Pizza Propria
Pizza Propria er et lille napolitansk pizzeria med byens eneste ægte brændefyrede pizzaovn – en ovn importeret fra Firenze, som giver pizzaerne en autentisk smag af ild og røg.
Pizzeriaet har siden åbningen opnået kultstatus blandt pizzaelskere i Aarhus og fået fantastisk feedback (bl.a. har lokale medier kaldt det byens bedste pizza). Nu har du mulighed for at overtage hele herligheden – inkl. navn, koncept, hjemmeside, leverandørkontakter m.v. – eller alternativt gøre brug af den attraktive beliggenhed og etablerede faciliteter til dit eget koncept.
Økonomiske nøgletal
INTRODUKTION
Vi har gennem de seneste 4 år arbejdet på:
1) At hæve omsætningen. Vi har opnået en stigning på 39% fra 2021 til 2025. Alene i 2024-2025 har vi har inversteret 225 tkr. ekskl. moms i langsigtet annoncering, hvilket kan ses i stignigner i salget af ud-af-huset-arrangementer samt omsætning på egen hjemmeside.
2) At "flytte" omsætning fra platforme som Wolt og Just-Eat til egen hjemmeside (fokus fra 2023). Herunder har vi investeret i egne budcykler samt integrering af ordrer fra forskellige platforme, så vores egne bude selv kan køre ordrer fra de store platforme. Salg via andre platforme er gået fra 37% i 2023 til 20% i 2025, uden nedgang i totalomsætningen.
3) At gøre virksomheden robust og fremtidparat. Blandt andet har vi investeret i nyt udstyr for ca. 215.000 kr. ekskl. moms i 2022-2025. Det omfatter nyt inventar i restauranten, nyt udstyr til ud-af-huset, ny facade osv.Derudover har vi lagt 1.000-vis af timer i at planlægge, hvordan væksten kan fortsætte.
NØGLETAL
Omsætning: 3.600.000 kr. /år
Vareforbrug: 19 %
Lønninger - 877.000 kr. / år (inkl. egen udbringer)
Husleje: - 246.000 kr. / år (20.500 kr. / måned)
Produktet
Pizza Propria arbejder benhårdt på at lave verdens bedste pizza.
Vores pizze er inspireret af den napolitanske pizza, der har en tynd men blødere bund, som fremhæver smagen i brødet og bevarer friskheden i råvarerne (en tomat skal smage af frisk tomat og ikke kogt tomatsauce), så man har lyst til at spise hele sin pizza – også skorpen.
Vi har brugt omkring 5 år på at udvikle den en dej, som kan bages ved åben ild i 90 sekunder, uden at blive brændt/sortplettet, og som samtidig har den optimale smag ved servering.
Alle vores råvarer er udvalgt specielt og importeret til formålet fra slagtere og mejerister over hele Italien.
Målet er at give Danmark mulighed for at spise pizza som kom det fra de bedste steder i Napoli.
Markedsføringskanaler
Virksomheden er SEO-optimeret gennem en lang årrække og figurerer som det første deciderede pizzeria ved googlesøgning på "Aarhus' bedste pizza". Der er mulighed for at bestille bord samt direkte link til madbestilling m.v. fra Google og Facebook, ligesom man kan finde virksomheden på Instagram. Pizza Propria er også repræsenteret på Wolt og Just-Eat.
Pizza Proprias annoncer har haft over 7.500.000 eksponeringer på Google og Facebook i 2024-2025.
Vi har 20-25 professionelt udarbejdede videoannoncer, som kan køres enten for første gang eller igen.
Omkostninger
Vareforbrug: Vareforbruget udgør ca. 19% af omsætningen. Vi anvender råvarer af høj kvalitet – det giver højere omkostninger, men er en del af vores value proposition. Vi har dog forhandlet relativt lave priser for kvaliteten, og derfor er det ikke "stukket helt af".
Lønninger: 877 tkr./år ved åbent 17-21 dagligt. ca. 50% går til kokke (2 kokke om fredagen, ellers 1), 35% til tjenere (samme fordeling som kokke), resten til udbringere.
Husleje: 20.500 kr. pr. måned, vand/varme: 1.500 kr. pr. måned.
Forsikringer: Vi har valgt at tegne en række nice-to-have forsikringer, som dækker indbo, cyberangreb, sygdom, driftstab osv. Derudover er vi medlem af Horesta for evt. juridisk assistance.
Andre driftsomkostninger: Online-platformene tager forskellige procenter af, hvad man sælger gennem dem. Man skal forvente ca. 14% i gebyr ved egen udbringning.
Aktiver
Restauranten (serveringsområde): Stedet har 22 siddepladser inde og ca. 10 uden for. Bordene er lavet af STRUM i Aarhus og stolene er GATE REFLECT 5000.
Kasseområdet er håndbygget i sortmalet træ.
Der er 2 vinkølere fra 2023 samt 1 ældre sodavandskøler i restauranten.
Der er diverse kunst og kuriøsiteter på væggene.
Køkkenet hos Pizza Propria er bygget op omkring en håndbygget Valoriani pizzaovn fra Italien, som kan ses fra gaden. Ovnen vejer ca. 1,5 ton og kan bage op til 10 pizzaer ad gangen, hvor én pizza er færdig på omkring 90 sekunder.
Køkkenet inkluderer en pizza-åbne-disk med underkøler, to overkølere, diverse borde med underkølere, et specielt tilpasset dej-hæveskab, samt et high-end industrikøleskab til råvarer som kød og ost. Derudover er der industriopvaskemaskine, dejrøremaskine (GAM), en miniovn til desserter, samt en elektrisk gulvskrubbe. Der er masser af andet udstyr såsom cantiner, hævekasser, dejspartler, knive osv.
