgrad
86%
Likviditetsgrad
693%

Økonomiske nøgletal

2024: afkastningsgrad 8,6% likviditet: 527,1 %. Soliditetsgrad : 81 %
2025: afkastningsgrad: - 1,5 %. likviditet: 693,2 % soliditetsgrad: 85,6 %

Bruttofortjeneste:
2024: kr. 427000,- årets resultat :kr. 44000,-
2025: kr. 328000,- årets resultat: kr. -7000,-

Produktet

Meget af mit tøj kommer fra Brandtex, som er kendt for en god kvalitet, bukser med elastik i livet samt god pasform
Yderligere importerer jeg høj kvalitets tøj fra Østrig og Tyskland til billige priser.
Jeg forhandler alt fra str. 34-56 indenfor t-shirt, bluser, strik, tunika, div. bukser, jakker, kjoler samt herretøj.

Markedsføringskanaler

Forarbejdet er gjort for 12-15 år tilbage, ved at jeg kontaktede mulige salgssteder.
Idag er det de samme kunder, jeg kommer hos og evt. nye som hører fra gamle kunder.
Så det har aldrig været nødvendigt at bruge onlinemarkedsføring eller kontakt. Gennem mund til mund har forretningen organisk vokset kontinuerligt over det sidste årti.

Omkostninger

årlig løn kr. 360000,-
husleje i privat regi.
forsikringer årlig ca. 6000,-

Aktiver

Indkøbspris lager ca. 350000,-
bil privat ejet ca. 75000,-
Hjælpemidler ca. 10000,-

Varelager på 350.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit varelager men det er ikke en del af udbudsprisen.
Inventar på 5.000 kr. er ikke inkluderet i prisen Sælger ønsker at sælge sit inventar men det er ikke en del af udbudsprisen.

Virksomhedens historie

For 15 år siden blev jeg ansat som konsulent i et firma, der solgte tøj mobilt. Jeg havde København og Nordsjælland som kunder. Efter coronaen stoppede min chef og jeg indkøbte tøj og startede som selvstændig. I dag kører jeg på hele Sjælland og Bornholm. Hvorfra jeg tog alle de mest indbringende kunder med mig fremadrettet. Derfra har jeg den perfekte kundebase med dedikeret, forventningsfulde og loyale kunder der venter mine besøg den dag i dag.

Min kære mand har de sidste år hjulpet mig med store modeshows og afregningen i det daglige i takt med at virksomheden og efterspørgslen har været støt stigende.

Markedet

Virksomheden opererer primært inden for salg af tøj til aktivitetsforeninger, pensionistforeninger og plejehjem. Erfaringerne fra de mange besøg gennem årene viser tydeligt, at der er et vedvarende behov for en personlig og tilgængelig handelsoplevelse, hvor kunderne kan se, mærke og prøve tøjet fysisk.

For mange af kunderne er dette en mulighed, de ellers ikke længere har i hverdagen. Den personlige kontakt og muligheden for at handle direkte i trygge omgivelser skaber både høj kundetilfredshed og stor loyalitet.

Virksomhedens mobile koncept gør det muligt at nå en målgruppe, som traditionelle detailbutikker ofte har svært ved at servicere optimalt. Samtidig betyder den fleksible driftsform, at antallet af besøg og arrangementer relativt enkelt kan udvides efter behov og kapacitet.

Den nuværende drift viser allerede en daglig omsætning, som overstiger mange mindre fysiske tøjbutikker, hvilket understøtter vurderingen af, at nichekonceptet rummer et realistisk og attraktivt vækstpotentiale ved øget aktivitetsniveau og flere faste aftaler.

Svagheder/udfordringer

Den eneste umiddelbare udfordring er ved potentielle epidemi-udbrud som vi så det ved Covid-19. En epidemi der umuliggøre fysiske besøg er naturligvis en stor hæmsko for en forretning som danner sin grundsten på netop disse.

Vi ser det ikke som en udfordring, mere som en mulighed, men arbejdsindsatsen vil naturligvis definere indtjening. Grundlaget er utrolig stærkt, men kræver selvfølgelig indsats. På den måde er der ikke en større mulighed for at digitalisere processerne.

Stærke sider

Virksomhedens største styrker er den loyale kundebase, det veldokumenterede nichekoncept samt den personlige og fleksible service. Gennem 15 år er der opbygget stærke relationer til plejehjem, aktivitets- og pensionistforeninger, hvor behovet for fysisk fremvisning og prøvning af tøj fortsat er stort. Den mobile forretningsmodel giver lave faste omkostninger, høj fleksibilitet og direkte adgang til en målgruppe, som traditionelle tøjbutikker ofte har svært ved at servicere optimalt. Samtidig er virksomheden økonomisk solid med høj likviditet, stærk egenkapital og et veletableret omdømme. Derudover, vil vi kun opnå flere og flere ældre hvilket automatisk vil forstærke kundegruppen og konstant tilføje nye potentielle kunder.

Strategi

Vi har i strategien haft et fokus om ekstrem tæt og loyal kundekontakt gennem de forskellige plejehjem, foreninger m.fl. og fokuseret på at opbygge varig interesse og tillid. Vores strategi ér relationen. Strategisk har virksomheden bevidst fokuseret på en målgruppe, som traditionelle tøjbutikker og onlinehandel ofte har svært ved at servicere optimalt. Den personlige oplevelse og den nære kundeservice har derfor været et centralt differentierende område i opbygningen af virksomheden og er fortsat en vigtig konkurrence-fordel. Derudover skaber de mange tilbagevendende kunder og faste aftaler en stabilitet i forretningen og et godt fundament for videre udvikling.

Vision

Virksomhedens vision er at give ældre mulighed for at føle sig velklædte, komfortable og trygge gennem personligt udvalgt tøj og nærværende service. Samtidig er målet at skabe en positiv og værdifuld oplevelse, hvor kunderne mødes med respekt, personlig rådgivning og høj service i deres egne trygge omgivelser.

Ideel køber

Den ideelle køber er en udadvendt og relationsstærk person med erfaring fra detail eller service, som ønsker en veldrevet nicheforretning med faste kunder, lav kompleksitet og mulighed for selvstændig drift i et fleksibelt setup.

Opstartshjælp

Opstart 1 marts 2027, hvor jeg kan tage med ud til de større arrangementer. Køber er velkommen til at tage med rundt i efteråret 2026.
Står altid til rådighed på mail eller tlf.

Beliggenhed

Brug for rådgivning omkring køb eller salg af virksomhed?
Få hjælp af en virksomhedsmægler

Ekstra information

Visninger:
47

Sælger kontaktet:
0

Følger annoncen:
0

Annonce id-nummer:
39849

Årsag til salg:
Generationsskifte

Annonce oprettet den:
20-05-2026
Udbudspris 250.000 DKK