Bag køkkenet er et mindre lokale til opbevaring af rengøringsartikler og overtøj, og allerbagerst er et personaletoilet/baderum, hvor der er installeret vaskemaskine.
I baggården står brændeskuret, og udbringercyklerne er ligeledes parkeret her.
Under restauranten findes en kælder, med 1 køleskab (backup-sodavand), en lille fryser, samt endnu en vilkøler. Derudover er kælderen fyldt med ekstraudstyr, drikkevarer, værktøj, poser, pizzaæsker m.v. Der er adgang til kælderen fra baggården samt fra reastauranten.
Markedet
Pizza Propria er kendt for at være "ligesom at træde ind i Italien", og prisen er derefter - det er ikke for dyrt, men heller ikke billigt.
Når først kunderne har fået en pizza, kommer de igen - der er ingen konkurrence på dét område - man skal bare have dem ind ad døren.
Take-away markedet er fortsat voksende, og kunderne ønsker højere og højere kvalitet, så der er masser at tage af. Det er op til dig som ejer at vælge, hvem du vil have ind ad døren og forkæle!
Svagheder/udfordringer
Stedets største og måske eneste svaghed er, at det kræver selvkontrol at holde kvaliteten høj og stilen den samme. Let's face it, det er nemmere at bage en sprød pizza ved 320 grader end en blød pizza ved 480 grader. Den bedste måde at holde kontrollen er ved fortløbende at påpege fejl, og forklare, hvorfor personalet skal gøre tingene på en bestemt måde.
Stærke sider
Så vidt vides, er det Aarhus' eneste tilbageværende 100% brændefyrede pizzaovn, og kommunen godkender formentlig ikke flere. Stedet har været i gang i mange år, og der er en lang række gode anmeldelser, som fortsat giver forretning.
Strategi
Vi kører (og har altid kørt) med en langsigtet strategi, hvor fokus har været på at opbygge et godt renomé.
At drive en langsigtet strategi i Pizza Propria handler mindre om hurtige kampagner og mere om disciplineret opbygning af en forretning, der kan fungere stabilt år efter år. Kernen er solide processer, dybt kundekendskab og en drift, der kan bære både travle fredage og stille tirsdage.
Solide processer skaber ro i hverdagen. Når opskrifter, indkøb, bemanding og kvalitetssikring er klart defineret, bliver resultatet mere forudsigeligt – både for kunderne og for virksomheden. Det reducerer fejl, mindsker spild og gør det lettere at oplære nye medarbejdere. Processer er ikke bureaukrati; de er det stille maskinrum, der gør det muligt at levere samme gode pizza hver gang, uanset hvem der står i køkkenet.
Kundekendskab er den anden søjle. En langsigtet strategi bygger på at forstå, hvorfor kunderne vælger Pizza Propria – og hvorfor de kommer igen. Det handler om mere end smag: timing, prisniveau, service, beliggenhed og stemning spiller alle ind. Ved løbende at lytte til feedback, analysere salgsdata og observere kundeadfærd kan sortiment, åbningstider og tilbud justeres, så de matcher reelle behov frem for antagelser.
En stabil forretning opstår, når processer og kundekendskab bindes sammen af økonomisk disciplin. Fokus på dækningsbidrag, faste omkostninger og kapacitetsudnyttelse sikrer, at vækst ikke sker på bekostning af indtjening. Små, kontrollerede forbedringer – bedre planlægning, færre hasteløsninger, højere kvalitet – giver over tid større effekt end store, risikable satsninger.
Langsigtet strategi i Pizza Propria er derfor et spørgsmål om tålmodighed og konsekvens: at gøre de rigtige ting rigtigt, igen og igen. Det er sådan, man opbygger tillid hos kunderne, styrke i organisationen og en forretning, der kan holde – også når markedet ændrer sig.
Vision
Målet har altid været at løfte niveauet for pizza i Danmark. Da vi startede, var der kun 90'er-pizzaer at se i miles omkreds, og vi har siden set en enorm stigning i pizzaer af højere kvalitet.
Vejen til målet har været at hæve niveauet, hver gang et andet pizzeria nærmede sig vores, for på den måde at hæve barren. Ikke kun de pizzeriaer, som har spejlet sig i Propria, men også de pizzeriaer, som spejlede sig i dem. Og topmålet er endnu ikke nået :-D
Ideel køber
Den perfekte person til at overtage virksomheden har et ønske om at drive en virksomhed, der kræver fokus, men som ellers er på plads. Kunderne er gode, området er populært, og der er mange penge at hente, hvis man har fingeren på pulsen.
Hvis man er pizzabager og indgår i produktionen, er kan man lave en rigtig god forretning, og det bliver samtidig nemmere at opretholde kvaliteten og "styre skibet".
Opstartshjælp
Vi kan hjælpe med at komme godt i gang; processer, "tænde for tingene", onlinebestilling, kassesystem, bordreservation, website, Google osv.
Derudover kan vi hjælpe med "oplæring" i, hvordan tingene er blevet kørt, og hvordan man bedst kommer i gang.
Vi vil gerne have, at en ny ejer får succes, og det kræver selvfølgelig også, at vi hjælper i gang.
Kontakter osv. er selvfølgelig også en del af overdragelsen.
Hvad vi ikke kan: Indgå i produktionen eller hjælpe til, hvis det brænder på.
Sælger tilbyder finansering
Få hjælp af en virksomhedsmægler